Annonce
Sport

Endnu en guldmedalje til Helena ved DM

19-årige Helena Rosendahl Bach har indtil videre vundet to guldmedaljer ved kortbane-DM i Esbjerg. Arkivfoto: Morten Stricker
Også andendagen af kortbane-DM i Esbjerg bød på en guldmedalje til Holstebro Svømme Clubs Helena Rosendahl Bach.

Esbjerg: På førstedagen af årets danmarksmesterskaber på kortbane, var det i 400 meter fri, at Helena Rosendahl Bach svømmede sig til DM-guld, EM-kvalifikation og en ny personlig rekord.

Fredag gentog holstebroeren kunststykket på 200 meter butterfly, hvor hun med tiden 2.07.06 fik præcis det samme udbytte. DM-guld, kvalifikation til EM og en forbedring af hendes personlige rekord. Da hun i forvejen også havde klubrekorderne på begge distancer, er der selvfølgelig også tale om nye klubrekorder.

I 200 meter bryst fik Mikkel Thagaard rettet op på en skidt oplevelse i den indledende runde, da han i en flot finale forbedrede sin personlige rekord så den hedder 2.16,38. Præstationen udløste en samlet 5. plads i åben klasse, samt en sølvmedalje i ungdomsrækken.

Annonce

Slog 26 år gammel rekord

I B-finalen på 200 meter fri var Rasmus Nørfjand flyvende og tog tre sekunder af sin personlige rekord, så den nu lyder på 1:48,43.

Dermed slog han også en mindst 26 år gammel klubrekord, der i sin tid blev sat af klubkoryfæet Lars Sørensen med tiden 1:48,99. Lars Sørensen, som idag er direktør i Hovedstadens Svømmeklub, var ovenikøbet selv tilskuer til bedriften i Esbjerg Svømmehal fredag aften.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce