Annonce
Læserbrev

Erhverv. Der er brug for de korte lærlingeaftaler

Niels Hansen. Pressefoto

Debat: Det bekymrer mig, at vi i flere medier skal læse, at både en minister og 3F beskylder virksomhederne for ikke at uddanne nok lærlinge, opfinde kreative regnemetoder og bruge korte lærlingeaftaler med det formål at løbe fra deres uddannelsesansvar. Det er ganske enkelt ikke rigtigt!

Her i Midt- og Vestjylland uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne massevis af lærlinge. I perioder er der endda udsolgt af lærlinge, og så må virksomhederne pænt vente i kø for at få en lærling. Faktisk uddanner bygge- og anlægsvirksomhederne 22 procent af alle lærlinge i Danmark, og det på trods af at de kun beskæftiger seks til syv procent af arbejdsstyrken. Det er en del af kulturen i vores virksomheder, at vi har lærlinge og uddanner næste generation. Derfor bør vi ikke mødes af beskyldninger om det modsatte, når vi hver dag bruger tid og kræfter på at tage en eller flere lærlinge under vores vinger.

Det fælles mål bør i stedet være at skabe så mange lærepladser som muligt ved at gøre det attraktivt og overkommeligt at tage lærlinge for både store og små virksomheder. I Midt- og Vestjylland har vi rigtig mange små og mellemstore virksomheder, og for dem er det umuligt at vide, om de har nok opgaver til at beskæftige en lærling de næste tre til fire år. Netop derfor er korte lærlingeaftaler guld værd, fordi de giver mindre virksomheder mulighed for at tage en lærling, selvom de ikke kender tykkelsen på ordrebogen flere år ud i fremtiden. Korte aftaler bruges ikke for at snyde, tværtimod. Alternativet er, at virksomheden ikke tør binde sig for de næste tre til fire år og af den grund siger nej tak til en lærling. Derfor vil det være en katastrofe for både de unge og virksomhederne, hvis muligheden for at indgå korte aftaler begrænses.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce