Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Storskrydende nordmand en god nyhed for Spies

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Mens medierne spekulerede i, at rejseselskabet Spies snart ville blive gaflet af en udenlandsk kapitalfond, tog milliardæren Petter Stordalen fusen på alle:

For selvfølgelig har den selvgjorte norske hotelkonge været med i opløbet, siden Spies’ ejere, den britiske rejsegigant Thomas Cook, gik konkurs i september.

Hvem ellers? Alle husker originalen Simon Spies, der formåede at være en benhård forretningsmand og samtidig trække overskrifter for sin flamboyante livsførelse. Spies-grundlæggeren døde for 35 år siden, men navnet og det kække image hænger ved.

Og bedst som man troede, at den sidste original var væk, dukker Petter Stordalen op. Storskrydende og med armene i vejret, jublende over at have gjort sit livs måske bedste handel: Købet af Spies og alle de andre rejseselskaber og et flyselskab, som hørte til Thomas Cooks aktiviteter i Norden.

Spies er kommet hjem, og man forstår, hvorfor medarbejderne hujede og klappede, da nyheden om ejerskiftet kom ud i onsdags.

“Så … nu er vi nordiske igen!” lød det i et nyhedsbrev til kunderne fra Spies, der selvfølgelig gerne vil sparke gang i salget af næste års rejseprogram. Man kan ikke fortænke kunderne i at holde sig væk, når et rejsebureau er centrum i en konkurssag, der allerede har kostet aflyste fly og smadrede ferier.

Petter Stordalen foldede sig ud, som han plejer at gøre, når han gerne vil i kontakt med kunderne. Han holdt et pressemøde i Stockholm med tilpas mange citatvenlige bemærkninger, der sikrer den nødvendige opmærksomhed.

De nordiske Thomas Cook-selskaber blev kaldt for “kronjuveler”, mens de konkursramte ejere i Storbritannien “havde gjort alting forkert”.

Nu har Petter Stordalen sat et milliardbeløb af sin egen formue på højkant for at sikre selskaber som Spies, Ving og Tjäreborg samt flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia en fremtid.

Stordalen har åbenbart været med i opløbet, lige siden konkursen i London blev kendt. Der har været konkurrenter - førnævnte kapitalfonde – men ingen kunne stikke Petter Stordalens bud på den samlede, nordiske rejsekoncern.

Den slags handler er normalt undervejs i månedsvis - mindst. Men det er lykkedes at skrue aftalerne sammen i løbet af få uger. Det er lidt af en bedrift. Alene det at overtage et komplet flyselskab med en flåde af jetfly kræver en del advokattimer.

Men selvom den norske erhvervsmand støjer, kan man ikke betvivle hans næse for forretning. Det store finansmedie Forbes har på den globale milliardærliste noteret ham for en formue på 8,7 milliarder kroner.

Ejerskabet af Nordic Choice Hotels, en hotelkæde med 180 hoteller, trækker selvfølgelig op, og nu skal købet af Spies-koncernen skaffe ham endnu mere rigdom.

Det kan det også sagtens komme til, for Spies er allerede veldrevet og har alene i Danmark tjent tocifrede millionoverskud hjem i de seneste år. Modsat sine britiske ejere er Spies topmoderne, kunderne bestiller i vid udstrækning selv deres rejser på nettet, og omkostningerne er i bund.

Det hører mere til billedet, at krisen i Thomas Cook ikke er ny, så Spies har været vant til at sende overskuddet over Nordsøen til det nødlidende moderselskabs slunkne pengekasse. Nu kan pengene blive i Norden, og det ligner en rigtig god historie for Spies og selskabets mange faste kunder.

Og hvad så med Petter Stordalen, nutidens svar på Simon Spies? Han har ikke løftet købet alene, men er gået sammen med to kapitalfonde for at finde de seks milliarder kroner, som det har kostet at overtage den nordiske rejsekoncern.

Det ville gamle Simon aldrig have gjort. Kapitalfonde har det med at lægge en dæmper på vildskaben.

Annonce
Iklædt behørig firmapolo gav Petter Stordalen den gas, da han i onsdags fortalte omverdenen om sit opkøb af de nordiske Spies-selskaber med tilhørende flyselskab. Foto: Janerik Henriksson/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

Erhverv

Bankchef skifter til byggefirma

Annonce