Annonce
Danmark

Energiminister afviser løftebrud: Solcelleaftale er alt for gunstig

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt mener ikke, det er et løftebrud, når cirka 85.000 solcellejere får forringet deres afregningsvilkår. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser, at det er et brud på en politisk aftale, når 85.000 solcelleejeres vilkår forringes. 1300 af solcelleejerne er så vrede, at de gennem foreningen Danske Energiforbrugere har startet en retssag mod ministeriet.

Foreningen DENFO oplyser, at 1300 solcelleejere er med i stævningen mod Energiministeriet. Hvordan har du det med, at 1300 solcelleejere er så frustrerede over overgangen til flexafregning, at de stævner ministeriet?

- Jeg kan sagtens forstå, de er frustrerede. Men det her stammer tilbage fra den tidligere regering, som har vedtaget at udrulle flexafregning. Det forslag bakkede vi op, fordi det er en god idé, at vi kan måle elforbruget fleksibelt. Når det sagt, er det også sådan, at den største del af afregningen stadig er afregnes på årsbasis. Det gælder PSO og elafgift. Det er alene elprisen og momsen, der flyttes.

Solcelleejerne oplever det som et klart brud på den politiske aftale I sammen med et bredt flertal i Folketinget indgik i 2012. Hvordan forholder du dig til det?

- Når nogle siger løftebrud, så kan jeg afvise det. Det vi lovede tilbage i tiden var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes. Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere.

Flere politikere fra forligskredsen siger deres opfattelse af aftalen i 2012 var, at der skulle være uændrede vilkår, også på momsområdet?

- Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det er en afgørelse fra Landskatteretten, som koster dem mellem 200 og 500 kroner for en gennemsnitlig solcelleejer. Der vil fortsat være en årlig besparelse ved have investeret i solcelleanlæg på omkring 7200 kroner i forhold til andre forbrugere.

Men er du enig i, at ændringen med løbende momsafregning ikke stemmer overens med den aftale I indgik i 2012?

- Jamen, jeg havde meget gerne set, der ikke var kommet den afgørelse fra Landsskatteretten, men det kan jeg som minister ikke kan lave om på. Når der kommer afgørelser fra Landsskatteretten, så er det en domstol, og så er der ikke så meget diskussion. Men det er stadigvæk en rigtig god forretning for dem, der har investeret i et solcelleanlæg. Tilbagebetalingstiden på et almindeligt anlæg ligger på mellem 10 og 11 år, og der er som sagt gennemsnitligt en nettogevinst på 7200 kroner om året. Så kommer der en lille ekstra regning på mellem 200 og 500 kroner. Den havde jeg gerne set, at forbrugerne havde været foruden.

Men hvorfor kan I så ikke gå ind og kompensere solcelleejerne?

- Det har vi kigget på mulighederne for. Selvom det er et lille beløb, ville jeg gerne finde en model, hvor man kunne kompensere. Vi undersøgte en lang række forskellige modeller. Konklusionen var, at ikke var muligt at finde en model, som holdt sig indenfor de retslige regler og indenfor EUs støtteregler. Jeg orienterede Folketingets Energiudvalg om det.

Var I godt nok forberedt, da I lavede den politiske aftale i 2012 set i lyset af, at årsafregning af momsen efter Landskatterettens afgørelse nu er i strid med reglerne?

- Hvis vi ser tilbage på den aftale vi lavede i 2012, så er det efter min opfattelse en alt for gunstig ordning. Dybest set betyder aftalen, at resten af elforbrugerne betaler en høj afregningspris til dem, der har valgt solceller. Jeg må også bare konstatere, at på trods af de ændringer, der er sket, er det stadig en enorm gunstig forretning at have investeret i solceller.

Foreningen DENFO frygter, at det, som de kalder et brud på aftalen, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå, fordi forbrugerne fremadretttet ikke tør stole på politikernes løfter. Hvordan forholder du dig til det?

- Den frygt deler jeg ikke. Der er tale om meget gunstig ordning, og jeg tror, de fleste sætter sig ned og regner på den økonomiske gevinst og ser, at de har grund til at være rigtig tilfredse. Jeg tror, det ville være svært at foretage nogen anden investering, som ville give større afkast. Jeg er glad for, der er blevet investeret i solceller, fordi det har bidraget til den grønne omstilling. Men det har været en meget dyr ordning, og vi kunne have fået meget mere grøn energi på anden måde.

Hvorfor gik I så med i aftalen dengang?

- Dengang var det fornuftigt nok, at man kiggede på mulighederne for at investere i solceller. Men det var jo en ordning, som løb fuldstændig løbsk under den tidligere regering. Derfor ændrede den tidligere energiminister ordningen.

Kan borgerne have tillid til jer næste gang I indgår en politisk aftale med et stort flertal?

- Ja, det er jeg overbevist om, de kan. Der er tale om marginale ændringer, og der er fortsat en økonomisk gevinst på 7000 kroner om året for en gennemsnitlig solcelleejer.

Flere solcelleejere har i læserbreve skrevet, at de mister beløb på op mod 10.000 kroner på ændringerne, fordi de tror, de skal købe deres el tilbage på samme vilkår som almindelige forbrugere. Har I været gode nok til at forklare konsekvensen af ændringen?

- Kommunikationen kunne helt givet have været bedre. Ikke mindst når det drejer sig om beløbene. Mit indtryk er, at det her er blevet pustet op til nogle enorme summer, man er gået glip af. Det giver anledning til, at vi kigger indad og ser på den måde, vi informerer om tiltag som det her.

Annonce
Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce