x
Annonce
Læserbrev

Energi. Vanvid at lukke kommunale solcelleanlæg

Debat: 43 af landets kommuner har ifølge en artikel i Dagbladet Holstebro (Danmark) den 24. januar af Energistyrelsen fået at vide, at de driver ulovlige solcelleanlæg.

Det er anlæg til mellem 80 og 100 millioner kroner, der går tabt, hvis Staten, altså os alle, ikke giver dispensation til lovliggørelse af disse solcelleanlæg.

Det er uhyggelig læsning. Vi skal have fornuften ind. Det kan ikke være rigtigt, at så store værdier skal gå tabt, blot fordi Energistyrelsen ikke vil give denne dispensation.

Fanø Kommune har tabt og opgivet kampen mod Energistyrelsen. Vi andre må tage kampen. Solcelleanlæggene skal lovliggøres, således at investeringerne på op til 100 millioner kroner ikke går tabt. De 43 kommuner med tilsammen 90 anlæg har med deres fornuftige kommunalpolitikere i god tro oprettet solcelleanlæggene på de kommunale bygninger med henblik på besparelser for kommunen og for CO2-udslippet.

Vi almindelige borgere i Danmark protesterer kraftigt mod denne urimelige tendens om, at en styrelse har en så stor magt, at fornuften i dette ikke er eksisterende.

Vi skal alle lægge pres på Energistyrelsen for at få dem til at lovliggøre disse kommunale solcelleanlæg. De forskellige kommuner har ramt muren mod almindelig fornuft, men når Berlinmuren kunne væltes, kan denne mur også nedkæmpes.

Samme regler gælder ikke for regionerne. De må gerne etablere solcelleanlæg på deres sygehuse. Det er brug for solcelleanlæg. Vest for Holstebro er der planer om et cirka 200 hektar stort areal, der skal dækkes med solcelleanlæg.

Vi skal lægge pres på klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og få ham til at lovliggøre alle disse solcelleanlæg.

Vi vil appellere til de 179 fornuftige folketingsmedlemmer om, at solcelleanlæggenen lovliggøres, og at de opfordrer kommunerne til at fortsætte med opførelse af solcelleanlæg med henblik på yderligere grøn energi og nedsat CO2-udslip.

Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce