Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: Vi skal sammen kæmpe klimakampen

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Der sker virkelig noget på klimaområdet i disse dage. Måske er det for meget at sige, at valget tilbage i juni var et klimavalg, men der er ingen som helst tvivl om, at klimaet for alvor er kommet på dagsordenen. Det hilser vi yderst velkommen i Dansk Erhverv. Vi har kun den samme klode, og når forskere stort set enslydende melder, at det er dybt nødvendigt med handling, så skal vi gøre noget.

Men vi skal selvfølgelig ikke gå i panik. Vi skal tænke os om, finde de rigtige løsninger og så rykke. For det er både essentielt med visionære og ambitiøse mål og en god vej derhen. Derfor er vi meget glade for, at regeringen ved statsminister Mette Frederiksen netop er kommet med et udspil til en klimakontrakt. Det handler kort og godt om, at regeringen vil indkalde landets brancher til en række møder på Marienborg. Det vil ske snart, og ambitionen er en samlet, grøn klimaplan. Samarbejde skal der netop til, og vi ser frem til at komme i gang. Vi er et forholdsvis lille land, og vælger vi en vej med højere skatter, afgifter og forbud, risikerer vi, at en del af produktionen bliver flyttet til lande, der ikke er det sted i klimakampen, som de burde være. Det er ikke vejen frem. Det er det derimod, hvis vi går foran. Vi kan anvise vejen, hvis vi for eksempel bliver langt bedre til at bruge energien smartere, genanvende overskudsvarme og i det hele taget bruge "grøn" el. Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning. Det er store midler til et ultravigtigt område. Overvej potentialet: Hvis vi i Danmark bliver dem, der opfinder klimaløsninger, som kan bruges i resten af verden, og hvis vi er dem, der går forrest, så kan det meget vel betyde eksporteventyr til alle verdens lande. Jeg tør godt vove det ene øje og sige, at vi har gode forudsætninger for at skabe eksempler til efterlevelse. Det vil være lig med eksportmuligheder, vækst og arbejdspladser. For slet ikke at tale om, at den slags løsninger vil være noget, der batter på den klimakonto, som virkelig betyder noget, nemlig den globale. Det er så vigtigt, at vi ser muligheder i stedet for udfordringer, når det gælder klimaet. Der var for eksempel udfordringer nok, da USA i sin tid besluttede sig for, at den første person på Månen skulle være en amerikaner. Men månelandingen betød også muligheder for udviklingen af en lang række opfindelser, som var nødvendige for, at det amerikanske flag kunne plantes på Månen. Tager vi klimaet, er det selvfølgelig ikke Danmark, der kan løse det hele. Men vi kan udvikle vigtige og gerne givtige komponenter, der kan komme hele kloden til gode. At redde planeten og tjene penge samtidigt? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan blive virkeligheden, hvis vi i Danmark griber tingene rigtigt an. Og vi har vitterlig fantastiske forudsætninger for at få det til at ske.

Annonce

Vi skal være det land, der får de gode idéer på klima- og energiområdet og gør dem til virkelighed, så de er skalerbare. Her tager vi hatten af for regeringen, som netop har bebudet en milliard kroner ekstra om året til grøn forskning.

"Kul æder fremtiden", lyder det fra tyske klimaaktivister, der forleden protesterede mod kulkraft på dette kraftværk i Moorburg nær Hamborg. Danmark kan ikke løse hele verdens klimaproblemer, men vi kan nå langt, hvis vi samarbejder, lyder det fra Dansk Erhverv. Foto: Jannis Gro Jannis Grosse/Imago/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];