Annonce
Mærkedage

En overdommer takker af

Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen fylder den 10. oktober 70 år og forlader domstolen som følge af den lovpligtige aldersgrænse for dommere. Jan Pallesen/Free
Højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen fylder 70 år den 10. oktober og forlader landets øverste domstol.

70 år: Efter 22 år som dommer ved Højesteret er det med udgangen af oktober slut for Lene Pagter Kristensen.

Den erfarne jurist fylder 10. oktober 70 år og når dermed grænsen for den pligtige afgangsalder.

Ud over at være dommer, når civil- og strafferetlige spørgsmål har været for landets øverste domstol, har Lene Pager Kristensen også været en form for intern dommer.

I hvert fald har hun som formand for Dommerudnævnelsesrådet været med til at sortere i ansøgningerne, når Højesteret har skullet ansætte nye dommere.

Lene Pagter Kristensen var barn og ung i Nykøbing Falster, men søgte siden til hovedstaden for i første omgang at studere sociologi.

Hun skiftede dog til jura, og efter eksamen i 1974 var hun i 10 år ansat i Justitsministeriet.

I 1985 blev hun udnævnt til dommer i Københavns Byret, og efter en halv snes år gik turen videre til Østre Landsret.

I 1997 kom hun til landets fineste domstol, Højesteret.

Ved siden af dommerjobbet har Lene Pagter Kristensen været ekstern konsulent hos Folketingets Ombudsmand, og hun har haft en række bijob i forskellige nævn.

Hun har desuden siden 2014 været formand for Arbejdsretten og siden 2009 for Den Særlige Klageret.

Lene Pagter Kristensens ledige stol i Højesteret overtages af den hidtidige Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce