Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: Teknologiaktier - et ekko af it-boblen

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest. Pr-foto

I denne tid er det 20 år siden, at it-boblen i amerikanske teknologi-aktier gik ind i sin sidste, hæsblæsende slutspurt, før den kørte ind i virkelighedens mur og imploderede i en rygende askehob. Fra udgangen af juni 1999 og de efterfølgende kun ni måneder leverede Nasdaq, som er det toneangivende amerikanske indeks for teknologiaktier, et fantastisk afkast på næsten 105 procent til de glade investorer, som vanskeligt kunne overbevises om, at træerne ikke voksede ind i himlen.

I de måneder blev den ene urealistiske og euforiske forretningsmodel introduceret og børsnoteret. De smarte og hurtige blev rige, og de naive og grådige blev fattige. Som følge af stor marketingsaktivitet blev Pets.com (et selskab som slog sig op på at sælge kæledyrsfoder online) det fremmeste eksempel på, at naivitet og håb for en investor ikke skal være afgørende karakteristika for ens investeringsproces.

Pets.com tabte penge på stort set alle sine transaktioner og havde i selskabets korte levetid aldrig genereret et overskud. Alligevel blev det børsnoteret i starten af 2000 til en værdi af 82,5 millioner dollars (på det tidspunkt svarende til over 600 millioner kroner).

Mantraet blandt datidens investorer var, at alt, hvad der handlede om online-handel og internet, var godt, og at traditionelle værdiansættelsesmetoder hørte fortiden til. Væksten i internethandel og -aktivitet skulle nok bære investeringerne hjem. Men det var en misforståelse af de store, og Nasdaq tabte hele 83 procent fra toppen i 2000 til bunden i 2003, mens mange af de mest fantasirige aktier gik konkurs eller blev overtaget til spotpriser af ”kedelige” selskaber, som rent faktisk tjente penge.

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse. De investerer ironisk nok i aktier, som minder om dem, som var særligt problematiske på toppen af it-boblen, nemlig teknologiaktier.

Mantraet blandt vore dages investorer er, at de store virksomheder grundet netværksfordele og skalafordele skal være endnu større. De såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) samt lignende aktier som Tesla, Baidu, Tencent og NVIDIA dominerer ofte med håbefulde overskrifter, men deres prisfastsættelse er generelt meget høj, og nu er de også begyndt at levere lavere afkast end det brede aktiemarked.

Til forskel for it-boblen i 2000 tjener de fleste af vore dages teknologiaktier faktisk penge, så deres største problem er efter min vurdering i højere grad en kombination af, at de er væsentligt dyrere end resten af markedet, og at de potentielt kan blive udsat for politiske indgreb som følge af deres meget dominerende markedspositioner. I den forstand kan det, som i investorernes øjne er deres største styrke, faktisk blive deres største svaghed.

Både EU-kommissionen og amerikanske myndigheder (og politikere) er i tiltagende grad begyndt at interessere sig for de største virksomheders dominans på online-området, og vi har tidligere - specielt i USA - set indgreb i store virksomheder, som er blevet tvunget til opsplitning eller på anden vis har fået lagt hindringer i vejen. I EU handler det i højere grad om at pålægge de største virksomheder skatter, som dermed også kan kaste grus i maskineriet for deres forventede indtjeningsvækst.

Når de fleste analytikere derfor er enige om, at vi ikke skal forvente mere end tre-fire procent afkast om året som gennemsnit for specielt amerikanske aktier over de kommende 10 år, skyldes det primært, at de allerdyreste aktier (som også vægter mest i diverse aktiemarkedsindeks) kommer til at levere dårlige afkast, mens billigere og ”kedeligere” segmenter af aktiemarkedet kommer til at levere ”normale” afkast på syv-otte procent om året.

Træerne vokser ikke ind i himlen - ej heller i 2019.

Annonce

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Prisen for teknologivirksomhedernes indtog

Jysk Fynske Medier, som også står bag udgivelsen af denne avis, offentliggør i dag, at koncernen lukker ugeavisen "Vinderup Avis". Lukningen sker som en direkte konsekvens af et faldende annoncemarked, som i flere år været med til at underminere grundlaget for at drive lokal, annoncefinansieret avis. Det er rigtig ærgerligt for lokalsamfundet, når der ikke længere er plads til avisen. Ligesom det er ærgerligt, når isenkræmmeren, bageren eller posthuset lukker på grund af for lav omsætning. Der er ikke noget positivt at sige om lukningen af avisen, som har sine rødder langt tilbage i 1900-tallet. Men for avislæsere og vogtere af det lokale demokrati og den lokale sammenhængskraft er Vinderup heldigvis stadig godt hjulpet. Vinderup ligger lige i smørhullet, hvor to medievirksomheder fortsat driver deres aviser. Dagbladet Holstebro udkommer selvsagt i området, ligesom Skive Folkeblad også interesserer sig for den del af Holstebro Kommune. Desuden kommer de to store ugeaviser Holstebro Onsdag og Skive Folkeblads "Midt på ugen" i området. Så vi kan godt pakke det værste sortsyn på nærdemokratiets vegne lidt til side. Men udviklingen vidner om, at der er sket et skred. Når annonceomsætningen flytter til det digitale område, flytter langt størstedelen desværre også ud af landet. I 2018 stod Google og Facebook alene for 61 procent af den digitale, danske annonceomsætning. Og modsat omsætningen i danske medievirksomheder, bruger Google og Facebook ikke deres penge til at skabe indhold, som styrker demokrati og sammenhængskraft i lokalområdet. Derfor har vi set en massiv konsolidering på ugeavismarkedet gennem flere år. I større byer, hvor der før var flere selvstændige aviser, er der kun en tilbage, og de mindste har det svært. Vinderup Avis udkommer for sidste gang om en uge, men Vinderup er stadig en vigtig del af Holstebro Kommune og en helt selvfølgelig del af dette dagblads dækningsområde.

Annonce