Debat

Energikrav til strømslugende datacentre gavner klimaet og pengepungen

Energi: De store teknologigiganter har for alvor fået øjnene op for Danmark. Udenlandske teknologiselskaber har således opkøbt jord i Danmark svarende til 2.150 fodboldbaner, og der er planer om at bygge datacentre i blandt andet Viborg, Odense, Sønderborg og Fredericia.

Det er godt, at teknologiselskaberne vælger at placere deres datacentre hos os, for det giver vækst og arbejdspladser. Men der skal meget strøm til at holde de mange computere kørende. Det vurderes, at mere end 20% af vores energiforbrug vil gå til datacentrene i 2040. Jeg har mødt mange danskere, som bekymrer sig for om der er nok strøm til deres læselampe, når først datacentrene begynder at sluge energi. Eller om der nu også er nok af den gode grønne el, så vi ikke belaster CO2-regnskabet endnu mere. Derfor er det også kun rimeligt, at vi stiller krav til, datacentrene bruger energien så effektivt som muligt. For det kan de nemlig relativt enkelt.En af måderne til at gøre datacentrene energieffektive er at anvende overskudsvarmen fra centrene til fjernvarmen, og det er smart, fordi prisen for fjernvarme er lavere og dermed billigere for forbrugeren, når det kommer fra netop overskudsvarme. Men hidtil har varmen kun leveret vand på 30 grader, og det er ikke nok. Derfor har man været nødsaget til at anvende varmepumper for at bringe temperaturen op på de ønskede 60 grader, og det har krævet energi. Heldigvis sker der en rivende teknologisk udvikling på området. I dag findes der faktisk teknologiske løsninger, der kan holde vandet på de 60 grader, det har, når det forlader datacentrene - uden brug af varmepumper. Vi skal bare sørge for, at datacentrene bruger de rigtige teknologier ved at stille de rigtige krav.Løsningen er derfor, at vi skal stille krav om energieffektivisering af datacentrene. Ved at opstille regler for, hvor meget af datacentrenes samlede energiforbrug, der skal genanvendes for eksempel i form af fjernvarme, kan vi give datacentrene en gulerod i forhold til at bruger de nyeste teknologier til at genanvende så meget energi som muligt.

Det er imidlertid ikke nok, at vi laver regler for energieffektivisering i Danmark, for det kan betyde, at datacentrene vælger at placere sig i et andet europæisk land, hvor kravet måske ikke stilles. Derfor skal vi sørge for, at reguleringen sker på EU-niveau. På den måde sikrer vi også at hele Europa høster en større CO2-gevinst til fordele for klimaet.

En stor sidegevinst vil også være den, at med overskudsvarme fra datacentrene i fjernvarmen kan vi tage fat på at komme mere i gang med cirkulær økonomi og genbrug af vores affald. I dag brændes alt for meget, fordi det er sådan vi skaber fjernvarme. Også derfor skal EU stille krav hurtigst muligt.

De store udenlandske teknologiselskaber vælger heldigvis at bygge deres datacentre i Danmark, fordi vi har et godt og stabilt samfund, og fordi der er adgang til grøn energi. Det er som udgangspunkt godt, for det giver os adgang til viden og teknologi, og det giver gode arbejdspladser. Men datacentrene kommer også til at være nogle af de helt store energislugere i fremtiden, og derfor er det kun rimeligt, at vi stiller krav om, at de skal bruge energien med omtanke. Og de vil egentligt også gerne, men som Microsoft sagde det her for nyligt, så gør de det kun, hvis vi politikere stiller krav. Så det gør jeg hermed og opfordrer derfor den danske regering og mine kommende kollegaer i Europa-Parlamentet til at være med på dette relativt lavthængende æble.

Pernille Weiss
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Holstebro For abonnenter

Det er ikke EU’s opgave at lave kønskvoter og at opbygge en hær

Vinderup For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Overvågning Danmark

Udsagnet om, at tillid er godt, men kontrol bedre, tillægges som regel Lenin, der som bekendt var grundlæggeren af Sovjetunionen. I dag bruges udsagnet ofte med en kraftig ironisk undertone, da Sovjet brød sammen under folkets vægt og utilfredshed med Moder Stats evne til at levere meget andet end mistillid og mistrøstighed. Men når man læser den juridiske tænketank Justitias gennemgang af Udbetaling Danmarks ageren, kan man godt stryge det ironiske smil fra mundvigene. Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af et hav af offentlige ydelser til borgerne, har for at undgå snyd nemlig også mulighed for at indhente oplysninger om private og økonomiske forhold for ikke bare de borgere, der modtager ydelserne- men også oplysninger om deres nærmeste familie. Det hele uden nogen form for samtykke fra de mennesker, der får deres ellers private oplysninger om ferie, helbred og økonomi endevendt. Det sker naturligvis for at undgå snyd med offentlige midler, hvad egentlig er et ædelt formål. Men når det sker i et omfang og med en systematik, som Justitia dokumenterer, har den nærmere karakter af en overvågning. I 2018 samkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner modtagere af offentlige ydelser med det pauvre resultat, at man kun fandt 1094 sager, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Det er mange mennesker, der har fået deres private oplysninger sammenkørt og endevendt for et latterligt lille udbytte. På overfladen gentager vi gerne, at velfærdsstaten bygger på tillid, og at netop tilliden er vigtig for sammenhængskraften i Danmark. Den høje tillid er nærmest et adelsmærke, der kan forklare den ikke-eksisterende korruption og den troværdighed, som offentlige myndigheder generelt har. Men tillader vi blindt, at det offentlige sammenkører oplysninger på kryds og tværs, risikerer vi at ende som et kontrolsamfund, hvor privatlivets fred og vores ret til beskyttelse af private oplysninger bliver sat under gevaldigt pres. Det kan 1000 sager om forkerte udbetalte offentlige ydelser simpelthen ikke retfærdiggøre.

Indland

Små kommuner dropper parkeringskontrol efter ny regel

Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Annonce