Debat

Endnu engang punkteres den myte, at kvinder ikke er mænd ligeværdige i forskningen

På kant: I sidste uge gik det første billede af et sort hul verden rundt. Det er placeret i en nabo-galakse 500 milliarder kilometer fra jorden. Nu ruller nyheden, at det var en ung kvinde, den kun 29-årige Katie Bouman, som brugte tre år på at udregne den algoritme, som skabte billedet, der blev taget af et netværk af otte sammenkoblede teleskoper. Boumans algoritmer sikrede, at billedet blev sat rigtigt sammen. Hun gik i gang med algoritmen, da hun stadig var kandidatstuderende på Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Det er ganske enkelt en milepæl, som vi passerer i vores syn på forskning, når medierne kan vise en ung, smilende kvinde som hjernen bag en af det 21. århundreds største gennembrud i rumforskningen. Det er helt afgørende med rollemodeller som Bouman, der tilbageviser en gammel indgroet fordom fra videnskabens barndom, der påstår, at mænd forstår sig bedre på naturvidenskab end kvinder.

Det mærkede en af de stærkeste danske profiler indenfor forskningen Inge Lehmann (1888-1993). Hun blev uddannet kandidat i matematik på Københavns Universitet i 1920, og efterfølgende blev hun seismolog og den første til at påvise, at jorden har en hård kerne. Lehmann er i dag en verdensberømt forsker på linje med Niels Bohr (som var hendes gode ven), men langt fra lige så alment kendt. Hun blev i sin tid tvunget til at acceptere, at hendes køn satte en begrænsning for hendes karriere til trods for en lysende matematisk begavelse.

Så lad os hylde unge kometer i videnskaben som Katie Bouman og minde hinanden om pionererne som Inge Lehmann. De viser, at kvinder gør en forskel i forskningen. Derfor bør vi også sikre at alle hjerner får lige muligheder, uanset om de sidder i mande- eller kvindekrop, men statistikken viser, at der desværre er lang vej igen.

Jeanette Varberg
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce