x
Annonce
TTH Herrer

Endnu et europæisk nederlag: - Vi mangler simpelthen gejst og udstråling

Nikolaj Enderleit ser ud til at være på vej i fulde omdrejninger igen efter sin lårskade.Foto: Johan Gadegaard
TTH Holstebro tabte lørdag eftermiddag på hjemmebane med 28-30 til Nimes, og dermed ser det ud til, at det europæiske eventyr er slut, før det for alvor kom i gang.

Holstebro: Hvis TTH Holstebro skulle have en realistisk mulighed for at avancere fra gruppen i EHF-cuppen, så skulle Gråkjær Arena være et fort, mens holdet skulle stjæle point på en af de svære udebaner.

Tre runder inde i EHF-cuppen er intet af det lykkes. Et nederlag på udebane i Cuenca blev afløst af et nederlag hjemme mod Rhein-Neckar Löwen og heller ikke tredje gang blev lykkens gang for TTH Holstebro, da de lørdag tabte til franske Nimes i Gråkjær Arena.

- Vores udtryk er for fladt. Vi mangler gejst og udstråling, og jeg synes simpelthen, at vi bør komme med noget mere, lød det umiddelbart efter opgøret fra TTH-træner Patrick Westerholm.

Efter et tæt opgør, hvor det dog var franskmændene som havde teten, måtte TTH Holstebro indkassere et nederlag på 28-30. Det var et dygtigt fransk mandskab, som især viste stor fysik, men det var samtidig et hold, som var til at tale med.

Den indstilling så Patrick Westerholm ikke fra sine spillere.

- Det er umuligt for mig at sige, hvorfor vi ikke helt var der. Jeg synes, at det var meget lignende Rhein Neckar-kampen, hvor det så også ud til, at vi var for ydmyge og viste dem for meget respekt, siger Patrick Westerholm, som måtte konstatere at truppen også er ramt i øjeblikket.

Allan Damgaard og Nikolaj Enderleit var begrænset af skader, Peter Balling spillede med sygdom, mens Søren Tau sad helt udenfor. Derudover var langtidsskadede Jonathan Würtz heller ikke en del af opgøret.

Annonce

Kampen i tal

TTH Holstebro - USAM Nimes Gard 28-30 (13-16)

EHF-Cup, 3. spillerunde

Stillinger undervejs: 2-4, 5-7, 6-9, 8-11, 12-14, 13-16, 16-17, 19-19, 21-22, 23-23, 25-27, 28-30

Mål, TTH: Johan Meklenborg 8, Jonas Porup 6, Kasper Kildelund 4, Nikolaj Enderleit 4, Christoffer Cichosz 3, Magnus Bramming 2, Peter Balling 1

Mål, NIM: Mohamed Sanad 9, Luc Tobie 6, Elohim Prandi 5, O'Brian Nyateau 4, Benjamin Gallego 3, Jean-Jacques Acquevillo 1, Nicolas Nieto 1, Quentin Dupuy 1.

Udvisninger: TTH 2, Nimes 2

Tilskuere: 2053 i Gråkjær Arena

Samle erfaring

Med nederlaget ser det i den grad ud til, at TTH Holstebro må vinke farvel til endnu en sommer i Europa, som de havde fornøjelsen af sidste sæson, hvor de gik hele vejen til Final-4 i Kiel.

- Jeg synes, vi var heldige med at nå dertil i sidste sæson, og det er vi meget langt fra at gentage lige nu, siger Patrick Westerholm.

TTH Holstebro skal dog stadig i aktion i Europa, hvor de har Cuenca på hjemmebane og de to puljefavoritter Nimes og Rhein-Neckar Löwen på udebane. Det er dog ikke kampe, som Patrick Westerholm helst ville være foruden i det tætpakkede program, selvom det videre avancement nærmest er umuligt.

- Det er kampe, som vi skal bruge til at samle endnu mere erfaring, som vi forhåbentligt kan tage med ind i slutspillet, siger Patrick Westerholm.

Onsdag skal holdet forsøge at rejse sig igen, når de på udebane møder Skanderborg. Et dobbeltstævne hvor også damerne skal i aktion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce