Annonce
Holstebro

Er de populære kirkekoncerter blevet lidt for populære?

Sådan ser det ud, når Die Herren indtager kirkerummet i Viborg Domkirke. Snart spiller U2-kopibandet i Nørrelandskirken den 6. marts. Arkivfoto

De professionelle musikere har fundet vej til kirken, og det samme gælder publikummet. I en af kirkerne, Holstebro Kirke, er man ved at finde ud, hvor grænsen skal gå.

Holstebro: Der gik blot et par måneder i 2017, før man kunne melde alle 500 billetter for udsolgte til en julekoncert med engelske Paul Potts i Holstebro Kirke - knap et halvt år før koncertdatoen.

Da folkene bag Rock i Holstebro for nylig afslørede, at de ville lave en koncert med U2-kopibandet Die Herren i Nørrelandskirken, så var 100 af de 350 billetter væk på førstedagen.

Koncerten med Lars Lilholt og Shaka Loveless i Holstebro Kirke den 6. februar er også forlængst udsolgt, ligesom mange af de øvrige koncerter er på den kirke-turné, parret er i gang med.

- Når man kommer som musiker eller sanger i kirken, så har mange fundet ud af, at det er en god koncertsal. Det gælder ikke kun os, men det er et generelt fænomen landet over: At kirken er et godt sted til koncerter, siger menighedsrådsformand for Holstebro Kirke, Ole Nymann.

- Det er mit indtryk, at i de par år, jeg har været formand, har der været en generel stigning af koncerter, og det samme melder de medlemmer, som har siddet i menighedsrådet i længere tid end mig, siger han.

Annonce

Disse koncerter er ikke det primære formål med kirkebygningen - det er derimod kirkelige handlinger.

Ole Nymann, menighedsrådsformand, Holstebro Kirke - om de overvejelser kirken gør sig i denne tid.
Kirkekoncerter kan også tage sig med afdæmpet ud, som når Caroline Henderson besøger Holstebro Kirke eller som her med Lene Siel (billedet) i Stauning Kirke. Arkivfoto: Jørn Deleuran

Ingen konkurrent

Trods populariteten havde menighedsrådet for Holstebro Kirke alligevel koncerterne på programmet til et møde i den forgangne uge. For selvom succes er rart, så skal den ikke jagtes for enhver pris.

- Disse koncerter er ikke det primære formål med kirkebygningen - det er derimod kirkelige handlinger, siger Ole Nymann og understreger, at koncerterne i første omgang kun blev diskuteret og at intet blev besluttet, men senere vil der følge faste retningslinjer.

- Det blev en lang debat, tilføjer han om mødet.

Der kan nemlig knytte sig flere problemstillinger til koncerterne: Eksempelvis hvor grænsen går for, hvor mange og hvad man vil lukke ind i det kirkelige rum?

- Og så har vi også de ansatte, vi skal tage hensyn til. Dette giver dem skæve arbejdstimer. De er vant til mest at arbejde i dagstimerne og sjældent om aftenen, og med en oprydning efter en koncert så bliver klokken hurtigt mange. Nu er vores kirketjenere heldigvis flinke, men kirkebygningen er først og fremmest til kirkelige handlinger, siger Ole Nymann.

Det er musikerne, der lejer sig ind i kirken, og på den måde har kirken som sådan ikke noget med arrangementet at gøre. Kirken må heller ikke tjene penge på koncerterne.

- Og så skal vi ikke være en konkurrent til de folk, der lejer koncertsale ud. Der er mange ting, vi skal have overvejet, tilføjer formanden.

Menighedsrådet vil snart få nogle faste retningslinjer nedfældet, og de kunne, ifølge Ole Nymann, meget vel indeholde en regel om, at koncerterne skal godkendes af menighedsrådet først - mens man i tvivlssager vil man spørge biskoppen til råds.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce