Annonce
Mad og drikke

Et kilo svin og kartofler: Det smager bedre, end det lyder

Der er nydelig rosastegt mørbrad efter 30 minutter ovnen. Du kan forbedre kartoflerne ved selv at krydre med muskatnød og eventuelt drysse revet ost over dem, inden alubakken ryger i ovnen.
Et kilo svinemørbrad og flødekartofler, der kan laves klar i ovnen på en halv time. Prisen er 60 kroner, og er det pengene værd? Ja, især hvis du selv pepper kartoflerne op.

I Danmark produceres årligt knap to millioner ton svinekød, altså omtrent to milliarder kilo, når både slagtede dyr og levende grise regnes med. Så meget spiser vi trods alt ikke selv - størstedelen eksporteres til især Tyskland, Kina og Polen.

Mørbraden udgør selvsagt ikke en stor del af kødet fra grisen, men i modsætning til mørbraden fra kødkvæg fås det magre og møre stykke kød til noget, der ligner discountpriser. Svinemørbrad sælges til et godt stykke under 100 kroner pr. kilo.

Det bliver dyrere, hvis du foretrækker økologisk kød, men det skal du også lede efter, for der er ikke mange økologiske svin i Danmark. I juli 2018 opgjorde Danmarks Statistik, at 1,1 procent af den samlede danske bestand af svin øffede rundt på et økologisk landbrug.

Annonce

På grill og i gryde med sig selv

Økologisk svinemørbrad var med andre ord ikke en valgmulighed i forbindelse med dagens færdigret, som fristede en mandag eftermiddag i Bilka. Udenfor var mørket ved at lægge sig over endnu en regnvåd vinterdag, og kødet i alubakken forekom en anelse ude af sync med årstiden. Krydret med salt, hvidløg og hakket, soltørret tomat og med en lys kartoffelsalat ved siden af lignede det en klassisk grillbakke, som først har sin højtid om fire-fem måneder.

Mørbraden fra grisen er en hyppig gæst på grillen, når danskernes madlavning trækker udenfor - og selvfølgelig i mørbradgryden, hvor svinet møder sig selv i skikkelse af bacon og cocktailpølser, der ophøjes med rigelige mængder af et andet højt elsket dansk landbrugsprodukt, piskefløde.

Der er noget altmodisch over opskriften fra Karolines Køkkens gamle opskriftshæfte, men når retten bliver lavet ordentligt og med gode råvarer, er der stadig høj sandsynlighed for, at der bliver spist op rundt om bordet.

Mørbradgryde indgår ligesom dagens mørbrad i Bilkas serie af egenproducerede færdigretter, som bare skal varmes i ovnen. Mørbradgryden fandt jeg ikke i Bilka mandag eftermiddag, men alle retterne kan bestilles på forhånd på Bilkas hjemmeside eller app; gør du det inden klokken 10, kan du hente ved supermarkedet efter klokken 14 samme dag.

Vægten sælger også

Da alubakken var fisket op fra køledisken, var det ikke madens udseende, der gjorde størst indtryk, men vægten. Jeg stod med et kilo forholdsvis frisklavet mad i hånden til bare 60 kroner; der var rigeligt til to personer, og det skulle bare sættes i ovnen. Min eneste betænkelighed var de soltørrede tomater, som jeg genkendte på farven, selv om de var blevet hakket, så de lignede en uskyldig del af krydringen oven på mørbraden.

I tankerne sendte jeg dem tilbage til 1980'erne, men de viste sig at tilføre retten en sødme, som harmonerede godt med vinen. Det ellers anonymt smagende kød var mørt og fint rosa efter en halv time ved 180 grader varmluft og tilpas saltet. Flødekartoflerne var faldet mindre heldigt ud med en syrlig tone i sovsen, der ikke virkede som en klassisk flødekartoffel-sovs. Jeg savnede mere fløde og muskatnød og havde nok selv tilføjet et drys revet ost på toppen.

På den anden side af bordet sad en sulten teenager, og hans konklusion efter at have ryddet tallerkenen var, at det var et godkendt måltid.

Overbevisende vin til prisen

Montgras’ Antu-serie har været i Salling Groups supermarkeder i en del år, og vinene kan være helt o.k. fortolkninger af de druer, som bruges. Normalpriserne på vinene ligger omkring 100 kroner pr. flaske, og så findes der en mængde andre vine, som de skal konkurrere med. Denne mandag i uge seks stod seriens vine til 59 kroner i Bilka, og med vinenes stabile kvalitet in mente var der ikke så meget at betænke sig på.

Kombinationen af den sødmefulde og bær-smagende grenache, den opfriskende syrah og den krydrede carignan viste sig som nævnt som et godt match til svinemørbraden, og vinen havde tilstrækkelig syre til at skære gennem kartoffelsovsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce