x
Annonce
Danmark

En halv milliard til flere pædagoger: Så mange penge får din kommune

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale, der skal sikre flere pædagoger i daginstitutionerne.

De første 500 millioner kroner til flere ansatte i landets daginstitutioner er snart på vej til kommunerne.

Annonce

Regeringen er sammen med De Radikale, SF og Enhedslisten blevet enige om at fordele pengene efter kommunernes børnetal.

Det betyder, at kommuner med flest børn under fem år får den største sum penge.

- Nu kommer der penge ud i alle kommuner, så man kan ansætte flere mennesker til at være der for vores børn, siger gruppeformand for SF Jacob Mark.

Han oplyser, at aftalen først skal endeligt godkendes i Finansudvalget, før pengene sendes ud til landets kommuner.

Hos Bubl, der repræsenterer pædagogerne, mener man, at de 500 millioner kroner falder på et tørt sted. Der er nemlig stor mangel på pædagoger, siger formand Elisa Rimpler.

- Alle kan se, at hverdagen for børn og pædagoger er voldsomt presset i vuggestuer og børnehaver. Det går ud over børnenes trivsel og udvikling.

- Så det haster med at få pengene brugt til ansættelse af flere pædagoger, siger hun i en skriftlig kommentar.

Pengene er blevet afsat på finansloven for 2020, og de er øremærket til pædagogisk personale. Det vil sige, at hvis de ikke bliver brugt til at ansætte flere pædagoger, skal pengene returneres.

Ifølge partierne kan der med de 500 millioner kroner ansættes mindst 1050 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i daginstitutionerne.

Da der er knap 4000 daginstitutioner i Danmark, er det ikke alle, som kommer til at få del i aftalens 500 millioner kroner.

Men aftalen skal heller ikke stå alene, bemærker Jacob Mark. Det gør han med henvisning til forhandlingerne om en lov om minimumsnormeringer.

- De 500 millioner kroner kommer ikke til at løse alle problemer. Det vil de langtfra. Men de 500 millioner er første skridt.

- Nu skal vi have forhandlet loven om minimumsnormeringer, og så stiger det her beløb fra år til år, indtil man i 2025 sætter 1,6 milliarder kroner af om året. Og det er noget, der vil kunne mærkes, siger han.

Forhandlingerne om en lov om minimumsnormeringer handler om, hvordan man finder en model, der fremover sikrer en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn.

Kernen i diskussionen er, om man skal tælle minimumsnormeringer på institutionsniveau, eller om det skal gælde som et gennemsnit for de enkelte kommuner.

Beløbet blev aftalt i december ved indgåelsen af finansloven for i år. Men efterfølgende har der været udbredt kritik af, at løftet om at levere minimumsnormeringer er blevet oversolgt.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at de penge, som er sat af, rækker til en model på kommuneniveau og altså ikke institutionsniveau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce