Debat

Er tiden ved at løbe fra Nord Stream 2-projektet?

Nord Stream 2 AG i Zug Schweiz, der forestår konstruktionen af den 1.230 kilometer lange gasrørledning på Østersøens bund fra Rusland til Tyskland, har i sidste uge udsendt en pressemeddelelse om, at selskabet nu har "lagt" 1.000 kilometer af rørledningen i russisk, finsk, svensk og tysk farvand.

Det er imidlertid fortsat et faktum, at der ikke er lagt en eneste af de planlagte 139 kilometer i dansk farvand: Selskabet ansøgte ellers i april 2017 om tilladelse til en linjeføring på dansk søterritorium. Men denne ansøgning er endnu ikke besvaret af den danske regering, der her kan give afslag af sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.

I august 2018 søgte NS2 derfor desuden om en alternativ linjeføring - denne gang i den zone, hvor der kun kan gives afslag af miljømæssige og skibsfarts-trafikale årsager. Heller ikke denne ansøgning er besvaret. Og for en måneds tid siden har Energistyrelsen anmodet NS2 om at undersøge en helt tredje linjeføring lidt sydligere end den første ansøgning - nok til netop at gå udenom dansk søterritorium.

Energistyrelsen har for nylig udtalt "at der ikke kommer en afgørelse på de andre ansøgninger, før vi har resultatet af undersøgelsen af denne tredje linjeføring." Ifølge ekspertudsagn er den generelle vurdering , at der sagtens kan blive tale om forsinkelser på i værste fald op til et års tid eller endnu længere.

Der er opstået en række politiske forviklinger: For det første har Manfred Weber - den tyske konservative topkandidattil nyformand for EU-Kommissionen - for nylig udtalt, at han ikke tror på, at NS2 er et godt projekt for Europa og "derfor vil jeg undersøge mulighederne for at stoppe NS2".

For det andet er der et indenrigspolitisk problem i Polen i forbindelse med ratifikationen af aftalen med Danmark om grænsedragningen i Østersøen: Ifølge den tildeles Danmark nemlig 80 procent af arealet og Polen kun 20 procent. Under drøftelserne om sagen i det polske parlamenttog oppositionspartierne derfor betydelige forbehold for aftalen. Det har faktisk resulteret i at traktaten endnu ikke er endeligt ratificeret. Polen er i forvejen stærke modstandere af NS2-projektet.

For det tredje hersker der fortsat uvished om eventuelle amerikanske sanktioner mod NS2. For nylig fremsatte en række fremtrædende republikanske senatorer et lovforslag om vidtrækkende sanktioner overfor banker og energiselskaber, der deltager i finansiering af og leverancer til NS2-projektet. Trump støtter aktivt forslaget som led i genvalgskampagnen.

Alt i alt tegner der sig temmelig dystre udsigter for en snarlig færdiggørelse af NS2. Den politiske udvikling i Rusland og Putins fortsatte aggressioner rundt omkring på kloden gør ikke lige frem situationen nemmere.

Måske er tiden ved at løbe fra projektet? Måske risikerer NS2 at ende som en 1000 kilometer lang russisk fejlinvestering på bunden af Østersøen?

Jørgen D. Siemonsen
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Holstebro For abonnenter

Det er ikke EU’s opgave at lave kønskvoter og at opbygge en hær

Vinderup For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Overvågning Danmark

Udsagnet om, at tillid er godt, men kontrol bedre, tillægges som regel Lenin, der som bekendt var grundlæggeren af Sovjetunionen. I dag bruges udsagnet ofte med en kraftig ironisk undertone, da Sovjet brød sammen under folkets vægt og utilfredshed med Moder Stats evne til at levere meget andet end mistillid og mistrøstighed. Men når man læser den juridiske tænketank Justitias gennemgang af Udbetaling Danmarks ageren, kan man godt stryge det ironiske smil fra mundvigene. Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af et hav af offentlige ydelser til borgerne, har for at undgå snyd nemlig også mulighed for at indhente oplysninger om private og økonomiske forhold for ikke bare de borgere, der modtager ydelserne- men også oplysninger om deres nærmeste familie. Det hele uden nogen form for samtykke fra de mennesker, der får deres ellers private oplysninger om ferie, helbred og økonomi endevendt. Det sker naturligvis for at undgå snyd med offentlige midler, hvad egentlig er et ædelt formål. Men når det sker i et omfang og med en systematik, som Justitia dokumenterer, har den nærmere karakter af en overvågning. I 2018 samkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner modtagere af offentlige ydelser med det pauvre resultat, at man kun fandt 1094 sager, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Det er mange mennesker, der har fået deres private oplysninger sammenkørt og endevendt for et latterligt lille udbytte. På overfladen gentager vi gerne, at velfærdsstaten bygger på tillid, og at netop tilliden er vigtig for sammenhængskraften i Danmark. Den høje tillid er nærmest et adelsmærke, der kan forklare den ikke-eksisterende korruption og den troværdighed, som offentlige myndigheder generelt har. Men tillader vi blindt, at det offentlige sammenkører oplysninger på kryds og tværs, risikerer vi at ende som et kontrolsamfund, hvor privatlivets fred og vores ret til beskyttelse af private oplysninger bliver sat under gevaldigt pres. Det kan 1000 sager om forkerte udbetalte offentlige ydelser simpelthen ikke retfærdiggøre.

Indland

Små kommuner dropper parkeringskontrol efter ny regel

Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Annonce