Annonce
Mærkedage

Erhvervsspids med op- og nedture

Jens Bager var direktør for ALK-Abelló i 16 år og er nu bestyrelsesformand i Ambu og Better Collective. (Arkivfoto) Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Ambu og bestyrelsesformand Jens Bager er kommet ned på jorden igen fra sidste års høje tinder på børsen. Han fylder 60 år tirsdag den 29. oktober.

60 år: I mange år gik det stort set kun fremad for Jens Bager. Men sidste år kom der slinger i valsen.

Erhvervsmanden, der tirsdag den 29. oktober fylder 60 år, fulgte en støt opadgående karrierekurve.

Fra uddannelse over udstationering, chefstillinger, en toplederposition og endelig som bestyrelsesformand med rekordfart på børsen.

Jens Bager er oprindeligt fra Haderslev, men læste cand.merc. i København.

De første år af karrieren tilbragte han hos ØK, blandt andet med tre år i Sydafrika. Efter et stop hos hedengangne Incentive kom han ind i ledelsen hos Chr. Hansen.

Herfra blev Jens Bager i år 2000 udpeget som øverste direktør i vaccinevirksomheden ALK-Abelló, hvor han sad hele 16 år i chefstolen.

I slutningen af 2012 blev han sideløbende formand i medicoselskabet Ambu. Her blev aktiekursen 30-doblet i løbet af mindre end seks år med Jens Bager for bordenden.

Men kort efter at han solgte en luns af sine Ambu-aktier - for mere end 60 millioner kroner - fik investorerne kolde fødder. Aktien blev halveret på få måneder sidste år.

Da det begyndte at gå opad igen, skabte Jens Bager igen bølger. I maj udskiftede han den mangeårige succesdirektør, Lars Marcher, og så var der igen aktionærflugt.

Da Ambu efterfølgende måtte skrue ned for de økonomiske prognoser, begyndte investorerne også offentligt at kritisere formanden.

I Grundfos-ejende Poul Due Jensens Fond har der også været stormvejr. Jens Bager kom ind i bestyrelsen i 2017 og blev året efter formand - som afløser for stiftersønnen Niels Due Jensen.

Men glæden var kortvarig. Allerede et halvt år efter trak Jens Bager og næstformand Ingelise Bogason sig fra fonden med øjeblikkelig virkning. Årsagen var uenighed om strategien for Grundfos.

Jens Bager er også bestyrelsesformand for bettingfirmaet Better Collective og bruger også tid på at investere i selskaber inden for sundhed og teknologi.

Fritiden går blandt andet med løb og med familien, som tæller en hustru og tre børn.

Annonce
Jens Bager var direktør for ALK-Abelló i 16 år og er nu bestyrelsesformand i Ambu og Better Collective. (Arkivfoto) Ambu/Free
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce