x
Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Nu taber topcheferne tålmodigheden

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Fredag var det præcist et år siden, af Det Grønne Vækstteam kom med sine 10 anbefalinger til regeringen.

Kan du huske det? Nå, ikke. Sådan vil de fleste have det, og det frustrerer tydeligvis Dansk Industris formand, Lars-Peter Søbye.

Han var formand for dette vækstteam, der også rummede en stribe topchefer fra Vestas, Grundfos, Google, Ørsted og flere andre toneangivende virksomheder.

- Der er ikke sket noget som helst, sagde Lars-Peter Søbye forleden på en klimakonference på Christiansborg, som var arrangeret af FN's Global Compact og mejerikæmpen Arla.

Vækstteamet var kommet med en stribe konkrete forslag til, hvordan politikerne kunne gøre danske virksomheder til globale frontløbere i den grønne omstilling. Men efter et år er der - som sagt - ikke sket noget som helst. Nu ser vi den samme bekymring rejse sig i forhold til Mette Frederiksen-regeringens altomfavnende klimadagsorden.

Der er ganske vist bred politisk opbakning til en klimalov, der er langt mere ambitiøs, end nogen havde forestillet sig for bare et år siden. Erhvervslivet har købt ind på dagsordenen i et omfang, som også er kommet bag på de fleste. Dansk Industri var hurtigt ud og tilslutte sig målsætningen om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Store virksomheder har fremlagt vilde planer for, hvordan de - uden at kende værktøjerne endnu - vil arbejde sig hen mod en bæredygtig fremtid.

Det har derfor ikke været svært for regeringen at skaffe opbakning til dens 13 klimapartnerskaber, der blev indgået i november. Her sidder en stribe af de øverste topchefer for prominente danske virksomheder og lægger prestige til hele Danmarks grønne omstilling.

Men er politikerne klar til at levere deres del af arbejdet? Er der politisk handling på vej, spørger Lars-Peter Søbye. Eller er regeringen på vej til at tørre hovedparten af klimakampen af på virksomhederne?

Den magtfulde bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, har i hvert fald tabt tålmodigheden. I Berlingske har han anklaget erhvervslivet for at have købt alt for hurtigt ind på S-regeringens klimadagsorden.

Det skarpeste eksempel er Dansk Industris meget omtalte 2030-plan, der blev beskrevet som ”den første sammenhængende plan”, der viser vejen til næsten 70 procent CO2-reduktioner.

Planen var ret omfattende, men forudsatte, at virksomhederne får bedre adgang til arbejdskraft, at topskatten skal sænkes foruden en række andre krav, der kan opveje de ekstra udgifter ved at kæmpe klimakampen.

Regeringen lyttede, men kun til den del, der handler om 70 procent-målet. Topskatten og de andre krav er der ingen, der taler om længere.

- De er bare blevet taget af bordet og glemt undervejs. Nu sidder mine kolleger tilbage med målsætningen, og de er fanget. Jeg må indrømme, at det skuffer mig, sagde Lars Rebien Sørensen i interviewet.

Tag ikke fejl. Regeringen vil gerne belønne virksomhederne, men det bliver ikke med skattelettelser. Politisk handling til gavn for erhvervslivet er også usikkert. Mindet om Det Grønne Vækstteam spøger.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at erhvervslivet skal glæde sig over de høje klimakrav, der gør danske virksomheder ekstremt konkurrencedygtige, når der skal sælges klimavenlige løsninger ude i verden.

- Vi skal ud og tjene de grønneste penge i hele verden, sagde han på klimakonferencen på Christiansborg.

Nu skal topcheferne blive enige med hinanden om, hvor de står. Er de højtprofilerede erhvervsledere blevet spændt for en vogn af en rød regering? Eller er det rigtigt, at Danmarks pionerrolle med klimaloven giver et kæmpemæssigt forspring, som kan veksles til hård valuta ude på eksportmarkederne?

Klimaminister Dan Jørgensen (S) skal til efteråret fremlægge det klimaprogram, der for alvor skal gøre den danske klimaindsats konkret. Lad os se, om erhvervslivet kan vente så længe.

Er regeringen på vej til at tørre hovedparten af klimakampen af på virksomhederne?

Den magtfulde bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, anklager erhvervslivet for at have købt alt for hurtigt ind på S-regeringens klimadagsorden. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce