Annonce
Erhverv

Energi er en markant dansk styrkeposition

Energiproduktion og energiteknologier er en væsentlig dansk styrkeposition med stort vækstpotentiale. Det potentiale skal vi realisere gennem innovation.

82.000 beskæftigede, 344 mia. kroner i omsætning, en eksportandel på 48 procent og en høj værditilvækst sammenlignet med det øvrige danske erhvervsliv.

Den danske energiklynge repræsenterer mange arbejdspladser, en betydelig eksportandel og en høj værditilvækst – nogle af de klare plusser ved at have en stærk dansk energiklynge.

I fremtiden ventes efterspørgslen efter grønne løsninger og nye teknologiske landvindinger i ind- og udland at stige markant, og derfor er udvikling af morgendagens teknologier og løsninger afgørende for de mange virksomheder i den danske energiklynge.

Annonce

Arbejdspladser, eksport og vækst

Analyseinstituttet Oxford Research har netop undersøgt betydningen af energiklyngen i Danmark, og det er værd at notere sig, at dansk energi på alle væsentlige parametre er en styrkeposition.

Jakob Stoumann, administrerende direktør i Oxford Research, siger således:

- Når man skal vurdere en erhvervsmæssig styrkeposition, så er de tre mest afgørende parametre antallet af arbejdspladser, eksportandelen og evnen til at skabe vækst.

I den henseende er klyngen for energiproduktion og energiteknologier en erhvervsmæssig styrkeposition.

- Den danske energiklynge har hele pakken: Der er mange ansatte, industrien er meget eksportintensiv og der er en reel evne til at skabe merværdi. Man kan ikke ønske sig meget mere, vurderer Jakob Stoumann.

Kombinationen tyder desuden på, at energiklyngen er god til at få nye løsninger og teknologier implementeret og at graden af innovation er høj:

- En høj værditilvækst kommer ofte af et højt vidensniveau og kan tyde på, at man har en stor innovationskapacitet og er omstillingsparat og god til at optage ny teknologi. Det er med til at fastholde Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition på det globale marked, siger han.

Innovation i førersædet

Netop ambitionen om en udbygget styrkeposition og en fælles koordineret innovationsindsats var årsagen til, at industrien i 2019 skabte Energy Innovation Cluster, Danmarks nationale klyngeorganisation og innovationsnetværk inden for energi.

Energi er på alle parametre en styrkeposition, vi skal fastholde og udbygge. Det gør vi ved at skabe ny innovation og nye teknologiske løsninger gennem samarbejde.

Det er innovation, som har etableret den danske energiproduktion og udvikling af energiteknologier blandt verdens førende, og det er innovation, som er adgangsbilletten til førersædet.

Vigtige skridt er for eksempel den teknologiske udvikling af et energisystem med fuld integration af vedvarende energi, og at Danmark også fremadrettet teknologisk forstår at producere olie mere miljøvenligt end noget andet land i verden.

Jakob Stoumann, adm.inistrerende direktør i Oxford Research, præsenterede analysen af den danske energiklynge som en dansk styrkeposition på Energy Innovation Clusters årsmøde i Aarhus 9. maj 2019. Pressefoto

Analyse af den danske klynge for energiproduktion

Oxford Research har udarbejdet en analyse af den danske klynge for energiproduktion baseret på tal fra Danmarks Statistik. Læs mere på www.eicluster.dk
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce