Annonce
Leder

Endnu et hak til det frie valg

Det er et udtryk for en beslutningsproces, hvor hensynet til de enkelte borgeres forskellighed ikke vejer særligt tungt.

I Holstebro Kommune har en række ældre mistet retten til selv at bestemme, hvilken dagligvarebutik, de ønsker at handle i. I hvert fald i praksis. I princippet har de frit valg, hvis de vel at mærke selv hyrer nogen til at hjælpe - eller vælger en dagligvarebutik, der bringer ud.

Det drejer sig om de ældre, der er visiteret til at få indkøbshjælp af hjemmeplejen. Fra denne måned er hjælpen blevet harmoniseret i hele kommunen, så alle indkøb foretages i samme forretning. Det betyder, at udvalget er et andet, end de har været vant til - og for nogle betyder det også en ændret pris. Tidligere var de visiteret den tid, det tog at foretage indkøbet. Nu får de i stedet hjælp via en digital ordning, så de skal bestille varerne via nettet - eller indtelefonere indkøbssedlen centralt.

Manøvren sparer på papiret Holstebro Kommune for 750.000 kroner om året, så det kan umuligt være hensynet til økonomien alene, der ligger til grund for den beslutning. I givet fald er det en ret lav pris, man i Holstebro Kommune sætter på den livskvalitet og værdighed det er, selv at kunne bestemme indholdet af køleskabet - og hvilken dagligvarebutik man ønsker at støtte. For eksempel om man ønsker at handle lokalt i oplandet.

Ændringen - eller harmoniseringen - er et udtryk for en presset kommunal økonomi og en beslutningsproces, hvor hensynet til de enkelte borgeres forskellighed ikke vejer særligt tungt. Mange vil sikkert være ligeglade med, om leverpostejen og rugbrødet er fra den ene eller anden butik - og blot glade for hjælpen. Men som du kan læse i dagens avis, er der også borgere, som oplever det som et alvorligt indgreb i deres frihed.

Handel på nettet og levering til døren bliver mere og mere udbredt. Så om få år er Holstebro Kommunes model sikkert helt unødvendig. Men indtil da virker det som et område, hvor der burde være både plads og råd til forskellighed. Også uden at de ældre med behov for hjælp ender med en ekstraregning.

Annonce
Chefredaktør Søren Egebjerg Pedersen. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce