Annonce
Mærkedage

En rod med strithår og sandpapir i halsen

Ud over at være en af de bedst sælgende musikere nogensinde er Rod Stewart glødende fodboldfan og støtter det skotske storhold Celtic FC. (Arkivfoto) Russell Cheyne/Reuters
Rod Stewarts hæse stemme har skabt ham en formue på mere end en milliard kroner. Og manden med det viltre hår synger videre, selv om han 10. januar fylder 75.

75 De glitrende sorte gamacher sidder måske ikke helt, som de gjorde i 1970'erne, men det viltre strithår er så nogenlunde intakt.

Det er lysten til at optræde også for den skotsk-engelske superstjerne Rod Stewart, der 10. januar fylder 75 år.

Og publikum flokkes stadig, når kunstneren med den karakteristiske sandpapirstemme spiller på de store arenaer i fødebyen London eller i sit andet hjemland, USA.

I år har han blandt andet hele 16 koncerter på det legendariske Caesars Palace i Las Vegas, før han tager på en længere turné i Australien.

Rod Stewart blev født som Roderick David Stewart i det nordlige London under Anden Verdenskrig.

Få minutter inden fødslen bragede en tysk V2-bombe ned i en nærliggende politistation, hvor den kunne have endt en af tidernes største musikkarrierer, før den overhovedet kom i gang.

Det gjorde bomben ikke, og fra 1960'erne tog den unge Rods karriere fart.

Først som del af forskellige bandkonstellationer som eksempelvis Jeff Beck Group og rockgruppen Faces.

Og siden 1969 - for 50 år siden - som soloartist, hvor han har stået bag hits som "Maggie May", "Sailing", "Da Ya Think I'm Sexy" og "The First Cut is The Deepest".

Ud over musikken har Rod Stewart altid haft en stor passion for fodbold.

Qua sit skotske ophav på farens side er han stor fan af det skotske storhold Celtic FC, og når chancen byder sig, er han gerne at finde på lægterne på klubbens hjemmebane, Parkhead.

Han har gennem hele livet også selv spillet fodbold, og tidligere yndede han at sparke bolde ud til publikum fra scenen, når han optrådte.

Som omrejsende rockstjerne er det svært at sige, hvor Rod Stewart egentlig bor, men det meste af året tilbringer han i en kæmpe luksusvilla i Essex i det sydøstlige England.

Her bor han med sin 35 år yngre kone, den tidligere engelske model Penny Lancaster, og to af sine i alt otte børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

Mens han stod fast på retfærdighed, hævede han penge på kommunens kreditkort

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Annonce