Annonce
Danmark

Energiminister afviser løftebrud: Solcelleaftale er alt for gunstig

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt mener ikke, det er et løftebrud, når cirka 85.000 solcellejere får forringet deres afregningsvilkår. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser, at det er et brud på en politisk aftale, når 85.000 solcelleejeres vilkår forringes. 1300 af solcelleejerne er så vrede, at de gennem foreningen Danske Energiforbrugere har startet en retssag mod ministeriet.

Foreningen DENFO oplyser, at 1300 solcelleejere er med i stævningen mod Energiministeriet. Hvordan har du det med, at 1300 solcelleejere er så frustrerede over overgangen til flexafregning, at de stævner ministeriet?

- Jeg kan sagtens forstå, de er frustrerede. Men det her stammer tilbage fra den tidligere regering, som har vedtaget at udrulle flexafregning. Det forslag bakkede vi op, fordi det er en god idé, at vi kan måle elforbruget fleksibelt. Når det sagt, er det også sådan, at den største del af afregningen stadig er afregnes på årsbasis. Det gælder PSO og elafgift. Det er alene elprisen og momsen, der flyttes.

Solcelleejerne oplever det som et klart brud på den politiske aftale I sammen med et bredt flertal i Folketinget indgik i 2012. Hvordan forholder du dig til det?

- Når nogle siger løftebrud, så kan jeg afvise det. Det vi lovede tilbage i tiden var, at elafgiften og PSO skulle årsafregnes. Spørgsmålet om momsen er blevet afgjort af Landskatteretten, som klart og tydeligt siger, at når man trækker el på nettet, skal der momsafregnes ligesom ved alle andre forbrugere.

Flere politikere fra forligskredsen siger deres opfattelse af aftalen i 2012 var, at der skulle være uændrede vilkår, også på momsområdet?

- Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det er en afgørelse fra Landskatteretten, som koster dem mellem 200 og 500 kroner for en gennemsnitlig solcelleejer. Der vil fortsat være en årlig besparelse ved have investeret i solcelleanlæg på omkring 7200 kroner i forhold til andre forbrugere.

Men er du enig i, at ændringen med løbende momsafregning ikke stemmer overens med den aftale I indgik i 2012?

- Jamen, jeg havde meget gerne set, der ikke var kommet den afgørelse fra Landsskatteretten, men det kan jeg som minister ikke kan lave om på. Når der kommer afgørelser fra Landsskatteretten, så er det en domstol, og så er der ikke så meget diskussion. Men det er stadigvæk en rigtig god forretning for dem, der har investeret i et solcelleanlæg. Tilbagebetalingstiden på et almindeligt anlæg ligger på mellem 10 og 11 år, og der er som sagt gennemsnitligt en nettogevinst på 7200 kroner om året. Så kommer der en lille ekstra regning på mellem 200 og 500 kroner. Den havde jeg gerne set, at forbrugerne havde været foruden.

Men hvorfor kan I så ikke gå ind og kompensere solcelleejerne?

- Det har vi kigget på mulighederne for. Selvom det er et lille beløb, ville jeg gerne finde en model, hvor man kunne kompensere. Vi undersøgte en lang række forskellige modeller. Konklusionen var, at ikke var muligt at finde en model, som holdt sig indenfor de retslige regler og indenfor EUs støtteregler. Jeg orienterede Folketingets Energiudvalg om det.

Var I godt nok forberedt, da I lavede den politiske aftale i 2012 set i lyset af, at årsafregning af momsen efter Landskatterettens afgørelse nu er i strid med reglerne?

- Hvis vi ser tilbage på den aftale vi lavede i 2012, så er det efter min opfattelse en alt for gunstig ordning. Dybest set betyder aftalen, at resten af elforbrugerne betaler en høj afregningspris til dem, der har valgt solceller. Jeg må også bare konstatere, at på trods af de ændringer, der er sket, er det stadig en enorm gunstig forretning at have investeret i solceller.

Foreningen DENFO frygter, at det, som de kalder et brud på aftalen, risikerer at sætte den grønne omstilling i stå, fordi forbrugerne fremadretttet ikke tør stole på politikernes løfter. Hvordan forholder du dig til det?

- Den frygt deler jeg ikke. Der er tale om meget gunstig ordning, og jeg tror, de fleste sætter sig ned og regner på den økonomiske gevinst og ser, at de har grund til at være rigtig tilfredse. Jeg tror, det ville være svært at foretage nogen anden investering, som ville give større afkast. Jeg er glad for, der er blevet investeret i solceller, fordi det har bidraget til den grønne omstilling. Men det har været en meget dyr ordning, og vi kunne have fået meget mere grøn energi på anden måde.

Hvorfor gik I så med i aftalen dengang?

- Dengang var det fornuftigt nok, at man kiggede på mulighederne for at investere i solceller. Men det var jo en ordning, som løb fuldstændig løbsk under den tidligere regering. Derfor ændrede den tidligere energiminister ordningen.

Kan borgerne have tillid til jer næste gang I indgår en politisk aftale med et stort flertal?

- Ja, det er jeg overbevist om, de kan. Der er tale om marginale ændringer, og der er fortsat en økonomisk gevinst på 7000 kroner om året for en gennemsnitlig solcelleejer.

Flere solcelleejere har i læserbreve skrevet, at de mister beløb på op mod 10.000 kroner på ændringerne, fordi de tror, de skal købe deres el tilbage på samme vilkår som almindelige forbrugere. Har I været gode nok til at forklare konsekvensen af ændringen?

- Kommunikationen kunne helt givet have været bedre. Ikke mindst når det drejer sig om beløbene. Mit indtryk er, at det her er blevet pustet op til nogle enorme summer, man er gået glip af. Det giver anledning til, at vi kigger indad og ser på den måde, vi informerer om tiltag som det her.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce