Annonce
Mærkedage

En selvlært og meget hædret kunstrebel

Sankt Hans Torv på Nørrebro i København med Jørgen Haugen Sørensens skulptur Huset, der regner. (Arkivfoto) Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen har levet halvdelen af sit liv uden for Danmark, men han udstiller stadig i hjemlandet. Torsdag 3. oktober runder han 85.

85 år. Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er på sin 85-års fødselsdag den 3. oktober helt aktuel med en udstilling på maleren og multikunstneren J.F. Willumsens Museum i Frederikssund.

Og mødet mellem de to markante kunstnere svinger overraskende godt trods en forskel i fødselsår på 71 år mellem den for længst afdøde Willumsen (1863-1956) og Haugen Sørensen. Det konkluderer Kristeligt Dagblads anmelder.

Jørgen Haugen Sørensen har omtrent halvdelen af sit liv boet og arbejdet i udlandet. Først i Paris i 1960'erne og siden mest i Pietrasanta i Italien. Han er autodidakt kunstner efter en læretid som gips- og pottemager og debuterede som 19-årig i 1953 på Kunstnernes Efterårsudstilling i København.

Hans kunst er ikke for sarte sjæle. Han skildrer verden, som han ser den, præget af krig og vold, og værkerne er voldsomme, blodige og fulde af vildskab.

En af hans skulpturer, "Huset, der Regner", er placeret på Sankt Hans Torv i København. Han har også udsmykket Københavns Domhus med en række relieffer.

I et interview i Jyllands-Posten bekendte Haugen Sørensen i en moden alder, at han med årene er nået frem til, at mennesket er ondt - modsat sin ungdoms overbevisning.

- For at undgå ondskaben må vi bestandig lære at respektere hinanden og kæmpe for demokrati. Udviklingen går den modsatte vej af, hvad jeg troede, forklarede han.

Haugen Sørensen voksede ikke ligefrem op på samfundets solside. Faren forlod moren og to små børn for at rejse til Nazityskland, hvor hans politiske sympatier lå, og moren måtte alene forsørge Jørgen og hans storebror, Arne, der blev en kendt maler og grafiker.

Jørgen Haugen Sørensen har bevaret sin antiautoritære og antimilitaristiske tilgang til tilværelsen, ligesom han stedse har revset kunstverdenens papirtigre.

Han har også begået litografier og film og har udstillet mange steder i Europa, USA og Mexico. Jørgen Haugen Sørensen har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, blandt dem Eckersberg Medaillen (1969) og Thorvaldsen Medaillen (1979), ligesom han i 1984 blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Annonce
Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen fotograferet 23. maj 2013. Onsdag den 3. oktober fylder han 85 år. Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Her er Holstebros nye skolechef

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

Stjal dåseøl og mad fra båd

Annonce