Annonce
Lemvig

Enige kandidater til sidste valgmøde

Otte partier var tilstede på dyrskuepladsen, og de erklærede sig alle parate til at deltage i et valgpanel. Foto: Johan Gadegaard
Otte partier stillede op til valgmøde på Lemvig Marked og Dyrskue, men partierne var overraskende enige

Rom: Søndag blev brugt af en række partier til at lave en sidste præsentation af deres politik inden folketingsvalget på onsdag. Derfor var kandidaterne også klar til et hurtigt og kort valgmøde på pladsen, hvor de fik lejlighed til at diskutere tre lokale emner, men faktisk var der stor enighed blandt de otte partier, der deltog i mødet.

Kandidaterne sad i en blokvogn, hvor de beredvilligt svarede på de spørgsmål, som ordstyreren, redaktør Lars Kamstrup, havde forberedt. Blandt andet bad han om en holdning til giftdepotet høfde 42. Der var bred enighed om, at depotet skal renses op hurtigst muligt.

- Vi trænger i den grad til handling. Vi har en lort liggende i baghaven, sagde SF'eren Karsten Filsø.

Thomas Danielsen (V) forsøgte at forklare, at Venstre som det eneste parti har sat penge af til en oprensning, hvilket ikke vakte begejstring hos den radikale Josefine Schlosser. Venstre vil nemlig finde en del af pengene til arbejdet ved at nedlægge regionerne.

- Og vi skal have pengene ud til regionerne, så vi kan få ryddet op, sagde hun.

Der var også udbredt enighed om, at de Kystnære møller bør flyttes længere ud på havet. Her var Josephine Schlosser dog mere forsigtig, for hun ønskede at respektere de aftaler, der allerede er indgået, men fremover ser hun dem gerne flyttet længere ud. SF'eren Karsten Filsø ville også gerne have dem længere ud.

- Men vi er omgivet af hav, så vi kan ikke sætte møller op på havet, uden de kan ses fra land. Men de nuværende er for tæt på land, sagde han.

- De skal så langt ud, at de ikke generer fra land, sagde Kristendemokraten Jens Erik Damgaard.

Dagens sidste punkt handlede om landbrugspakken, der giver landmændene mulighed for at gøde mere, hvis de til gengæld reducerer udledningen af kvælstof på anden vis - for eksempel med minivådområder.

Politikerne var igen nogenlunde enige om, at pakken skulle bevares i sin nuværende form, hvis landbruget er i stand til at leve op til kravene.

- Men det bliver svært at forsvare en landbrugspakke, hvis landbruget ikke lever op til kravene i den, sagde Alex Rosenbæk (DF).

- Lad os se på landbruget som naturforvaltere. Jeg mener, vi skal bakke op om landbruget. Jeg tror ikke, der er nogle, der gøder eller sprøjter mere, end der er nødvendigt, for det er deres erhverv, sagde Tina Hedegaard Petersen (Nye Borgerlige).

Palle Lykke Ravn (S) mente, at pakken var vedtaget uden bred opbakning i folketinget, så derfor erklærede han sig parat til at lave en ny.

- Vi mener, at landbrugsproduktionen skal blive i Danmark, hvor vi i forvejen har et klimavenligt landbrug, erklærede Alex Vanopslagh (LA), da han gav sin støtte til landbruget.

Længere nåede man ikke i debatten i den halve time, der var sat af til at krydse klinger. Mødet blev fulgt af et par hundrede mennesker på pladsen foran blokvognen, og flere fulgte med til udstillings-ringen, hvor politikerne efterfølgende fik lov til at ride på kæpheste.

Annonce
Et par hundrede mennesker fulgte med, mens kandidaterne gav deres bud på fremtidens politik. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce