Annonce
Sport

Et halvt års isolation i et springcenter gav den ultimative belønning

Elias Green var flyvende til tumbling-VM i Rusland. Forberedelserne blev gjort på Bøvling Idrætsefterskole, hvor han også underviser. Foto: Morten Stricker

På et russisk halgulv leverede Elias Green i weekenden en præstation, som ingen overhovedet havde regnet med. Han kom i en VM-finale, hvor han var oppe imod nogen af dem, som han havde set op til hele sit liv.

Rusland: Forestil dig, at du ofrede en del af dit sociale liv i et halvt år.

Du sagde farvel til byture, alkohol og måtte sige nej tak til aftaler med venner og familie. I stedet brugte du tiden i et koldt og mennesketomt springcenter på en efterskole, hvor det altoverskyggende formål var at perfektionere de spring, som du efterhånden havde gentaget flere tusinde gange.

Forestil dig så, at du kom med til et VM, hvor alt slog fejl, og du fejlede dine spring. Et sandt mareridt og en overvældende følelse, af at du har spildt tiden, vil overtage. Det scenarie var nok det værste, som Elias Green kunne komme i tanke om, men heldigvis kunne det ikke være længere fra virkeligheden.

Den 20-årige Mejrup-dreng var med på yderste mandat, men han overraskede sig selv, sin familie, sine bekendte og hele gymnastikverdenen ved at komme hele vejen til VM-finalen i tumbling i Sankt Petersborg. Han landede sent søndag aften i København, men et par dage efter har euforien bestemt ikke lagt sig.

- Det var jo allerede vildt at være udtaget til VM som senior. Det var så fuldstændig vanvittigt, at det gik, som det gik, siger Elias Green.

Annonce

Det var jo allerede vildt at være udtaget til VM som senior. Det var så fuldstændig vanvittigt, at det gik, som det gik.

Elias Green, landsholdstumbler

Alt på ét bræt

Selvom Elias Green gik ind som klar underdog i finalen, og det da også endte med en ottendeplads ud af otte deltagere, så har VM været en oplevelse for livet. Det sidste halve år har været med en alt eller intet-tilgang for tumbleren, og den mentalitet havde han også med sig i finalen.

Han vidste nemlig godt, at der skulle noget ekstraordinært til, før han kunne rykke op fra ottendepladsen.

- Jeg tænkte, at nu prøver jeg bare noget vildt. Jeg prøvede et spring, som jeg aldrig havde lavet før, og det lykkedes lige akkurat ikke i første omgang. Jeg landede det så i anden omgang, men der vidste jeg godt, at ottendepladsen var en realitet. Hvis ikke man skal satse i en VM-finale, hvornår skal man så? siger Elias Green.

Den hårdtarbejde opportunist har også forberedt sig på en måde, som ifølge ham selv har givet en fordel.

- Rent teknisk var flere af dem, jeg var oppe imod i den indledende runde og finalen, klasser over mig. Men jeg havde fokus på mig selv, og så havde jeg arbejdet meget med nervøsitet, og hvad det gør ved ens krop. Jeg var bedre forberedt end de fleste på den front, siger Elias Green.

På den allerstørste scene var han dog en smule nervøs, inden det hele gik i gang. Men det var ikke for at fejle springene.

- Det var mere tanken om, at jeg havde spildt et halvt års hård forberedelse, konstaterer han.

Blod på tanden

Det havde den 20-årige tumbler heldigvis ikke. Pragtpræstationen i Rusland har givet mod på mere, og han har allerede øjnene rettet mod Tokyo, hvor der afholdes VM til næste år.

Først skal der dog trappes en smule ned på konkurrencetræningen.

- Der skal arbejdes på nye spring og på finde ud af, hvad jeg kan nu, siger Elias Green.

Elias Green er til dagligt underviser på Bøvling Idrætsefterskole, hvor han også springer, når han ikke underviser, og så fortsætter han også med at være træner og springer hos VGF89 i Holstebro.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Håndbold For abonnenter

Næststørste sejr i 13 år: Storebror satte tingene på plads i naboopgør

Annonce