Annonce
Erhverv

En containerfuld batterier skal drive Mærsk-skibe

Ole Graa Jakobsen fra A.P. Møller-Mærsk foran containerne, der rummer et komplet batterisystem, som skal spare brændstof om bord på rederiets skibe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rederiet lancerede tirsdag et nyt projekt på vejen mod at blive klimaneutral. En batteripakke, udviklet på Fyn, skal spare tonsvis af olie om bord på containerskibe.

Millioner af hybridbiler kører allerede rundt på alverdens veje, hvor bilerne veksler mellem at køre på batterier eller en traditionel forbrændingsmotor.

Nu forsøger verdens største containerrederi, A.P. Møller-Mærsk, en lignende model om bord på sine mange skibe, der ellers er udråbt til store klimasyndere. Virksomhedens eget mål er at have udviklet det første CO2-neutrale skib i 2030, så rederiet kan være fuldstændigt klimaneutralt i 2050.

Tirsdag blev hybridløsningen vist frem for den danske presse på en havnekaj i Aarhus, hvor Mærsk driver sin egen containerterminal.

Systemet, der er udviklet af virksomheden Trident Maritime Systems i Odense, er indbygget i to fyrrefodscontainere, der i princippet kan hejses ned og placeres på de fleste Mærsk-skibe.

Det første skib, der skal forsøge at sejle med batterier, er det mellemstore Maersk Cape Town, der sejler i fast rutefart mellem Vestafrika og Østasien. Det 249 meter lange skib har normalt plads til 4500 tyvefodscontainere, men fremover bliver fire af pladserne optaget af batteriløsningen.

Annonce
Mærsk har købt batterisystemet hos Trident Maritime Systems i Odense. Shaun Blyde er leder af batteriprojektet og viser rundt i den container, der snart skal levere strøm til skibet Maersk Cape Town. Batterierne skal monteres i skabene til højre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hjælpemotorer

Modsat hybridbilerne skal batterierne på skibet ikke bruges til fremdrift. Dertil er batteriteknologien slet ikke kraftig nok endnu.

- Hvis vi skulle bruge batterier til fremdrift, så ville vi ikke være i stand til at sejle over det Indiske Ocean, for vi vil ikke kunne have nok batterier ombord. Og kundernes gods kunne vi glemme alt om, forklarer Ole Graa Jakobsen, chef for Mærsks flådeteknologi.

I stedet skal det 600 kWh batterisystem aflaste de tre hjælpemotorer, der findes om bord på skibene og producerer strøm til skibets drift, pumper, lys, aircondition og meget andet. De traditionelle generatorer er svære at bruge effektivt, fordi de meget af tiden vil producere mere strøm, end der skal bruges.

Her kan batterierne overtage en lang række opgaver og prompte levere den energi, der er brug for. Batterierne skal ikke oplades i havnene, men undervejs, når skibet er på langfart. Maersk Cape Town har i forvejen et system, der omdanner varmen fra udstødningsrøgen til energi, og fremover kan det også bruges til at oplade batterierne.

Må ikke fjernes

Shaun Blyde, der er leder af batteriprojektet, viste rundt i containerne, der var parkeret på kajen i Aarhus. Den ene container indeholder batterier og styresystemer, mens den anden leverer køling - og giver plads til at servicere battericontaineren, når skibet er ude at sejle.

Onsdag hejses containerne om bord på et Mærsk-skib, der sejler batteripakken til Singapore, hvor det hele skal installeres på Maersk Cape Town.

Det er tydeligt markeret, at der er tale om specielle containere. På toppen er det noteret på flere sprog, at man ikke må løfte i containerne - en henvisning til kranførere ude i verdens containerhavne. Containerne er nemlig forbundet til skibets elsystem.

- Der er tale om et pilotprojekt, som er det første af sin slags i branchen. Det vil vise potentialet i at bruge batteriteknologi til fortsat at optimere driften af vores skibe, siger Ole Graa Jakobsen.

Han erkender, at der er en del usikkerhed om, hvordan projektet vil forløbe. Men uanset hvad vil projektet give en masse erfaringer om brug af batterier. Hvis projektet lykkes, vil det have gavnlige effekter både for miljøet og for Mærsks olieudgifter.

Sparer brændstof

- Hvis alt forløber som forventet, vil Maersk Cape Town kunne spare 1000 timers brug af hjælpemotorer om året. Det betyder også en besparelse på 260 ton brændstof om året, svarende til en nedgang i CO2-udledningen på 820 ton om året, forklarer Shaun Blyde.

Pilotprojektet kan hurtigt skaleres op, hvis det viser sig at blive en succes. Maersk Cape Town har 21 ens søsterskibe, hvor teknologien uden videre kan kopieres.

I fremtidige nybygninger forventer Mærsk i givet fald at indbygge batteriløsningen, så den ikke tager plads op på dækket ved siden af kundernes containere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De stjal julegaverne

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce