Annonce
Erhverv

Energilagring skal sikre strøm på vindstille dage

Løser vi energilagring, så løser vi klimaudfordringen, siger vindkraftspecialisten Henrik Stiesdal. Foto: Nicky Bonne
Vindpioneren Henrik Stiesdal vil lagre grøn strøm og skabe forudsætningen for en 100 procent klimavenlig energiforsyning.

ODENSE: Vind har stribevis af fortræffeligheder – men stadig en markant ulempe: Hvad gør vi, når det ikke blæser?

Det er svaret på det spørgsmål, som ifølge Henrik Stiesdal, mangeårig pioner på vindkraft og tidligere teknologichef i Siemens Wind Power, er den sidste sten på vejen til en 100 procent klimavenlig energiforsyning. Han står i spidsen for Projektet SST Energilagring (”GridScale”), som kan være med til at løse klimaudfordringerne.

- Vindenergi er den mest klimavenlige energiform, vi kender. Den nyder massiv folkelig opbakning, og er målt på adgang, klimaaftryk og pris længder foran alt andet, siger Henrik Stiesdal.

- Vindenergi har hele pakken, men mangler tilgængeligheden og muligheden for at skrue op og ned efter behov, siger Henrik Stiesdal.

Annonce

GridScale

Projektet SST Energilagring (”GridScale”) er et samarbejde mellem Stiesdal Storage Technologies A/S, Frecon A/S, Blue Power Partner, Welcon, DTU og AAU.

Projektet er faciliteret gennem Energy Innovation Cluster.

GridScale løber frem til udgangen af marts 2020.

Prisen afgør markedet

Man kan faktisk allerede gemme vindkraft.

Den korte lagring er den, vi kender fra batterier – og der er den lange lagring, hvor man kan gemme vindenergi i en sæson i form af ammoniak, eksempelvis.

Det er den mellemlange lagring, hvor man går fra nogle timer til nogle uger, der er en svær nød at knække. Mellemlang lagring er beregnet til de dage, hvor det ikke blæser – men det er ikke rentabelt, og derfor reelt ikke et brugbart alternativ. Endnu.

- Vi arbejder netop på at gøre den mellemlange energilagring rentabel, siger Henrik Stiesdal.

- Knækker vi den, så er tilgængeligheden ikke længere et problem, siger han.

Henrik Stiesdal er sikker på, at løsningen er nært forestående. Han har siden 2017 arbejdet på en industrialiseret udgave af det termiske lager, GridScale, hvor man bruger velkendte termodynamiske principper og lagrer energien i knust sten.

- Grundelementerne kender vi. Det innovative er at bringe dem til anvendelse på nye områder og være i stand til at standardisere og industrialisere lagringen. Det er prisen, der afgør, om der er et marked eller ej.

Billigere og mere værd

Energilagring gør vind meget billigere at installere. Samtidig bliver vinden mere værd:

- Når vindmøllerne i en havmøllepark leverer 100 megawatt, så kræver det en 100 megawatt transmissionslinje at få strømmen i land. Kan man i stedet lagre noget af strømmen og sende den ind på et tidspunkt, hvor det ikke blæser, så kan man eksempelvis nøjes med en 50 megawatt transmission. Det sænker prisen, siger Henrik Stiesdal.

Det samme gør sig gældende for en solcellepark, som med lagring kan bruge natten uden sol til at sende lagret solenergi og derved udnytte transmissionsnettet bedre.

Det gør også strømmen mere værd, at man kan afsætte den, når den er efterspurgt, fremfor når den er tilgængelig.

Stiesdal Storage Technologies er hjemhørende i Odense og vandt for nylig energiklynge-organisationen Energy Innovation Clusters innovationspris.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce