Annonce
Mærkedage

En forsigtig ældre vismand fra Korea

Ban Ki-moon, der den 13. juni fylder 75, rejser stadig rundt i verden og holder taler. I marts talte han i Hainan-provinsen i Kina i organisationen Boao, en slags asiatisk udgave af Verdens Økonomiske Forum i Davos. str/Ritzau Scanpix
FN's tidligere generalsekretær Ban Ki-moon fylder 75 år nu. Han har sluppet de diplomatiske tøjler i New York, men mødes stadig med andre tidligere ledere.

75 år: Der findes en ærefuld klub, som det er de færreste forundt at blive optaget i.

Men sydkoreaneren Ban Ki-moon er en af dem, der er kommet med i klubben "The Elders".

Det er her, at flere verdensledere mødes, når de har smidt ansvaret fra sig.

Her, hvor ældre kvinder og mænd med erfaring og visdom drøfter tidens gang.

Hvor personer som Gro Harlem Brundtland, Jimmy Carter og Desmond Tutu kan mødes.

Ban Ki-moon er ældre. Han fylder 75 år den 13. juni og har været med i "The Elders" i et år.

Det, der var adgangsbilletten, var hans næsten ti år som generalsekretær for FN. Han havde posten i perioden fra 2007 til 2016.

Han har arbejdet med nogle af klodens største problemer som krig, fattigdomsbekæmpelse og klimaspørgsmål.

De årlige klimakonferencer sker i FN-regi. Det var Ban Ki-moon, der var generalsekretær, da den såkaldte Paris-aftale, hvor verdens lande blev enige om i samlet flok at arbejde for at reducere den globale opvarmning, kom på plads i 2015.

Han var også generalsekretær, da krigen i Syrien brød ud i 2011, og den har FN - eller andre - trods mange og lange forhandlinger fortsat ikke fået standset.

Det var ikke alle, der var begejstret for den tidligere sydkoreanske udenrigsminister Ban Ki-moon, da han fik den høje post i FN-hovedkvarteret i New York.

Hans facon var anderledes end i hvert fald kulturen i vestligt diplomati.

Han var mere afdæmpet, ingen skulle fornærmes.

BBC har skrevet, at kritikere savnede karisma. De savnede også, at han turde kritisere manglende menneskerettigheder i store lande som Rusland og Kina.

I 2009, da han stadig var i sin første periode som generalsekretær, kom der fokus på hans lederevner, da et notat fra Norges daværende FN-ambassadør, Mona Juhl, lækkede til norsk presse.

Heri stod, at Ban Ki-moon "kæmper for at vise lederegenskaber".

- Han glimrer ved sit fravær, når brede globale spørgsmål drøftes. Hans ledelse har været væk under finanskrisen, og han er usynlig i miljøspørgsmål, skrev den norske ambassadør.

Han så selv anderledes på det. Han regnede sig for brobygger.

- Jeg ser blød ud på overfladen, men har en indre styrke, når det gælder, skal han engang have sagt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce