Annonce
Erhverv

Entreprenør trækker sig fra arbejdet på Niels Bohr-byggeri

Lars Bahl/Ritzau Scanpix
Endnu et problem rammer universitetsbyggeri. Ventilationsentreprenør stopper på grund af ubetalte regninger.

Fejl i projektmaterialet, svigt i byggeledelse og ubetalte regninger har fået ventilationsentreprenøren på Niels Bohr-byggeriet, Proventilationen, til at stoppe arbejdet.

Det fortæller firmaets direktør Flemming Kragerup.

- Vi mangler mere end 50 millioner kroner i betaling for arbejde, som er udført og godkendt.

- Samtidig er samarbejdet med storentreprenøren, byggeledelsen og bygherre blevet dårligere, og vi er blevet truet med total udokumenterede og uberettigede økonomiske krav.

Proventilation stoppede arbejdet på Niels Bohr-byggeriet den 22. oktober, efter at have givet byggeledelsen 19 dage til at betale regningerne.

Det skete ikke, og derfor så Flemming Kragerup ingen anden udvej end at stoppe arbejdet.

- Vi har et ansvar over for de mange selvstændige montører, der har udført arbejdet på byggeriet. Nu overvejer vi vores juridiske muligheder for at få vores penge, siger han.

I sommer kom det frem, at budgettet for byggeriet var overskredet med mindst 290 millioner kroner.

Oprindeligt var byggeprojektet sat til at koste 1,6 milliarder kroner, men allerede i december 2017 steg prisen til 2,9 milliarder kroner.

Og det undrer Flemming Kragerup, at der har været så mange problemer med byggeriet.

- Det virker, som om byggeledelsen og totalrådgiveren slet ikke har haft overblik og kontrol over projektet. Vi blev engagerede til at løse en opgave til 30 millioner kroner i 2017.

- Siden er der blevet tilføjet flere og flere opgaver, der til tider har beskæftiget mere end 200 mand på pladsen og arbejde for 400 millioner kroner, siger han.

Flemming Kragerup kan ikke forestille sig, at Proventilationen kommer til at genoptage arbejdet på byggeriet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce