Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: Vi skal sammen kæmpe klimakampen

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Der sker virkelig noget på klimaområdet i disse dage. Måske er det for meget at sige, at valget tilbage i juni var et klimavalg, men der er ingen som helst tvivl om, at klimaet for alvor er kommet på dagsordenen. Det hilser vi yderst velkommen i Dansk Erhverv. Vi har kun den samme klode, og når forskere stort set enslydende melder, at det er dybt nødvendigt med handling, så skal vi gøre noget.

Men vi skal selvfølgelig ikke gå i panik. Vi skal tænke os om, finde de rigtige løsninger og så rykke. For det er både essentielt med visionære og ambitiøse mål og en god vej derhen. Derfor er vi meget glade for, at regeringen ved statsminister Mette Frederiksen netop er kommet med et udspil til en klimakontrakt. Det handler kort og godt om, at regeringen vil indkalde landets brancher til en række møder på Marienborg. Det vil ske snart, og ambitionen er en samlet, grøn klimaplan. Samarbejde skal der netop til, og vi ser frem til at komme i gang. Vi er et forholdsvis lille land, og vælger vi en vej med højere skatter, afgifter og forbud, risikerer vi, at en del af produktionen bliver flyttet til lande, der ikke er det sted i klimakampen, som de burde være. Det er ikke vejen frem. Det er det derimod, hvis vi går foran. Vi kan anvise vejen, hvis vi for eksempel bliver langt bedre til at bruge energien smartere, genanvende overskudsvarme og i det hele taget bruge "grøn" el. Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning. Det er store midler til et ultravigtigt område. Overvej potentialet: Hvis vi i Danmark bliver dem, der opfinder klimaløsninger, som kan bruges i resten af verden, og hvis vi er dem, der går forrest, så kan det meget vel betyde eksporteventyr til alle verdens lande. Jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har gode forudsætninger for at skabe eksempler til efterlevelse. Det vil være lig med eksportmuligheder, vækst og arbejdspladser. For slet ikke at tale om, at den slags løsninger vil være noget, der batter på den klimakonto, som virkelig betyder noget, nemlig den globale. Det er så vigtigt, at vi ser muligheder i stedet for udfordringer, når det gælder klimaet. Der var for eksempel udfordringer nok, da USA i sin tid besluttede sig for, at den første person på Månen skulle være en amerikaner. Men månelandingen betød også muligheder for udviklingen af en lang række opfindelser, som var nødvendige for, at det amerikanske flag kunne plantes på Månen. Tager vi klimaet, er det selvfølgelig ikke Danmark, der kan løse det hele. Men vi kan udvikle vigtige og gerne givtige komponenter, der kan komme hele kloden til gode. At redde planeten og tjene penge samtidigt? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan blive virkeligheden, hvis vi i Danmark griber tingene rigtigt an. Og vi har vitterlig fantastiske forudsætninger for at få det til at ske.

Annonce

Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning.

"Kul æder fremtiden", lyder det fra tyske klimaaktivister, der forleden protesterede mod kulkraft på dette kraftværk i Moorburg nær Hamborg. Danmark kan ikke løse hele verdens klimaproblemer, men vi kan nå langt, hvis vi samarbejder, lyder det fra Dansk Erhverv. Foto: Jannis Gro Jannis Grosse/Imago/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce