Annonce
Mærkedage

En garvet filosof med holdninger

Professor, dr. phil. Ole Thyssen fylder 75 år 3. november. (Arkivfoto). Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Han har udgivet massevis af bøger og ofte blandet sig i den offentlige debat uden tøven. Den 3. november fylder dr.phil. Ole Thyssen 75 år.

75 år: Men man skal ikke tro, at Ole Thyssen holder sig i baggrunden, bare fordi han er gået på pension.

Senest blandede han sig i debatten, da en kvindelig, brun forsker ikke følte sig inkluderet, da der blev sunget "Den danske sang er en ung blond pige" som morgensang ved et internt møde på CBS.

Sagen fik stor mediedækning, men Ole Thyssen, som var til stede ved mødet, var ikke meget for, at hun efterfølgende fik en undskyldning.

Han mente, at der var tale om en "overreaktion" fra den ansatte, og at sagen i det hele taget var "helt ude i hampen".

3. november fylder den erfarne filosof, som i dag er professor emeritus, 75 år.

Som ung nordjyde flyttede Ole Thyssen til København for at studere.

Senere i netop København - på Copenhagen Business School (CBS) - fandt han sin plads som professor i filosofi.

Stillingen ved Copenhagen Business School - dengang Handelshøjskolen i København - landede Ole Thyssen i 1980'erne.

Før da havde han på Københavns Universitet været en nysgerrig studerende, der i bøgerne fandt mening.

I sin tid som professor har han omvendt skrevet mere end 30 bøger, som andre så kan udvide deres horisont med. Med et filosofisk udgangspunkt har han blandt andet skrevet bøger om ledelse, moral og etik.

Ole Thyssens bog "Det Filosofiske Blik" blev i 2012 nomineret til årets historiske bog. Prisen uddeles af Dansk Historisk Fællesråd.

Som underviser og professor på CBS har han haft sin ekspertise inden for systemteori, etik og æstetik i organisationer samt politisk filosofi.

Det beskæftigede han sig i mange år med ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

Når han ikke læser i filosofibøger eller blander sig i den offentlige debat, bruger Ole Thyssen blandt andet tiden på at læse digte og se film.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce