Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Ugen, hvor landmænd fik nok

Fødevareminister Mogens Jensen (S) bankede i denne uge landbruget på plads. Får det landmændenes opbakning til den grønne omstilling til at vakle? Arkivfoto: Morten Stricker

En heftig lobbyindsats viste sig spildt for landbruget, der i denne uge fik en lussing af de helt store af fødevareminister Mogens Jensen (S).

Landmændene skal allerede til næste år skære kraftigt ned på kvælstofudledningen. Det har regeringen besluttet som en konsekvens af, at landbruget slet ikke har leveret de kvælstofreduktioner, der indgik i den store politiske landbrugspakke fra 2015.

Det var en noget-for-noget-aftale. Landbruget fik lov at bruge mere gødning, men den samlede udledning til vandmiljøet skulle falde. Det skulle lade sig gøre, fordi landmænd ad frivillighedens vej blandt andet skulle plante efterafgrøder, der opsuger noget af det overskydende kvælstof.

Ugens drastiske indgreb får ikke point for det kunstneriske indtryk. Landmændene har for længst - efter reglerne - indberettet markplaner for næste år, og de skal nu laves om med kort varsel.

- Nå, Martin Merrild, hvordan synes du selv, det går med ”dialogens vej”, skrev en kritiker på landbrugsformandens Facebook-side, da lussingen var faldet.

Der er ingen tvivl om, at man i landbrugets store organisationer - især Landbrug & Fødevarer - har set skriften på væggen. At tøve med den grønne omstilling er ikke en mulighed.

Det samme gælder i de helt store andelsselskaber som Arla og Danish Crown. De falder over hinanden for at præsentere nye klimatiltag. Rigtigt mange landmænd kan også godt se det. De klimacertificerer rask væk deres bedrifter og belønnes med en lidt større betaling.

Men er der slet ingen vaklen i geledderne? Findes der ikke en følelse af, at landbruget vil levere en masse klimatiltag, men alligevel får tæsk af Christiansborg? Jo, selvfølgelig. Der snakkes i korridorerne, når landmænd mødes, og i torsdags kom en regulær klimaskepsis ud i det åbne rum. Det skete, da formanden for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, lettede sit hjerte her i avisen.

Det skete i frustration over, at topchefen for landmændenes store slagterivirksomhed, Danish Crown, har takket ja til at stå i spidsen for et klimapartnerskab sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og fødevareminister Mogens Jensen.

Heiselberg mener, at topchefen Jais Valeur hellere skulle bruge sin tid på kerneforretningen, nemlig at sælge kød ude på alverdens eksportmarkeder.

- Der er masser af folk, der kan hjælpe med den grønne omstilling, men der er ikke ret mange, der kan hjælpe Jais (Valeur, red.) med at drive vores slagteri. Det er der, han har sin force, og vi har sindssygt meget brug for, at han har sit fokus der, sagde Kim Heiselberg.

Svaret fra Danish Crown lød, at det ville være ”tudetosset” af takke nej til at sidde med omkring mødebordet. Den grønne omstilling kan fuldstændigt forandre fødevaresektoren, og enhver lobbyist vil anbefale at holde sig tættest muligt på den politiske magt undervejs. I tilfældet med kvælstofreduktionerne havde ”dialogens vej” mellem landbrug og politikere dog ingen effekt.

Jais Valeur skal nok få tid til at passe sine slagterier, selvom han også skal kaste glans over et klimapartnerskab. Men derfor kan svineproducenternes frustration sagtens have en klangbund. Landmænd har selvfølgelig visioner og planer for 2030 og 2050, men de står også med en hverdag, der skal hænge sammen. En af opgaverne er lige nu - i al hast - at lægge markplanerne for næste år om og sandsynligvis indkassere et ringere høstresultat som konsekvens.

Ude i Europa bød ugen på traktordemonstrationer i Berlin, Paris og Dublin, hvor tusindvis af landmænd blokerede trafikken og rasede over deres politikere. Udbyttet er tvivlsomt bortset fra en masse vrede medborgere, der hverken kan komme frem eller tilbage for traktorer.

Dansk landbrug? Her kører man traktorerne ad ”dialogens vej”. Det er det eneste våben, som landmændene kan skyde med, når regeringen har vundet magten på et klimavalg og sidder på et historisk grønt mandat.

Annonce
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce