Annonce
Erhverv

Erhvervsredaktøren: Mens vi venter på Simon Kollerup

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

Målløs, overvældet, overrasket, vildt glad, ydmyg, stolt.

Mange følelser strømmede igennem 33-årige Simon Kollerup (S), da han i juni blev ringet op af sin partiformand, Mette Frederiksen. Hun tilbød ham jobbet som erhvervsminister i den nye S-regering, og Kollerup skyndte sig at takke ja.

Sådan forklarede regeringens yngste minister selv sin reaktion på Facebook kort efter udnævnelsen. Men ellers er det ikke meget, vi har hørt fra ministerkontoret i det gamle erhvervsministerium.

Sommerferien er for længst slut, men Simon Kollerup har til gode at præsentere, hvad han drømmer om at udrette på den vigtige post.

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor, der også reguleres af Simon Kollerups ministerium, er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Lige præcis bankerne har faktisk mødt en synlig beslutning fra ministerens hånd. Den dukkede op midt i sommervarmen i starten af juli og undslap måske mange danskeres opmærksomhed.

Det kan også skyldes emnets kompleksitet, for det handlede om at ”forhøje den kontracykliske buffersats til 1,5 pct. i Danmark med virkning fra den 30. juni 2020”.

Kontracyklisk buffersats er et redskab til at polstre bankerne mod dårlige tider og var ikke noget, der indgik i socialdemokraternes valgkampsmateriale. Men Simon Kollerup undlod ikke at tage et stik hjem og markere, at der er en ny mand ved roret.

- Det er muligt, at nogle banker vil opleve, at de ikke kan udbetale helt så meget i aktieudbytte, som de ellers ville have gjort. Der vil dermed være mere på kistebunden til dårligere tider, udtalte han i en pressemeddelelse.

Bankvæsnet, der efter hvidvaskskandalerne mangler politiske venner, kan nu overveje, om næste skridt bliver en særskat på banker, som socialdemokraterne luftede muligheden for i en økonomisk plan tilbage i maj - før valget.

Udover den handlekraftige beslutning om den kontracykliske buffersats, har vi primært hørt ministeren glæde sig over, at Danmark er kravlet op fra en sjette- til en femteplads på listen over verdens største handelsflåder. Det skete om bord på det enorme containerskib Milan Mærsk i Aarhus Havn, og det havde da også været ærgerligt at forspilde muligheden for at se et kæmpeskib i aktion.

Det politiske budskab den dag var, at regeringen kommer efter rederierne, hvis de ikke bidrager til den grønne omstilling. Det udløste ingen panik, for internationale krav har i forvejen sat de store skibsredere under et voldsomt pres for at nedbringe klimapåvirkningen fra søtransport.

Et enkelt erhverv har ikke behøvet at vente på, at ministeren melder noget ud. I dansk fiskeri kender man udmærket Simon Kollerup fra hans tid som fiskeriordfører, hvor han erklærede de såkaldte kvotekonger krig. Udnævnelsen til erhvervsminister udløste mindre pæne ord på fiskernes debatfora på nettet.

I sidste måned valgte landets muligvis rigeste fisker, skibsrederen Henning Kjeldsen, at indlede salget af Danmarks største trawler, Gitte Henning, til udlandet. Den ellers fåmælte fisker gav de seneste års politiske stramninger inden for fiskeriet en stor del af skylden.

- Jeg har en rimelig butik, og det kan de ikke tåle. Og nu er jeg ligeglad, nu sælger jeg skidtet, sagde Henning Kjeldsen til TV Midtvest.

På den måde kan en minister faktisk gøre en forskel, selv om han blot sidder på sine hænder. Lige i dette tilfælde er det dog svært for Simon Kollerup at gyde olie på vandene. I den nye regering er fiskeriet nemlig placeret under fødevareminister Mogens Jensen.

I erhvervslivet venter man selvsagt i spænding på, hvad ministeren varmer op til. Den udskældte finansielle sektor er ekstra opmærksom efter en valgkamp fyldt med lussinger til bankerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce