Annonce
Mærkedage

En stor søn af Kina må ikke komme hjem

Den kinesiskfødte nobelprismodtager og forfatter Gao Xingjian, der i dag bor i Frankrig, fylder 80 år lørdag den 4. januar. (Arkivfoto) Yoshikazu Tsuno/Ritzau Scanpix
Forfatteren Gao Xingjian er født i Kina, men kommunistpartiet kan ikke lide, hvad han skriver. I over 30 år har han derfor boet i Frankrig. Nu fylder han 80.

80 Gao Xingjian regnes for en af Kinas store nulevende forfattere og kunstnere - i hvert fald uden for Kina.

Han blev tildelt Nobels litteraturpris tilbage i år 2000, men desværre for forfatterens landsmænd i det store rige i øst kan de ikke læse ham.

Han regnes for en dissident af det officielle Kina, som har forbudt hans bøger.

Gao har ikke boet i Kina siden 1987, da han flyttede til Frankrig. Ti år senere blev han fransk statsborger, så det er derfor en kinesisk-fransk forfatter, som den 4. januar fylder 80.

Gaos liv tog en dramatisk drejning i 1986. Han fik en diagnose for lungekræft. Den viste sig senere at være forkert, men diagnosen fik ham til at drage på en ti måneder lang vandretur langs floden Yangtze.

Det kom der senere bogen "Soul Mountain" ud af. En bog, der er dels selvbiografisk, dels fiktion.

Efter få år i Frankrig fulgte han som så mange andre i udlandet begivenhederne i 1989 på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, Kinas hovedstad, hvor kommunistpartiet sendte militæret mod studenter, der demonstrerede for demokrati.

Det fik ham til at skrive bogen "Fugitives", og den kunne kommunistpartiet i Kina ikke lide. Hans bøger blev forbudt, og han blev erklæret for uønsket i Kina.

Han har imidlertid fortsat sit virke fra Frankrig, og han kan mere end at skrive bøger. Han er også billedkunstner, kritiker og skriver skuespil.

Ifølge magasinet Asia Sentinel har Asia Ink, der laver omslag til bøger i London, udgivet en samling af hans tegninger og malerier.

De er alle holdt i sort og gråt, ofte med skygger.

Det skal bevare minderne om hans kinesiske rødder, siger Gao, og de minder er ikke altid positive.

I øvrigt var ingen af hans bøger oversat til dansk, da han fik Nobels litteraturpris. Nu findes bøgerne "Et ensomt menneskes bibel" og "Dengang jeg købte en fiskestang til min far" på dansk.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce