Annonce
Læserbrev

Erhverv. Skab balance både i virksomheden og for medarbejderen

Tina Buch Olsson. Pressefoto

Debat: Søvn er godt. Og den rigtige søvn er endnu bedre, for søvn er afgørende for vores trivsel, overskud og restitution. Det har vi brug for, hvis vi skal gøre det godt både i privatlivet og på arbejde. Det er på den baggrund, at vi nu oplever, at nogle virksomheder er begyndt med at tilbyde sine ansatte behandling for søvnproblemer. Er det at gå for tæt på? Overskrider arbejdsgiveren her en grænse?

Det er arbejdsgiveren, der sætter rammerne for arbejdet, og det er faktisk en ledelsesret at stille krav til medarbejderens opgaveløsning og i øvrigt også adfærd. Det er en del af kontrakten. Lederen tegner så at sige spillebanen, og hvis medarbejderen spiller udenfor, er der ingen tvivl om, at lederen både kan og skal sætte ind. Til gavn for virksomheden, kollegaer og for medarbejderen selv. Hvis en medarbejder for eksempel sover på arbejdet, er det jo ikke godt. Hvis medarbejderens mangel på søvn går ud over det job, man er ansat til eller afstedkommer dårlig adfærd, så er det heller ikke godt. Så skal arbejdsgiveren selvfølgelig sætte ind. Men alt hvad der foregår udenfor spillebanen, kan arbejdsgiveren ikke blande sig i.

Så det er ikke søvnen, lederen skal tage fat i, men den adfærd, som søvnmangel kan medføre.

Arbejdsgiveren har naturligvis et ansvar for at skabe gode rammer for medarbejderen på arbejdspladsen. Men det betyder på ingen måde, at man som virksomhed skal være ligeglad med medarbejderens trivsel eller sundhedstilstand udenfor arbejdet. For tingene hænger jo sammen. Vi er hele mennesker og det er jo ikke sådan, at vi transformerer os til et andet menneske, når vi går på job. Vores privatliv påvirker vores arbejdsliv, ligesom vores arbejdsliv påvirker vores privatliv. Når virksomhederne sætter fokus på balance i hele livet, er det jo både af omsorg for medarbejderne og til gavn for virksomheden.

Når virksomheder tilbyder ansatte med søvnproblemer hjælp, så er det tilbud, som kan hjælpe dem med at føle sig bedre tilpas både privat og på arbejdet. Det er en fordel for den enkelte og til gavn for alles balance.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce