Annonce
Udland

Enhedslisten vil smide Tyrkiet ud af Nato for Syrien-offensiv

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erdogan åbner døren for IS til Mellemøsten og Europa, og det skal have konsekvenser, siger Nikolaj Villumsen.

Den store militære offensiv, som Tyrkiet har indledt i det nordlige Syrien, bør få konsekvenser.

Det mener Nikolaj Villumsen, Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, der opfordrer til, at landet bliver smidt ud af forsvarssamarbejdet i Nato.

- Jeg mener helt klart, at Erdogans (Tyrkiets præsident, red.) angreb på vores prodemokratiske og kurdiske allierede i kampen mod Islamisk Stat skal have konsekvenser, siger han.

Den militære aktion har været varslet i et stykke tid af den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Området bliver kontrolleret af den kurdiske YPG-milits, der længe været en tæt allieret med USA i kampen mod Islamisk Stat.

Modsat mener den tyrkiske regering, at kurderne er en trussel og betragter den som en del af det forbudte Kurdiske Arbejderparti, PKK.

Både USA og Tyrkiet er ligesom Danmark med i Nato sammen med 29 andre lande.

- Konsekvensen af det, som Erdogan gør lige nu mod vores allierede i Syrien, er, at hundredtusinder mennesker trues af at blive jaget på flugt, siger Villumsen.

- Han åbner døren for Islamisk Stat til Mellemøsten og Europa. Det er fuldstændigt uacceptabelt. Jeg kan slet ikke forstå, at nogen kan få den idé, at det ikke skal have den konsekvens, at Tyrkiet ryger ud af Nato.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), bør sætte foden ned og sige klart fra, lyder det fra parlamentarikeren.

- Jeg vil opfordre udenrigsministeren til at sige klart fra over for Erdogan og arbejde for, at EU smækker pengekassen i over for Tyrkiet, siger Villumsen.

- Derudover skal Nato tage konsekvensen og smide Erdogan på porten.

De seneste måneder har forsvarssamarbejdet mellem USA og Nato været oppe og vende flere gange.

I sommer meddelte USA, at Tyrkiet blev smidt ud af samarbejdet med at udvikle det nye kampfly F-35.

Samtidig fik Tyrkiet at vide, at det ikke længere kan købe F-35-kampfly. Det skete, efter at Tyrkiet havde købt et avanceret russisk raketsystem.

Rusland har en stor styrke stationeret i det vestlige Syrien for at støtte præsident Bashar al-Assads regime i Syrien.

- Virkeligheden er jo, at Tyrkiet koordinerer tæt med Rusland, siger Nikolaj Villumsen.

Nato blev oprettet i 1949 efter den kolde krig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce