Annonce
Navne

En hjælpende hånd til konfirmation i udsatte familier

- Vi er slet ikke færdige med at samle kjoler og jakker ind, fortæller Elisabeth Trøndheim, der ikke er afvisende over for tanken om at gentage modeshowet i 2021, hvis det bliver en succes. Fotos: Morten Stricker
Frisør tog initiativ til konfirmationshjælp i Holstebro, og nu står flere erhvervsdrivende og en loge bag velgørenheds-projektet.

Holstebro: Børn har da krav på at få en konfirmation som alle andre.

Den tanke er baggrunden for, at den 46-årige frisør Elisabeth Trøndheim gik med tanker om at give udsatte familier en hjælpende hånd, når deres børn skal konfirmeres.

- Jeg har selv holdt to konfirmationer, og jeg ved, at det koster spidsen af en jetjager. Konfirmationskjolen er dyr - man får ikke meget under 1000 kroner - og det er jo ikke en kjole, man kan bruge igen, siger Elisabeth Trøndheim, der på ottende år driver sin frisørsalon ved siden af hjemmet på Gammel Struervej i Holstebro.

Elisabeth lagde et opslag om sine tanker om konfirmationshjælp til økonomisk trængte familier ud på Facebook, og herfra har idéen bredt sig.

Først til søsterlogen Loge nr. 4 Erica, som Elisabeth selv er medlem af, og siden er Wiums Renseri også blevet en aktiv medspiller. Renseriet har nemlig siden 2014 haft nyrensede konfirmationskjoler, som udsatte familie har haft mulighed for at låne til den store dag.

Viborgvejs Blomster er også gået aktivt i konfirmationshjælpen i Holstebro.

Annonce

Mere om modeshowet

Modeshowet holdes den 25. januar 2020 fra klokken 14 til 17 i Trivselshuset, Asagården 55 i Holstebro.

Ved modeshowet fremvises nogle af de mere end 80 kjoler og jakker, som udsatte familier har mulighed for at låne til den store dag.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding skal ske senest den 6. januar på mail: konfirmations.hjaelp@gmail.com.

Samme mailadresse kan man skrive til, hvis man har en konfirmationskjole, et par bukser eller en jakke, som man vil donere til projektet.

Flere end 80 kjoler

Vi er oppe på at have fået over 80 kjoler og lidt tøj til drenge, men vi er slet ikke færdige endnu, fortæller frisøren, der sammen med den øvrige gruppe bag velgørenhedsprojektet på frivillig basis knokler videre for at få samlet så mange kjoler og drengetøj ind som muligt.

De mange kjoler hænger nu - godt beskyttet under plastposer på bøjler - i renseriet på Herningvej.

Kjolerne er kun til låns til den store dag. Tøjet skal afleveres efter konfirmationsdagen, og skulle der være kommet en lille plet på den fine, hvide kjole, er der ingen grund til panik. Wiums Renseri klarer nemlig rensningen.

Gruppen bag konfirmationshjælpen er nu klar med datoen for det modeshow, hvor de mange kjoler, jakker, bukser og skjorter skal vises frem.

Modeshowet holdes lørdag den 25. januar fra klokken 14 til 17 i Trivselshuset i Asagården i Holstebro. Arrangementet er altså for økonomisk trængte familier, og på dagen kan kommende konfirmander og deres nærmeste pårørende deltage gratis. Det kræver dog tilmelding.

- Efter modeshowet kan man prøve tøjet og aftale, hvilken kjole eller jakke, man gerne vil låne til den store dag, lyder det i indbydelsen til modeshowet.

Afstand mellem rig og fattig

Som ved ethvert andet modeshow for konfirmander vil der også være lidt mundgodt, goodiebags, gaver og der vil blive udtrukket præmier på indgangsbilletterne.

- Hvorfor der også skal være små gaver til modeshowet? Fordi det havde jeg bare lyst til, lyder hendes svar på spørgsmålet.

Sponsorer har lovet at give gavekort, frugt og andet til modeshowet.

- Vi har lånt et podium, og der kommer også en DJ og spiller, fortæller Elisabeth, der mener, at der i dagens Danmark er behov for ekstra hjælp til økonomisk trængte familier.

- Der bliver større og større afstand mellem rig og fattig, og hvis man ikke har de økonomiske muligheder, kommer man nemt til at stå udenfor, mener Elisabeth, der er mor til tre drenge på 27, 20 og ti år - og hun har altså den sidste konfirmation til gode.

Hun glæder sig over, at hendes idé har bredt sig til en større gruppe, og at flere har meldt sig klar til at trække i arbejdstøjet for at hjælpe andre.

På spørgsmålet om, hvad det giver hende selv at stå bag konfirmationshjælpen svarer hun.

- Jeg bliver da glad af det.

Du kan læse mere på Facebook ved at søge på "Konfirmationshjælp".

Toby Wium fra Wiums Renseri giver her Elisabeth Trøndheim en hånd med de mange hvide kjoler, der hænger side om side på renseriet på Herningvej.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce