- En møgbeskidt affære hele vejen igennem

Thyholm: Det var stanken fra de 24.000 aflivede mink, der tilbage i slutningen af oktober trak pressens flue til den minkfarm, som Sanne Lyngs drev sammen med sin mand Niels og hans familie i Lyngs på Thyholm.

Kadaverne var læsset i containere, der viste sig ikke at kunne rumme ligene, når de svulmede op. Resultatet var, at døde mink faldt ud på jorden, og der sivede ligvæske og blod fra containerne. Og hjælpen var ikke i syne fra de myndigheder, der på det tidspunkt var maskimalt presset af ekstermineringen af minkbestanden her i området.

Sanne Lyngs stod bogstavelig talt midt i stanken af hendes og familiens ulykke.

Lugten er væk nu. Lige som minken. Men ulykken og oplevelserne står stadig tindrende friskt i erindringen, og her snart tre måneder og en dugfrisk politisk aftale om kompensation senere, står Sanne Lyngs og hendes familie stadig parkeret i venteposition.

- Her tror jeg, vi bliver et stykke tid. Først skal vi jo have afklaret, hvad aftalen betyder for os. Hvad det hele ender med, og hvilke beslutninger, vi ender med at kunne og skulle tage, siger Sanne Lyngs.

Ser du dig selv som minkavler også i fremtiden?

- Det har jeg ikke endeligt afklaret. Men skal vi ikke bare sige, at det ser sort ud for minkavlen her i landet. Om jeg overhovedet skal fortsætte med landbrug ved jeg heller ikke. Erhvervet har jo ikke så frygtelig mange fans, siger Sanne Lyngs.

Hvad skal I så?

- Det ved jeg faktisk ikke. Lige nu står vi stadig i et vadested. Nu må vi se, hvilke muligheder, der åbner sig for os. Men for min mand er det svært at skulle stoppe tilværelsen som selvstændig landmand for at blive en del af det pulserende jobmarked. Så jeg tror, vi venter lidt endnu med at afgøre det.

- Det her har været en møgbeskidt affære fra regeringens og myndighedernes vegne hele vejen igennem. Det er den følelse, jeg sidder tilbage med, siger Sanne Lyngs.