Annonce
Mærkedage

En selvlært og meget hædret kunstrebel

Sankt Hans Torv på Nørrebro i København med Jørgen Haugen Sørensens skulptur Huset, der regner. (Arkivfoto) Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix
Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen har levet halvdelen af sit liv uden for Danmark, men han udstiller stadig i hjemlandet. Torsdag 3. oktober runder han 85.

85 år. Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen er på sin 85-års fødselsdag den 3. oktober helt aktuel med en udstilling på maleren og multikunstneren J.F. Willumsens Museum i Frederikssund.

Og mødet mellem de to markante kunstnere svinger overraskende godt trods en forskel i fødselsår på 71 år mellem den for længst afdøde Willumsen (1863-1956) og Haugen Sørensen. Det konkluderer Kristeligt Dagblads anmelder.

Jørgen Haugen Sørensen har omtrent halvdelen af sit liv boet og arbejdet i udlandet. Først i Paris i 1960'erne og siden mest i Pietrasanta i Italien. Han er autodidakt kunstner efter en læretid som gips- og pottemager og debuterede som 19-årig i 1953 på Kunstnernes Efterårsudstilling i København.

Hans kunst er ikke for sarte sjæle. Han skildrer verden, som han ser den, præget af krig og vold, og værkerne er voldsomme, blodige og fulde af vildskab.

En af hans skulpturer, "Huset, der Regner", er placeret på Sankt Hans Torv i København. Han har også udsmykket Københavns Domhus med en række relieffer.

I et interview i Jyllands-Posten bekendte Haugen Sørensen i en moden alder, at han med årene er nået frem til, at mennesket er ondt - modsat sin ungdoms overbevisning.

- For at undgå ondskaben må vi bestandig lære at respektere hinanden og kæmpe for demokrati. Udviklingen går den modsatte vej af, hvad jeg troede, forklarede han.

Haugen Sørensen voksede ikke ligefrem op på samfundets solside. Faren forlod moren og to små børn for at rejse til Nazityskland, hvor hans politiske sympatier lå, og moren måtte alene forsørge Jørgen og hans storebror, Arne, der blev en kendt maler og grafiker.

Jørgen Haugen Sørensen har bevaret sin antiautoritære og antimilitaristiske tilgang til tilværelsen, ligesom han stedse har revset kunstverdenens papirtigre.

Han har også begået litografier og film og har udstillet mange steder i Europa, USA og Mexico. Jørgen Haugen Sørensen har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, blandt dem Eckersberg Medaillen (1969) og Thorvaldsen Medaillen (1979), ligesom han i 1984 blev tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Annonce
Billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen fotograferet 23. maj 2013. Onsdag den 3. oktober fylder han 85 år. Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce