x
Annonce
Alarm 112

Endnu et vinkup i København: Tyve vidste hvad de skulle tage

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Både Michelin-restauranten formel B og sushirestauranten Anaba har i weekenden fået stjålet eksklusive vine.

To københavnske restauranter blev i weekenden udsat for tyveri af eksklusive vine.

Annonce

Mandag kom det frem, at indbrudstyve havde været på spil i restauranten formel B på Frederiksberg. Her blev stjålet vine til en anslået værdi af op mod 1,5 millioner kroner.

Og onsdag oplyser restaurant Sushi Anaba, der ligger i Nordhavn, at den har fået stjålet store mængder champagne og vine. Det skriver Berlingske og Politiken.

Til Ritzau oplyser ejer Mads Battefeld, at den stjålne vin har en værdi på cirka 60.000 kroner.

Anaba serverer luksus-sushi. I et opslag på Instagram skriver Mads Battefeld, at vinene er blevet stjålet af "nogen, der desværre har kendskab til vine og vidst, hvad de skulle tage".

- Chancerne for, at det kommer tilbage, er nok ikke særlig store, men hvis der skulle være nogen, der har kendskab til noget i omløb eller har set noget mistænksomt ude i Nordhavn fra lørdag til tirsdag, må I meget gerne kontakte os, skriver Mads Battefeld.

Restauranten har blandt andet fået stjålet champagner og vine af mærker som Taittinger, Pol Roger, Krug og Pierre Jouët.

Det fremgår ikke af opslaget, hvordan tyvene brød ind.

Da formel B blev ramt af indbrud, brød tyvene ind i naboejendommen og slog hul i væggen ind til restaurantens vinkælder. Her tog de omkring 50-60 dyre vinflasker.

Det vides ikke, om der er sammenhæng mellem de to indbrud. Københavns Politi oplyser til Berlingske, at der for nuværende ikke er spor, der tyder på en sammenhæng. Men det undersøges, om de to indbrud kan hænge sammen.

/ritzau/

Berlingskes artikel om nyt vinkup
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce