Annonce
Erhverv

Erhvervsklummen: Teknologiaktier - et ekko af it-boblen

David Bakkegaard Karsbøl, chefstrateg i Sparinvest. Pr-foto

I denne tid er det 20 år siden, at it-boblen i amerikanske teknologi-aktier gik ind i sin sidste, hæsblæsende slutspurt, før den kørte ind i virkelighedens mur og imploderede i en rygende askehob. Fra udgangen af juni 1999 og de efterfølgende kun ni måneder leverede Nasdaq, som er det toneangivende amerikanske indeks for teknologiaktier, et fantastisk afkast på næsten 105 procent til de glade investorer, som vanskeligt kunne overbevises om, at træerne ikke voksede ind i himlen.

I de måneder blev den ene urealistiske og euforiske forretningsmodel introduceret og børsnoteret. De smarte og hurtige blev rige, og de naive og grådige blev fattige. Som følge af stor marketingsaktivitet blev Pets.com (et selskab som slog sig op på at sælge kæledyrsfoder online) det fremmeste eksempel på, at naivitet og håb for en investor ikke skal være afgørende karakteristika for ens investeringsproces.

Pets.com tabte penge på stort set alle sine transaktioner og havde i selskabets korte levetid aldrig genereret et overskud. Alligevel blev det børsnoteret i starten af 2000 til en værdi af 82,5 millioner dollars (på det tidspunkt svarende til over 600 millioner kroner).

Mantraet blandt datidens investorer var, at alt, hvad der handlede om online-handel og internet, var godt, og at traditionelle værdiansættelsesmetoder hørte fortiden til. Væksten i internethandel og -aktivitet skulle nok bære investeringerne hjem. Men det var en misforståelse af de store, og Nasdaq tabte hele 83 procent fra toppen i 2000 til bunden i 2003, mens mange af de mest fantasirige aktier gik konkurs eller blev overtaget til spotpriser af ”kedelige” selskaber, som rent faktisk tjente penge.

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse. De investerer ironisk nok i aktier, som minder om dem, som var særligt problematiske på toppen af it-boblen, nemlig teknologiaktier.

Mantraet blandt vore dages investorer er, at de store virksomheder grundet netværksfordele og skalafordele skal være endnu større. De såkaldte FAANG-aktier (Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google) samt lignende aktier som Tesla, Baidu, Tencent og NVIDIA dominerer ofte med håbefulde overskrifter, men deres prisfastsættelse er generelt meget høj, og nu er de også begyndt at levere lavere afkast end det brede aktiemarked.

Til forskel for it-boblen i 2000 tjener de fleste af vore dages teknologiaktier faktisk penge, så deres største problem er efter min vurdering i højere grad en kombination af, at de er væsentligt dyrere end resten af markedet, og at de potentielt kan blive udsat for politiske indgreb som følge af deres meget dominerende markedspositioner. I den forstand kan det, som i investorernes øjne er deres største styrke, faktisk blive deres største svaghed.

Både EU-kommissionen og amerikanske myndigheder (og politikere) er i tiltagende grad begyndt at interessere sig for de største virksomheders dominans på online-området, og vi har tidligere - specielt i USA - set indgreb i store virksomheder, som er blevet tvunget til opsplitning eller på anden vis har fået lagt hindringer i vejen. I EU handler det i højere grad om at pålægge de største virksomheder skatter, som dermed også kan kaste grus i maskineriet for deres forventede indtjeningsvækst.

Når de fleste analytikere derfor er enige om, at vi ikke skal forvente mere end tre-fire procent afkast om året som gennemsnit for specielt amerikanske aktier over de kommende 10 år, skyldes det primært, at de allerdyreste aktier (som også vægter mest i diverse aktiemarkedsindeks) kommer til at levere dårlige afkast, mens billigere og ”kedeligere” segmenter af aktiemarkedet kommer til at levere ”normale” afkast på syv-otte procent om året.

Træerne vokser ikke ind i himlen - ej heller i 2019.

Annonce

Efter 20 år er der kommet en ny generation af investorer, som nok er mere sofistikerede og kritiske, men som ikke har prøvet at tabe 83 procent på grund af urealistisk høj værdiansættelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];