Annonce
Iværksætter

Er man genetisk kodet til at blive iværksætter?

Biomedicinsk forsker leder efter iværksætter-gener. I første omgang ser der ud til at være fællestræk i de kreative erhverv.

AARHUS: Nogle mennesker trives bedst med fast arbejde og faste mødetider.

Andre kan slet ikke sidde stille og har en stærk iværksættertrang. Men hvorfor egentlig?

Er det noget, man lærer i skolen eller derhjemme? Eller er det vores gener, som afgør, hvem der kaster forsigtigheden over bord og bliver selvstændige?

Det prøver forskere at finde svar på.

Mette Nyegaard, der er forsker ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, har nemlig undret sig over det samme, så i samarbejde med en professor i økonomi fra Syddansk Universitet i Odense, Christian M. Dahl, leder hun efter svaret. Men det er ikke så enkelt, skulle det vise sig.

- Iværksættere er enormt vigtige for vores økonomi, så der er stor interesse for at finde ud af, hvilke egenskaber der får folk til at blive iværksættere. Men det gik hurtigt op for os, at det er svært at definere, hvad en iværksætter egentlig er, fortæller Mette Nyegaard.

En af de helt lavpraktiske forhindringer er dataindsamling. For er man ”iværksætter”, hvis man blot opretter et firma i CVR-registret?

Her viste det sig hurtigt, at mange virksomheder bliver oprettet af revisorer og advokater på vegne af andre. Og samkøring med skattesystemer hjælper heller ikke nødvendigvis, for så fanger man en hel del, som blot udlejer værelser eller sommerhuse – eller har et solcelleanlæg, som er afskrevet over virksomhedsordningen.

Mette Nyegaard er biomedicinsk forsker ved Aarhus Universitet. Hun håber at kunne finde genetiske fællestræk ved iværksættere. Foto: Aarhus Universitet

Kreative fællestræk

Derfor er jagten på iværksætter-generne kørt ind på en rasteplads, indtil forskerne finder en god datametode til at definere målgruppen. Og imens kigger forskerne på de personlige egenskaber.

- Hypotesen er, at en succesfuld iværksætter skal være skarp – altså være intelligent – og skal være god til at få idéer, og så skal man have risikovillighed, eller i hvert fald løbe en kalkuleret risiko, forklarer hun.

Det er netop egenskaber som ”risikovillighed” og "evnen til at få mange idéer", som hun og hendes kolleger kigger på i øjeblikket.

- Arbejdspsykologer har set på en stor mængde jobkategorier og har givet dem en ”score” ud fra i hvor høj grad, jobbet kræver, at man får idéer - ”fluency of ideas”. Det er så blevet tilpasset danske forhold, hvor man i registre kan se, hvilke job folk har – og der kan vi se, at der muligvis er overlap mellem psykiatriske træk og kreativitet, siger Mette Nyegaard.

Gal og/eller genial

I Island analyserede man i 2015 data fra mere end 80.000 personer herunder et par hundrede ekstremt kreative mennesker, for eksempel skuespillere, dansere og forfattere. Og her viste det sig, at de ekstremt kreative var ”beriget” på gen-varianter, der normalt er associeret med skizofreni og maniodepression.

Vil det sige, at det er sandt, at grænsen mellem gal og genial er hårfin?

- Ja, vi kan i hvert fald se, at det ikke bare er rent miljø, som gør, at folk er meget idé-rige. Og med hensyn til grænsen, så havde forskerne bag den islandske undersøgelse en munter definition: ”Kreative mennesker kan tænke ud af boksen – og hvis man ikke er helt bims, så kommer man også tilbage igen”, siger Mette Nyegaard.

Forskningen i risikovillighed bygger på genetiske data fra mere end én million mennesker, og der ser foreløbig ud til at være cirka 600 steder i arvemassen, der associerer med, hvor stor risiko man løber inden for forskellige områder såsom fartbøder og antallet af seksuelle partnere.

- Det er meget interessant, når man kan se, at nogle er genetisk disponeret for risikovillighed. Så kan man se på, hvor mange af de 600 kendte gen-varianter, hver person i alt har i sin arvemasse, og så kan vi forsøge at forudsige noget om personerne, siger hun.

Åbner for nye spørgsmål

Emnet er også interessant i et evolutionsmæssigt perspektiv.

- Hvorfor bliver generiske varianter, der associerer med psykiatrisk sygdom ved med at dukke op i befolkningen? siger Mette Nyegaard og lufter tanken om, at vi som menneskehed måske har brug for, at nogle får nogle ”vilde ideer”.

Inden for forskning er der både praktiske og etiske diskussioner om, hvor vidt man kan bruge genetikken til at spotte talenter tidligt og måske skubbe dem lidt på vej, påpeger Christian M. Dahl.

- En del iværksættere sakker lidt bagud i skolen. Spørgsmålet er så, om vi kunne ”nurse” dem? Eller vil det i virkeligheden ødelægge deres trang til at blive iværksætter? spørger Mette Nyegaard, som ikke selv kan svare på spørgsmålet.

Kan man ligefrem forestille sig en fremtid, hvor en student får foretaget en gentest og får svar på, om vedkommende har en fremtid som iværksætter eller som ”kreativ”?

- Arh, det tror jeg ikke. Genetikken er der ikke helt endnu, og man kan jo også godt selv mærke, om man har evner for det. Men vi tror helt sikkert, at nogle er genetisk ”wired” til at blive iværksættere, siger Mette Nyegaard.

Hypotesen bekræftes af de populære tvillingestudier, hvor man undersøger énæggede tvillinger, som er vokset op i samme miljø. Får den ene et job i kreative erhverv, så er det mere sandsynligt end i kontrolgrupper, at den anden tvilling også gør.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce