Debat

Et ægte paradigmeskifte: Hav tillid til borgerne

På kant: Vi skal have et paradigmeskifte til mere tillid og mindre nidkær detaljeret kontrol af modtagere af kontanthjælp. Vi skal løsne grebet, og give større selvbestemmelse og valgfrihed. Det giver pote, både menneskeligt og på længere sigt også økonomisk, for flere kommer i job.

Det er en gåde, hvorfor højrefløjen ikke bakker op om idéen. Faktum er, at vores kontanthjælpssystem ikke fungerer efter hensigten. Der må ryddes op i regeljunglen af barrierer og ufravigelige krav til modtagere af kontanthjælp, så flere kommer i arbejde. Det virker, når indsatsen passer til den enkelte, og kommunen bruger almindelig snusfornuft.

I Aarhus fik 97 modtagere af kontanthjælp mulighed for at råde over 50.000 kroner. Efter konkrete aftaler med kommunen kunne pengene bruges til f.eks. at fjerne tatoveringer, tandlæge eller gældsrådgivning. Det har vist imponerende resultater, og giver selvbestemmelse tilbage til borgeren.

Brug af ”borgerstyrede budgetter” som fast indhold i værktøjskassen på landets jobcentre, vil fremme beskæftigelsen, motivationen og ikke mindst livskvaliteten for modtagere af kontanthjælp. Så lad os dog slippe pisken et øjeblik og lade de ledige få medindflydelse over egen tilværelse

Karsten Hønge
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Holstebro For abonnenter

Det er ikke EU’s opgave at lave kønskvoter og at opbygge en hær

Vinderup For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Overvågning Danmark

Udsagnet om, at tillid er godt, men kontrol bedre, tillægges som regel Lenin, der som bekendt var grundlæggeren af Sovjetunionen. I dag bruges udsagnet ofte med en kraftig ironisk undertone, da Sovjet brød sammen under folkets vægt og utilfredshed med Moder Stats evne til at levere meget andet end mistillid og mistrøstighed. Men når man læser den juridiske tænketank Justitias gennemgang af Udbetaling Danmarks ageren, kan man godt stryge det ironiske smil fra mundvigene. Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af et hav af offentlige ydelser til borgerne, har for at undgå snyd nemlig også mulighed for at indhente oplysninger om private og økonomiske forhold for ikke bare de borgere, der modtager ydelserne- men også oplysninger om deres nærmeste familie. Det hele uden nogen form for samtykke fra de mennesker, der får deres ellers private oplysninger om ferie, helbred og økonomi endevendt. Det sker naturligvis for at undgå snyd med offentlige midler, hvad egentlig er et ædelt formål. Men når det sker i et omfang og med en systematik, som Justitia dokumenterer, har den nærmere karakter af en overvågning. I 2018 samkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner modtagere af offentlige ydelser med det pauvre resultat, at man kun fandt 1094 sager, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Det er mange mennesker, der har fået deres private oplysninger sammenkørt og endevendt for et latterligt lille udbytte. På overfladen gentager vi gerne, at velfærdsstaten bygger på tillid, og at netop tilliden er vigtig for sammenhængskraften i Danmark. Den høje tillid er nærmest et adelsmærke, der kan forklare den ikke-eksisterende korruption og den troværdighed, som offentlige myndigheder generelt har. Men tillader vi blindt, at det offentlige sammenkører oplysninger på kryds og tværs, risikerer vi at ende som et kontrolsamfund, hvor privatlivets fred og vores ret til beskyttelse af private oplysninger bliver sat under gevaldigt pres. Det kan 1000 sager om forkerte udbetalte offentlige ydelser simpelthen ikke retfærdiggøre.

Indland

Små kommuner dropper parkeringskontrol efter ny regel

Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Annonce