Annonce
Navne

En hyggelig - og omhyggelig - håndværker: Der var bare liv omkring Jørgen

Jørgen Olesen var en livsnyder, og han nød også at rejse. Her er han fanget med udsigten over San Francisco bag sig. Privatfoto
Jørgen Olesen døde som 52-årig alt for ung, men han levede et liv, hvor han gjorde en positiv forskel for mange
Annonce

Til minde om: Da Jørgen Olesen blev kørt fra Lemvig til bisættelsen i Thyborøn Kirke, var følget kilometer langt. 32 biler kørte bag rustvognen, så alle kunne se, det var en mand med masser af venner, der her blev fulgt. 52 år blev Jørgen Olesen kun, men det var en mand, der gennem det alt for korte liv virkelig satte sig positive spor hos mange mennesker.

Han var det, man kan kalde for "en hyggelig håndværker". Han kunne tale med alle, og han var oprigtigt interesseret i de mennesker, han mødte. Han arbejdede helst som tømrer hos folk, der var hjemme, for det var kedeligt at arbejde alene. Et motto for ham var, at man skulle huske hyggen, når man arbejdede. Der skulle være tid til en snak og en kop kaffe, og kunder blev til venner, og kunderne vendte tilbage.

Ikke bare fordi Jørgen Olesen var en hyggelig og underholdende mand. Men også fordi han var en rigtig dygtig tømrer, der ikke gik på kompromis med kvaliteten.

Annonce

Skolen var ikke ham

Jørgen Olesen stammede fra Nørlem, hvor han voksede op som nummer tre af en søskendeflok på fire. Han var eneste dreng. Skoletiden var på Nørlem Skole og siden Lemtorpskolen. Men skolen og Jørgen var ikke det bedste match. Skolearbejdet var ikke lige Jørgens kop te. Der skulle gerne ske noget mere og noget andet. Han blev kaldt en bulderbasse, der aldrig ville blive til noget. Sådan gik det ikke.

Der var aldrig stille omkring Jørgen Olesen, og musikken betød rigtig meget for ham. Han var ikke let at slå i en musik quiz. Ved hans bisættelse var der en højttaler med, da han blev båret ud af kirken, og TV2 spillede "Kys det nu det satans liv". Stilhed i kirken ville slet ikke have været Jørgen Olesen. Privatfoto

Gode kammerater havde han mange af, og det blev venskaber, der holdt livet igennem. En gruppe skolekammerater fra Lemvig holdt fast i samværet, og de blev ved med at mødes hver mandag for at være sammen om et spil bordtennis og hyggeligt samvær.

Annonce

Hånden i rundsaven

Jørgen Olesen ville hellere bruge hænderne end gå i skole. Efter at være startet som fejedreng hos Kloster Huse kom han i lære. Men den tømrer-karriere kunne være blevet kort. Han var ikke fyldt 19 år, inden han fik den ene hånd i rundsaven. Fire fingre kom i saven, og den ene hang blot i huden. Da fik han at vide, at tømrer blev han ikke.

Men det blev han. Selv om hånden så noget kroget og speciel ud, kunne han sagtens udføre tømrerarbejde. Han havde en lærermester i Ib Yderstræde, og det påvirkede ham til at blive en meget omhyggelig tømrer, der var meget omhyggelig med kvaliteten.

Det betød senere i livet, at han blev brugt meget af Lemvig Museum, hvor han nærmest var hustømrer, og også Nørlem Kirke nød godt af hans evner, hvor han stod for istandsættelse af blandt andet den historiske bygning Stiernhielm.

Da han var udlært, fik han arbejde i Tyskland, inden han tilbage i Lemvig gik sammen med Kristian Kirkegaard i Din Tømrer & Snedker.

Så kom han igen ud for en ulykke, da han faldt ned fra taget derhjemme, Det gik ud over anklen, og igen blev det sagt, at han ikke længere kunne være tømrer. Og igen snød han skeptikerne. Det kunne han godt.

Det blev så med sit eget enkeltmandsfirma JO Byg Montage, hvor han startede på en cykel og en anhænger til værktøjet. Der kom dog snart en bil til, så han kunne komme rundt og udføre sit arbejde.

Hans hyggelige væsen og dygtighed gjorde, at han kunne skaffe sig en stor kreds af kunder, der vendte tilbage.

Annonce

Sønnerne

Jørgen Olesen boede på Torsvej sammen med Kis, og de havde tre sønner, Thomas, Jakob og Lars. Thomas og Lars er gået i faderens fodspor som tømrer, mens Jakob er smed. De husker en nærværende far med godt humør, som de altid kunne søge råd hos - både som håndværker og som far. Og som de kunne have det sjovt sammen med.

De tre sønner betød meget for ham, og det ødelagde ikke forholdet mellem far og sønner, at Jørgen blev skilt. Da han så fandt sammen med Shiela Smed fra Thyborøn, var det vigtigt for ham, at sønnerne havde barndomshjemmet i Lemvig, så det var først, da de havde alderen til at flytte hjemmefra, at han flyttede til Shiela i Thyborøn, hvor han satte hendes hus i stand, så de kunne få et langt liv sammen her.

Det gik desværre ikke sådan, da Jørgen for syv måneder siden fik konstateret en tumor i hjernen. Det lod til, at han var på vej til at komme over det, da det så alligevel ikke gik. Men typisk for ham havde han sagt til alle, at da han blev syg, kunne de være kede af det i kort tid, så skulle der humør på igen, for snak om sygdom kunne han ikke klare.

Så han bevarede sit humør. Han nåede på få år at skabe en stor omgangskreds i Thyborøn samtidig med, han bevarede den i Lemvig.

Annonce

Livsnyder

Historierne om hans gode humør og humor er mange. Han var en livsnyder. Han elskede at rejse. Da drengene var små, stod den på ture i bil ud i Europa, og han kendte hver en tankstation og bager ned gennem Tyskland. Han havde en overgang også arbejde med at bygge messestande op, hvor han kunne arbejde ude i Europa, og sammen med Shiela stod den på rejser til Dubai, Rom og tre uger i USA.

Musikken betød meget for Jørgen Olesen. Der skulle ikke være stille omkring ham. Altid var der høj musik, og da han skulle bisættes, var det med musik. Højttaleren var med, da han blev båret ud af kirken, og TV2 spillede "Kys det nu det satans liv". Stilhed i kirken ville ikke have været efter Jørgen Olesens hoved. Corona-restriktionerne betød, der kun var få i kirken. Til gengæld var der et stort antal mennesker, der befandt sig uden for kirken, så de på denne måde kunne følge Jørgen på den sidste rejse.

Jørgen Olesen var temperamentsfuld, men det var overstået lige så hurtigt, som temperamentet blussede op. Han blev meget hurtig god igen. Han var ikke den, der lod sig bestemme over, og derfor var der nogle hobbies, som ikke lige gik så godt. Han tog golf-kørekort, men han passede ikke lige ind i det med reglerne om opførsel og påklædning. Da træneren sagde til ham, han var en gadedreng, så måtte han erkende, at det nok passede. Han opfattede ikke gadedreng som negativt, men den golf-karriere blev ikke til noget. Han havde jagttegn, men brød sig ikke om at slå dyr ihjel, og formåede heller ikke at være stille i så lang tid. Så det med jagt blev heller ikke til noget.

Annonce

Noget med musikken

Til gengæld kunne han så alt det med musikken, og han var ikke let at slå i en musikquiz. Han elskede at lave en konkurrence ud af tingene, for sjovt skulle det være. Hvis han arbejdede sammen med sønnerne, så gik det lige pludseligt op i, hvem der kunne gøre tingene bedst og hurtigst.

Han havde også den indstilling til livet, at tingene nok skulle gå. Og hvis det ikke gjorde, så ville det gå over.

Desværre gik sygdommen ikke over, og der er blevet meget stille, efter Jørgen Olesen ikke er her længere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Ny audiolog hos Vestjyllands Hørecenter

Holstebro

Højst 20 kilometer til en test og særlige planer for skolerne: Her er den omfattende testplan for genåbning

Danmark

Politikere er ikke i særlig kategori: Middelfarts 46-årige borgmester lod sig covid-19-vaccinere på samme tid som plejehjemsbeboere

Annonce