Annonce
Mærkedage

En kontroversiel videnskabsmand

Peter Gøtzsche har præget den danske sundhedsdebat i årtier. Hans kontroversielle forskning har skaffet ham både venner og uvenner. 26. november fylder han 70 år. Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix
Peter Gøtzsche grundlagde Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet. Sidste år blev han fyret efter uenighed om hpv-vaccinen. 26. november fylder han 70.

70 år: Det er svært ikke at have en mening om professor Peter Gøtzsche, for han deler i den grad vandene.

Spørg bare hans lægekollegaer, de ansatte i Kræftens Bekæmpelse eller i medicinalindustrien.

Peter Gøtzsche, som fylder 70 år 26. november, er den danske forsker, som har udgivet flest videnskabelige artikler i lægevidenskabelige tidsskrifter som The Lancet og British Medical Journal.

Han er også den videnskabsmand i Danmark, der har vakt mest debat.

Som da han for nogle år siden satte behandlingen af psykisk syge på dagsordenen ved at udtale, at medicin invaliderer og ødelægger mere, end den gavner.

Det vakte et ramaskrig blandt psykiatere og fik psykisk syge til at spørge, om de ville få det bedre uden.

Eller da han påviste, at lægemidler er den tredjestørste dræber - kun overgået af kræft og hjertesygdomme.

Omkring 3500 danskere dør hvert år som følge af deres medicinbrug, fordi medicin ofte slet ikke er så effektiv, som dem, der laver og sælger den, påstår.

Peter Gøtzsche grundlagde i 1993 Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, som indsamler dokumentation for effekten af forskellige behandlingsformer.

Men efter 25 år blev han i 2018 ekskluderet fra International Cochrane og fyret fra sit job som direktør i Det Nordiske Cochrane Center.

Det skete efter uenigheder om hpv-vaccinen, hvor Peter Gøtzsche og andre kritiserede Cochrane-kolleger for at udelade studier og skadevirkninger.

Kort efter eksklusionen afleverede han et 27 sider langt forsvarsskrift til Rigshospitalet, hvor han blandt andet konkluderede, at fyringen handlede om "at gøre en vigtig og troværdig stemme tavs".

Ifølge Politiken hentede han næring til sin konklusion i det faktum, at sagen ikke kun involverede ham og hans arbejdsgiver, men også trak spor ind i Sundhedsministeriet.

Siden har han dannet sit eget institut, Institut for Videnskabelig Frihed, hvorfra han vil fortsætte "kampen for videnskabelig frihed og ytringsfrihed".

Det kritiske syn på medicinalindustrien blev grundlagt tidligt. Peter Gøtzsche, som oprindelig er uddannet biolog, blev som ung ansat i en virksomhed, som fremstillede astmamedicin og antibiotika.

Hans job var at besøge speciallæger og praktiserende læger og fortælle om de gavnlige virkninger.

Men han har siden fortalt, at arbejdet mest af alt bestod i at snøre lægerne i stedet for at oplyse dem.

I de otte år, han var ansat, uddannede han sig til læge.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce