Annonce
Mærkedage

En spids pen med svenske aner

Den amerikanske forfatter Jonathan Franzen fylder den 17. august 60. (Arkivfoto) Hector Guerrero/Ritzau Scanpix
Den prisvindende amerikanske forfatter Jonathan Franzen er for længst blevet anerkendt for sin spidse pen. Lørdag den 17. august fylder han 60 år.

60 år: Jonathan Franzen kan mere end bare at være "spiddende", som hans danske forlag, Gyldendal, beskriver ham, i sine bøger.

Den amerikanske forfatter har noget af det samme, når han taler.

Franzen, der fik sit litterære gennembrud for snart 20 år siden, fylder 60 den 17. august, og han er netop blevet interviewet af den ungarske netavis Hungarian Litterature Online.

Franzen bliver spurgt om udviklingen i de seneste 30 år - altså fra dengang, Østblokken kollapsede i 1989.

Lever vi nu i en ny æra, i et vendepunkt?

- 30 er et interessant antal år. I de seneste tre årtier har mennesket udledt mere CO2 i atmosfæren end i hele den tidligere historie, selv om vi i 1989 vidste, at vores udledning opvarmer planeten, svarer han.

- Så ja, de seneste tre årtier er et stort vendepunkt i menneskets historie, måske det største vendepunkt: Vi havde chancen for at undgå en katastrofal global opvarmning og svigtede totalt.

- Selv om politikere til højre og venstre fortsat benægter det, af forskellige årsager, har vi passeret det punkt, hvor vi kan vende tilbage. Om 100 år vil planeten være uigenkendelig.

Nej, Jonathan Franzen er ikke bange for at tage bladet fra munden.

Det var han heller ikke i 2014, da han var en af 200 internationale forfattere, der skrev under på et brev, der kritiserede forholdene for homoseksuelle i Rusland. Brevet blev trykt i The Guardian.

Franzen blev født i Chicago i 1959. Han kan spore sit blod tilbage til Sverige, da hans far var søn af en svensk indvandrer.

Gyldendal skriver i sin omtale af forfatteren, at hans store internationale gennembrud kom med "Korrektioner" i 2001. Det var hans tredje roman.

Hans bøger "er kendt for deres spiddende samfundskritiske skildringer, hvad enten det er kultur, politik eller klima", skriver Gyldendal.

Hans roman "Purity" udkom i 2015. Det er en slægtsroman, der, som Gyldendal skriver, igen høstede fremragende anmeldelser.

Ud over forfatterskabet skriver Franzen også ofte i magasinet The New Yorker.

Han har igennem årene vundet mange priser, blandt andet Pulitzer Prize i 2002 og New York Times Best Book of the Year 2001.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce