Annonce
Sport

Esbjerg fyrer John Lammers som cheftræner

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

John Lammers nåede at være cheftræner i Esbjerg fra juni 2017 og lidt over to år frem. Mandag blev han fyret.

Fodboldklubben Esbjerg stopper samarbejdet med cheftræner John Lammers med øjeblikkelig virkning. Assistenten Claus Nørgaard tager midlertidigt over.

Det oplyser superligaklubben mandag i en pressemeddelelse.

- Esbjerg har valgt at afbryde samarbejdet med John Lammers med øjeblikkelig virkning grundet manglende sportslige resultater, skriver klubben.

John Lammers er mandag morgen blevet orienteret om, at han ikke længere skal stå i spidsen som cheftræner for Esbjerg.

Beslutningen, der blev truffet efter søndagens 0-3-nederlag til Randers FC, udspringer sig af en skuffende spille- og resultatmæssig sæsonstart, forklarer den vestjyske klub.

Sæsonstarten har blandt andet kun kastet fire scoringer og fem point af sig i ni superligakampe.

Sportschef Jimmi Nagel takker John Lammers for tiden i Esbjerg, der både gav en oprykning til Superligaen og et sæt bronzemedaljer i den seneste sæson.

- Vi har meget at takke John Lammers for, men vi må også erkende, at vi i øjeblikket befinder os et sted, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende.

- Det er aldrig sjovt at tage afsked med dygtige medarbejdere, siger Jimmi Nagel til klubbens hjemmeside.

Han fortæller, at han vurderede, at det var i Esbjergs bedste interesse at skifte ud på trænerposten nu.

Indtil der er fundet en ny cheftræner, bliver det den tidligere Sønderjyske-træner Claus Nørgaard, der hidtil har været assistenttræner i Esbjerg, som overtager rollen som cheftræner.

- Jagten på en ny cheftræner intensiveres nu, og indtil den rette kandidat er på plads, vil Claus Nørgaard have det sportslige ansvar.

- Når den nye cheftræner er fundet, vil Nørgaard fortsætte i rollen som assistenttræner, oplyser Esbjerg.

John Lammers kom til Esbjerg i juni 2017, da holdet netop var rykket ud af Superligaen.

/ritzau/

Annonce
Læs mere om fyringen af John Lammers på Esbjergs hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce