Annonce
Iværksætter

Er man genetisk kodet til at blive iværksætter?

Biomedicinsk forsker leder efter iværksætter-gener. I første omgang ser der ud til at være fællestræk i de kreative erhverv.

AARHUS: Nogle mennesker trives bedst med fast arbejde og faste mødetider.

Andre kan slet ikke sidde stille og har en stærk iværksættertrang. Men hvorfor egentlig?

Er det noget, man lærer i skolen eller derhjemme? Eller er det vores gener, som afgør, hvem der kaster forsigtigheden over bord og bliver selvstændige?

Det prøver forskere at finde svar på.

Mette Nyegaard, der er forsker ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, har nemlig undret sig over det samme, så i samarbejde med en professor i økonomi fra Syddansk Universitet i Odense, Christian M. Dahl, leder hun efter svaret. Men det er ikke så enkelt, skulle det vise sig.

- Iværksættere er enormt vigtige for vores økonomi, så der er stor interesse for at finde ud af, hvilke egenskaber der får folk til at blive iværksættere. Men det gik hurtigt op for os, at det er svært at definere, hvad en iværksætter egentlig er, fortæller Mette Nyegaard.

En af de helt lavpraktiske forhindringer er dataindsamling. For er man ”iværksætter”, hvis man blot opretter et firma i CVR-registret?

Her viste det sig hurtigt, at mange virksomheder bliver oprettet af revisorer og advokater på vegne af andre. Og samkøring med skattesystemer hjælper heller ikke nødvendigvis, for så fanger man en hel del, som blot udlejer værelser eller sommerhuse – eller har et solcelleanlæg, som er afskrevet over virksomhedsordningen.

Annonce
Mette Nyegaard er biomedicinsk forsker ved Aarhus Universitet. Hun håber at kunne finde genetiske fællestræk ved iværksættere. Foto: Aarhus Universitet

Kreative fællestræk

Derfor er jagten på iværksætter-generne kørt ind på en rasteplads, indtil forskerne finder en god datametode til at definere målgruppen. Og imens kigger forskerne på de personlige egenskaber.

- Hypotesen er, at en succesfuld iværksætter skal være skarp – altså være intelligent – og skal være god til at få idéer, og så skal man have risikovillighed, eller i hvert fald løbe en kalkuleret risiko, forklarer hun.

Det er netop egenskaber som ”risikovillighed” og "evnen til at få mange idéer", som hun og hendes kolleger kigger på i øjeblikket.

- Arbejdspsykologer har set på en stor mængde jobkategorier og har givet dem en ”score” ud fra i hvor høj grad, jobbet kræver, at man får idéer - ”fluency of ideas”. Det er så blevet tilpasset danske forhold, hvor man i registre kan se, hvilke job folk har – og der kan vi se, at der muligvis er overlap mellem psykiatriske træk og kreativitet, siger Mette Nyegaard.

Gal og/eller genial

I Island analyserede man i 2015 data fra mere end 80.000 personer herunder et par hundrede ekstremt kreative mennesker, for eksempel skuespillere, dansere og forfattere. Og her viste det sig, at de ekstremt kreative var ”beriget” på gen-varianter, der normalt er associeret med skizofreni og maniodepression.

Vil det sige, at det er sandt, at grænsen mellem gal og genial er hårfin?

- Ja, vi kan i hvert fald se, at det ikke bare er rent miljø, som gør, at folk er meget idé-rige. Og med hensyn til grænsen, så havde forskerne bag den islandske undersøgelse en munter definition: ”Kreative mennesker kan tænke ud af boksen – og hvis man ikke er helt bims, så kommer man også tilbage igen”, siger Mette Nyegaard.

Forskningen i risikovillighed bygger på genetiske data fra mere end én million mennesker, og der ser foreløbig ud til at være cirka 600 steder i arvemassen, der associerer med, hvor stor risiko man løber inden for forskellige områder såsom fartbøder og antallet af seksuelle partnere.

- Det er meget interessant, når man kan se, at nogle er genetisk disponeret for risikovillighed. Så kan man se på, hvor mange af de 600 kendte gen-varianter, hver person i alt har i sin arvemasse, og så kan vi forsøge at forudsige noget om personerne, siger hun.

Åbner for nye spørgsmål

Emnet er også interessant i et evolutionsmæssigt perspektiv.

- Hvorfor bliver generiske varianter, der associerer med psykiatrisk sygdom ved med at dukke op i befolkningen? siger Mette Nyegaard og lufter tanken om, at vi som menneskehed måske har brug for, at nogle får nogle ”vilde ideer”.

Inden for forskning er der både praktiske og etiske diskussioner om, hvor vidt man kan bruge genetikken til at spotte talenter tidligt og måske skubbe dem lidt på vej, påpeger Christian M. Dahl.

- En del iværksættere sakker lidt bagud i skolen. Spørgsmålet er så, om vi kunne ”nurse” dem? Eller vil det i virkeligheden ødelægge deres trang til at blive iværksætter? spørger Mette Nyegaard, som ikke selv kan svare på spørgsmålet.

Kan man ligefrem forestille sig en fremtid, hvor en student får foretaget en gentest og får svar på, om vedkommende har en fremtid som iværksætter eller som ”kreativ”?

- Arh, det tror jeg ikke. Genetikken er der ikke helt endnu, og man kan jo også godt selv mærke, om man har evner for det. Men vi tror helt sikkert, at nogle er genetisk ”wired” til at blive iværksættere, siger Mette Nyegaard.

Hypotesen bekræftes af de populære tvillingestudier, hvor man undersøger énæggede tvillinger, som er vokset op i samme miljø. Får den ene et job i kreative erhverv, så er det mere sandsynligt end i kontrolgrupper, at den anden tvilling også gør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce