Annonce
Navne

En hjælpende hånd til konfirmation i udsatte familier

- Vi er slet ikke færdige med at samle kjoler og jakker ind, fortæller Elisabeth Trøndheim, der ikke er afvisende over for tanken om at gentage modeshowet i 2021, hvis det bliver en succes. Fotos: Morten Stricker
Frisør tog initiativ til konfirmationshjælp i Holstebro, og nu står flere erhvervsdrivende og en loge bag velgørenheds-projektet.

Holstebro: Børn har da krav på at få en konfirmation som alle andre.

Den tanke er baggrunden for, at den 46-årige frisør Elisabeth Trøndheim gik med tanker om at give udsatte familier en hjælpende hånd, når deres børn skal konfirmeres.

- Jeg har selv holdt to konfirmationer, og jeg ved, at det koster spidsen af en jetjager. Konfirmationskjolen er dyr - man får ikke meget under 1000 kroner - og det er jo ikke en kjole, man kan bruge igen, siger Elisabeth Trøndheim, der på ottende år driver sin frisørsalon ved siden af hjemmet på Gammel Struervej i Holstebro.

Elisabeth lagde et opslag om sine tanker om konfirmationshjælp til økonomisk trængte familier ud på Facebook, og herfra har idéen bredt sig.

Først til søsterlogen Loge nr. 4 Erica, som Elisabeth selv er medlem af, og siden er Wiums Renseri også blevet en aktiv medspiller. Renseriet har nemlig siden 2014 haft nyrensede konfirmationskjoler, som udsatte familie har haft mulighed for at låne til den store dag.

Viborgvejs Blomster er også gået aktivt i konfirmationshjælpen i Holstebro.

Annonce

Mere om modeshowet

Modeshowet holdes den 25. januar 2020 fra klokken 14 til 17 i Trivselshuset, Asagården 55 i Holstebro.

Ved modeshowet fremvises nogle af de mere end 80 kjoler og jakker, som udsatte familier har mulighed for at låne til den store dag.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding skal ske senest den 6. januar på mail: konfirmations.hjaelp@gmail.com.

Samme mailadresse kan man skrive til, hvis man har en konfirmationskjole, et par bukser eller en jakke, som man vil donere til projektet.

Flere end 80 kjoler

Vi er oppe på at have fået over 80 kjoler og lidt tøj til drenge, men vi er slet ikke færdige endnu, fortæller frisøren, der sammen med den øvrige gruppe bag velgørenhedsprojektet på frivillig basis knokler videre for at få samlet så mange kjoler og drengetøj ind som muligt.

De mange kjoler hænger nu - godt beskyttet under plastposer på bøjler - i renseriet på Herningvej.

Kjolerne er kun til låns til den store dag. Tøjet skal afleveres efter konfirmationsdagen, og skulle der være kommet en lille plet på den fine, hvide kjole, er der ingen grund til panik. Wiums Renseri klarer nemlig rensningen.

Gruppen bag konfirmationshjælpen er nu klar med datoen for det modeshow, hvor de mange kjoler, jakker, bukser og skjorter skal vises frem.

Modeshowet holdes lørdag den 25. januar fra klokken 14 til 17 i Trivselshuset i Asagården i Holstebro. Arrangementet er altså for økonomisk trængte familier, og på dagen kan kommende konfirmander og deres nærmeste pårørende deltage gratis. Det kræver dog tilmelding.

- Efter modeshowet kan man prøve tøjet og aftale, hvilken kjole eller jakke, man gerne vil låne til den store dag, lyder det i indbydelsen til modeshowet.

Afstand mellem rig og fattig

Som ved ethvert andet modeshow for konfirmander vil der også være lidt mundgodt, goodiebags, gaver og der vil blive udtrukket præmier på indgangsbilletterne.

- Hvorfor der også skal være små gaver til modeshowet? Fordi det havde jeg bare lyst til, lyder hendes svar på spørgsmålet.

Sponsorer har lovet at give gavekort, frugt og andet til modeshowet.

- Vi har lånt et podium, og der kommer også en DJ og spiller, fortæller Elisabeth, der mener, at der i dagens Danmark er behov for ekstra hjælp til økonomisk trængte familier.

- Der bliver større og større afstand mellem rig og fattig, og hvis man ikke har de økonomiske muligheder, kommer man nemt til at stå udenfor, mener Elisabeth, der er mor til tre drenge på 27, 20 og ti år - og hun har altså den sidste konfirmation til gode.

Hun glæder sig over, at hendes idé har bredt sig til en større gruppe, og at flere har meldt sig klar til at trække i arbejdstøjet for at hjælpe andre.

På spørgsmålet om, hvad det giver hende selv at stå bag konfirmationshjælpen svarer hun.

- Jeg bliver da glad af det.

Du kan læse mere på Facebook ved at søge på "Konfirmationshjælp".

Toby Wium fra Wiums Renseri giver her Elisabeth Trøndheim en hånd med de mange hvide kjoler, der hænger side om side på renseriet på Herningvej.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];