Annonce
Mærkedage

En spids pen med svenske aner

Den amerikanske forfatter Jonathan Franzen fylder den 17. august 60. (Arkivfoto) Hector Guerrero/Ritzau Scanpix
Den prisvindende amerikanske forfatter Jonathan Franzen er for længst blevet anerkendt for sin spidse pen. Lørdag den 17. august fylder han 60 år.

60 år: Jonathan Franzen kan mere end bare at være "spiddende", som hans danske forlag, Gyldendal, beskriver ham, i sine bøger.

Den amerikanske forfatter har noget af det samme, når han taler.

Franzen, der fik sit litterære gennembrud for snart 20 år siden, fylder 60 den 17. august, og han er netop blevet interviewet af den ungarske netavis Hungarian Litterature Online.

Franzen bliver spurgt om udviklingen i de seneste 30 år - altså fra dengang, Østblokken kollapsede i 1989.

Lever vi nu i en ny æra, i et vendepunkt?

- 30 er et interessant antal år. I de seneste tre årtier har mennesket udledt mere CO2 i atmosfæren end i hele den tidligere historie, selv om vi i 1989 vidste, at vores udledning opvarmer planeten, svarer han.

- Så ja, de seneste tre årtier er et stort vendepunkt i menneskets historie, måske det største vendepunkt: Vi havde chancen for at undgå en katastrofal global opvarmning og svigtede totalt.

- Selv om politikere til højre og venstre fortsat benægter det, af forskellige årsager, har vi passeret det punkt, hvor vi kan vende tilbage. Om 100 år vil planeten være uigenkendelig.

Nej, Jonathan Franzen er ikke bange for at tage bladet fra munden.

Det var han heller ikke i 2014, da han var en af 200 internationale forfattere, der skrev under på et brev, der kritiserede forholdene for homoseksuelle i Rusland. Brevet blev trykt i The Guardian.

Franzen blev født i Chicago i 1959. Han kan spore sit blod tilbage til Sverige, da hans far var søn af en svensk indvandrer.

Gyldendal skriver i sin omtale af forfatteren, at hans store internationale gennembrud kom med "Korrektioner" i 2001. Det var hans tredje roman.

Hans bøger "er kendt for deres spiddende samfundskritiske skildringer, hvad enten det er kultur, politik eller klima", skriver Gyldendal.

Hans roman "Purity" udkom i 2015. Det er en slægtsroman, der, som Gyldendal skriver, igen høstede fremragende anmeldelser.

Ud over forfatterskabet skriver Franzen også ofte i magasinet The New Yorker.

Han har igennem årene vundet mange priser, blandt andet Pulitzer Prize i 2002 og New York Times Best Book of the Year 2001.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce