Annonce
Ulfborg/Vemb

Et år efter: Syv ting cafe-svigerinderne har lært

Der blev travlt, da svigerinderne Sanne Fabricius Bro (t.v.) og Vibeke Krog Bro (t.h.) i Thorsminde åbnede op i det nye Café Havglimt. Et år efter er de en lang række erfaringer rigere. Foto: Jan Briks
Et år er gået for svigerinderne, der sidste år overtog Havgrillen i Thorsminde. Og hvad har de så lært af det første år som selvstændige?

Thorsminde: Troen på projektet var nagelfast, da Vibeke Krog Bro og Sanne Fabricius Bro 1. januar sidste år overtog Havgrillen i Thorsminde.

På under to måneder skulle spisestedet gennemgå en renovering, navnet blev ændret til Café Havglimt, en mur blev væltet ind til isafdelingen, menukortet lavet om og stedet relanceret som café. Håbet og humøret var højt.

Det er det stadig et år efter. Den 1. november lukkede caféen ned for vinteren. Det har givet tid til at lade op til næste sæson, som starter 29. februar. Og nu er det tid at gøre status på det første år. Avisen har bedt svigerinderne komme med en liste over syv ting, de har lært det første år som selvstændige:

Annonce

1. Ideer møder virkeligheden: Vi ville gerne mange ting, da vi åbnede. Blandt andet at lave smørrebrød. Vi ville også gerne lave mad ud af huset, men det har vi heller ikke fået gang i endnu. Begge ting, har vi fundet ud af, ikke kan lade sig gøre, for der er ikke tid til det. Ting tager tid, og Rom blev jo ikke bygget på én dag.

2. Lokalviden: Det med, at vi skal være videnssted. Mange går ud fra, når de kommer ind, at vi ved, hvad det er for et skib, der sejler rundt over i indsejlingen. Jamen, ved du ikke det, når du er her, lyder det. Folk spørger også, hvornår kutterne kommer ind, og hvad det er for nogle fisk, de fanger nu. Det har ikke interesseret mig før, men det er sådan noget, vi er ved at have lært. Så vi ved faktisk ret meget om, hvad der rører sig rundt omkring efterhånden.

3. Travlheden: Vi startede med at ansætte syv unge mennesker og tænkte, om der nu var arbejde til alle. Men 1. juni havde vi 20 mennesker på medarbejderlisten. Og frokostrykket varede for eksempel ved - også i september og oktober, fordi museet ikke længere havde en café som sådan - det kom bag på os. Vi havde købt et spil kort i starten, som vi kunne tage frem, hvis det blev kedeligt. Det ligger stadig i pakken - det har vi aldrig fået brugt. Vi har været på job 40-50 timer i ugen igennem otte måneder.

4. Familiens opbakning: Det kom bag på os, hvor meget vi måtte trække på vores forældre og familier. Vi havde ikke tænkt, at de skulle være en del af personalegruppen, men alligevel kom de jo til at stå og panere vores fisk, tage vagter og pudse vinduer og feje. Men vi er jo selvfølgelig enormt stolte over, hvor meget de vil hjælpe.

5. Lokalbefolkningen: Når jeg har snakket om lokalbefolkningen, troede vi, at vi vidste, hvilken gruppe vi snakkede om. Men det er jo ikke kun folk i Thorsminde, der kommer herud. Det er også folk fra Holstebro, Ulfborg og Sdr. Nissum. Det er et kæmpestort område. Og det er vi jo selvfølgelig stolte af.

6. Hvor meget det kræver: Det er ikke kommet bag på os som sådan. Men man har godt kunnet mærke det i kroppen, og det har også været svært at give slip på det - at gå derfra, når man havde fri. Det var jo clearet med vores familier, at der ville være travlt til tider. Men i højsæsonen har det jo været at sætte caféen først. Så uden familiens opbakning, havde vi ikke siddet her.

7. Vi har lært at pakke janteloven sammen. For omsætningen har kunnet holde stik - og det hele kan løbe rundt. Vi troede på det her - og det viste sig at holde stik. Det er vi rigtig stolte over.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce