Annonce
Mærkedage

En retskaffen mand

Onsdag 7. august - få måneder efter at han færdiggjorde sin undersøgelse af mulige forbindelser mellem Rusland og Donald Trump - fylder Robert Mueller 75 år.

75 Robert Mueller holder ikke af rampelyset, men i rollen som særlig anklager, der skulle undersøge mulige forbindelser mellem Donald Trump og Rusland, har han ikke kunnet undgå offentlighedens opmærksomhed. Onsdag 7. august fylder amerikaneren 75 år.

Ét ord går igen, når kolleger, venner, højtstående politikere og embedsfolk skal beskrive Mueller: ordentlighed.

- Han er formentlig den eneste person i Washington, som du aldrig vil kunne beskylde for at være partisk, har Garrett Graff, forfatter til en bog om Robert Mueller, sagt til The Guardian.

Muellers professionalitet var formentlig en vigtig årsag til, at han for et par år siden blev valgt til at undersøge en mulig sammensværgelse mellem Trumps kampagne og russere, der ville påvirke præsidentvalget. Undersøgelsen blev delvist offentliggjort i foråret og fandt intet samarbejde mellem Rusland og Trump-lejren.

På et andet centralt spørgsmål - om Trump forsøgte at blokere for Muellers arbejde - var konklusionen mere mudret. Der er ikke beviser for, at det skulle være sket, men rapporten frifandt heller ikke præsidenten på det punkt.

Og mens journalister og Trump-modstandere har været ivrige efter at vide, om Mueller vil opfordre til en rigsretssag mod præsidenten, har Mueller stædigt holdt fast i, at det ikke er hans opgave at tage stilling til den slags.

Robert Mueller er født ind i en rig familie i New York, har gået på dyre privatskoler og et af landets fineste universiteter. Som ung blev han udsendt til Vietnam i 1968, der skulle vise sig at blive det drabeligste år i krigen med 16.500 amerikanske ofre. En dag blev Mueller ramt. Det opdagede han dog først, da han kiggede ned ad sig selv og så, at en kugle havde boret sig lige igennem hans lår. Han måtte evakueres med helikopter.

Han afsluttede sin udsendelse med en stribe fortjenstmedaljer for mod og livreddende lederskab.

Efter hjemkomsten blev Mueller uddannet jurist og arbejdede i årtierne efter som offentlig anklager og i justitsministeriet, inden han i 2001 blev chef for forbundspolitiet FBI. En uge efter sin indsættelse ændrede alt sig med angrebene den 11. september, der kostede næsten 3000 menneskeliv.

Den daværende præsident, George W. Bush, igangsætte "krigen mod terror", og Robert Muellers opgave blev at forvandle FBI fra en indenlandsk sikkerhedstjeneste til en organisation, der kunne beskytte USA mod udefrakommende trusler og terrorens slørede ansigt.

Tilfredsheden med ham var stor. Så stor, at Senatet i 2011 enstemmigt godkendte at lade ham fortsætte i to år ud over de normale ti år på posten.

Mueller har i årevis tjent sit land, men det er uvist, hvad fremtiden nu byder.

/ritzau/

Annonce
Tidligere FBI-chef og særlig anklager Robert Mueller fylder 75 år onsdag 7. august. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce