Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren om DI-topmøde: Jubelfest med efterladt regning

Topskatten bliver vi ikke enige om, lød det fra en ellers begejstret statsminister Mette Frederiksen. Hun roste erhvervslivet for de høje klimaambitioner ved tirsdagens topmøde i Dansk Industri. Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det lignede en smuk forbrødring, da Dansk Industri i tirsdags holdt sit årlige topmøde. Som et af årets højdepunkter i erhvervslivet tiltrækkes den absolutte top fra mange af landets største virksomheder.

Dér stod Niels B. Christiansen fra Lego og var faldet i snak på trappen. I foyeren så man Danish Crowns topchef Jais Valeur vente på at komme på scenen for at blive interviewet af dagens ordstyrer, TV 2-studieværten Cecilie Beck. Hastigt skred Grundfos-boss Mads Nipper gennem menneskemængden, smilende over hele femøren på grund af den grønne dagsorden, der var temaet for topmødet.

Forbrødringen bestod i, at store dele af Mette Frederiksens regering – statsministeren inkluderet – også var til stede på forreste række i DR’s Koncerthus i Ørestad.

Sammen takkede topcheferne og ministrene hinanden for de markante klimaambitioner, der er sat tal på efter folketingsvalget i juni. Regeringens mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030 blev først mødt med vantro, men er siden omfavnet af et stort set forenet erhvervsliv.

Det kulminerede i mandags, da Dansk Industris nye direktør, Lars Sandahl Sørensen, satte sig i spidsen for det projekt, der vil definere hans tid i spidsen for landets mest magtfulde lobbyorganisation. Dansk Industri lancerede en plan, der kunne indfri de vilde klimamål og samtidig gøre Danmark til et rigere land.

Mette Frederiksen kunne slet ikke takke erhvervslivet nok for dets medvirken til at nå hendes mål.

- Hvor er det en fornøjelse at være med her, hvor et dansk erhvervsliv nu går samlet, klogt og grønt ind i vores fælles fremtid, indledte statsministeren sin tale.

Der er da også et stort spring, som Dansk Industri har taget. Organisationen har tidligere været hæmmet af, at der blandt medlemmerne var virksomheder, der ikke havde travlt med den grønne omstilling, men befandt sig udmærket i den gamle, sorte industri.

Nu er de banket på plads, og Dansk Industris klimaplan præsenteres som en fuldt finansieret vej frem mod at reducere drivhusgasserne med mindst 65 procent frem mod 2030. Og så vil man undervejs kunne nå de 70 procent med teknologier, som vi ikke kender i dag.

Den fulde finansiering gav imidlertid anledning til snak ved ståbordene og buffeten uden for koncertsalen. Omfavnelsen mellem topchefer og ministre skal ses i lyset af, at erhvervsliv og regering i virkeligheden står langt fra hinanden.

Parterne er enige så vidt, at grønne løsninger er en eksportvare, så grebet rigtigt an kan Danmarks høje ambitioner på klimaområdet udløse et regulært erhvervseventyr for vores virksomheder.

Men Dansk Industri understreger samtidig, at vi kun kan nå klimamålene, hvis vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og så kommer de velkendte argumenter om, at Danmark bør skrue ned for selskabsskat og marginalskat og en række andre omkostninger - herunder administrativt bøvl for seks milliarder kroner - der klemmer erhvervslivet.

Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større - og at man i hvert fald ikke bliver enig om topskatten.

Vi konstaterer stilfærdigt, at topskat er nævnt 39 gange i Dansk Industris klimaplan.

Nu er festen i Koncerthuset slut, og hverdagen trænger sig på. Forude venter slagsmålet om, hvem der egentlig skal betale regningen.

Annonce
Mette Frederiksen ville tydeligvis ikke ødelægge den gode stemning på DI Topmødet, men hun slog dog fast, at uligheden i Danmark ikke må blive større.
Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce