Annonce
Kultur

Engang udråbt til stridshaner - nu slår de sig sammen

"Det spiller". "Gold" (efter Spandau Ballet-hittet, som også spilles til 80'er-festen, samt er farven på klaveret)... Musikreferencerne stod i kø hos Anders Jørgensen (til venstre) og Jan Nonboe, da dette billede skulle tages. De laver nu en fælles billet til deres koncerter. Foto: Palle Brændsgaard
Musikalsk kan de minde om hinanden; Musikteatrets "Vi elsker 80'erne" og Jan Nonboes "Vi elsker 90'erne". Men det er to separate foretagender. Alligevel går Nonboe og Anders Jørgensen nu ind i et samarbejde. De har nemlig begge interesse i, at det går hinanden godt, og dét er nye toner.

Holstebro: Skæbnens ironi er til at få øje på:

Musikteatret Holstebros "Vi elsker 80'erne" og endagsfestivalen "Vi elsker 90'erne" går sammen om én samlet billet. Bag de to arrangementer står henholdsvis Anders Jørgensen og Jan Nonboe.

- Hvis man har læst avisen, så kunne man godt få det indtryk, at vi er uvenner. Det har vi nu aldrig været. Vi har set forskelligt på tingene, men i bund og grund har det handlet om, at vi ville opnå det bedste for byen, vores forretning og selvfølgelig os selv. Vi er altid gået efter bolden, understreger Musikteatrets direktør, Anders Jørgensen.

Uenigheden har tidligere bestået i, at Jan Nonboe blandt andre følte, at Anders Jørgensen og Musikteatret sad lidt for meget på bolden, og på den måde med offentlige kroner i ryggen udkonkurrerede de mindre arrangører i byen.

- Vi har diskuteret mange gange, og bølgerne er også gået højt, men både forretningsmæssigt og menneskeligt har respekten altid været der for hinanden. Uanset hvor uenige vi har kunnet være, så har vi kunnet drikke et glas rødvin sammen bagefter, forklarer Jan Nonboe.

- Der har tidligere været snak, om ikke vi stjæler publikum fra hinanden, men har man det rigtige arrangement, så går folk også gerne til det, tilføjer Anders Jørgensen.

Og det er netop essensen i det samarbejde, de nu er gået ind i; at gøre det bedste for byen og egen forretning, naturligvis. Alternativet er tilbagegang.

Annonce

Fælles musikfest

"Vi elsker 80'erne" afvikles den 5. juni for første gang som en open air-koncert ved Musikteatret Holstebro. Indtil videre er Spandau Ballets Tony Hadley og Bananarama blandt hovednavnene.

"Vi elsker 90'erne" afvikles den 29. august. Det er fjerde gang, endagsfestivalen kommer til Holstebro. Navne som Coolio, East 17 og 2 Unlimited er hidtil blevet offentliggjort.

De to musikbegivenheder er nu gået sammen om en fællesbillet, hvor man sparer 720 kroner. Billetprisen er - indtil den 22. december - 878 kroner.

Største kritiker

- Jeg kender Riffi Haddaoui (hovedarrangøren bag 80'er- og 90'er-koncepterne, red.) og ved, at han er en forretningsmand, men også loyal. Så når han får en idé til noget nyt og stort - og det gør han - så er der en chance for, at det lander i Holstebro, fordi han ved, hvor godt det andet kører her i byen. Selvom jeg ikke har en krone i klemme på "Vi elsker 80'erne", så er det mega-vigtigt, at den fest sidder i skabet - også fordi de to arrangementer minder om hinanden og folk nok automatisk forbinder de to. Logoet er jo næsten også det samme, siger Jan Nonboe.

- Der er tale om en utrolig lille branche, når alt kommer til alt. Dummer man sig som koncertarrangør, så bliver det straffet. Så at der lægges to så store begivenheder her, det er et udtryk for vores professionalisme, siger Anders Jørgensen.

De er enige om, at de begge kan nyde godt af synergieffekter: Jan Nonboe har gjort "Vi elsker 90'erne" til en tradition i byen for flere tusinde publikummer, og Musikteatret Holstebro har godt fat i det mere modne publikum.

De melder begge om, at der er solgt i omegnen af 2000 billetter til begge koncertdage.

- Anders ved godt, at ligesom jeg er en af dem, der roser ham og Musikteatret allermest, så er jeg også hans største kritiker. Han ved også, at han kan ringe til mig og Søren Bertelsen (den anden medarrrangør af "Vi elsker 90'erne", red.), hvis der er spørgsmål, og Anders Jørgensen var gæst til vores "Vi elsker 90'erne" sidste år. På den måde "bruger" vi hinanden, siger Jan Nonboe.

- Vi er jo begge enige om vores fælles mål, og det er at skaffe flest mennesker til Holstebro, siger Anders Jørgensen.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Lemvig

Udsalgs-slutspurt i Lemvigs butikker

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce