Annonce
Kultur

En astronaut kiggede forbi

Astronauten Andreas Mogensen foran "hans" dør. Foto: Johan Gadegaard
Science-klasserne på Limfjordsskolen havde en noget anderledes time, da Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, kiggede forbi på skolen og hjalp eleverne med deres Mars-projekter

Struer: Hvordan får man ilt på Mars? Hvad smager genbrugt drikkevand egentlig af? Hvordan går man på toilettet i rummet, og hvordan opbevarer astonauter mad på en fremmed planet?

Der var spørgsmål nok fra eleverne, da Andreas Mogensen, den første og indtil videre eneste, danske astronaut, kiggede forbi på Limfjordsskolen og snakkede med eleverne i Science-klasserne. Hele formiddagen var sat af til Limfjordsskolens elever, hvor Science-klassen på 8. årgang selv netop arbejdede med rummet.

Annonce

Vi har desværre ikke noget sodavand, for boblerne fungerer ikke rigtigt på vægtløse steder.

Andreas Mogensen, astronaut, om udfordringen med drikkevarer i rummet

Genbrugt vand

Eleverne havde fået som opgave, at de skulle forestille sig, at de skulle på mission på Mars i år 2030 og bo der. Hvad skulle der til, for at det kunne lade sig gøre? Og det havde kastet kreativitet af sig. Nogle elever arbejdede med at lave et rum fyldt med planter, hvis fotosyntese gennem et rør skulle blive til ilt for beboerne. Og her boede man i trekantede huse.

- Oprindeligt ville vi gerne lave kuppelformede huse, men det var lidt svært at vise i ispinde, forklarer eleverne, som var i gang med at klippe og klistre husene sammen til deres projekt.

Mens eleverne arbejdede på deres projekter, gik Andreas Mogensen rundt imellem grupperne, kiggede på, fik præsenteret deres idéer og kom med spørgsmål og forslag. En gruppe fortalte, at de havde planer om at tage nogle kartofler med til Mars, fordi de var nemme at dyrke og nemt kunne blive til mange, så Mars' nye beboere kunne få noget at spise.

En anden gruppe arbejdede på forslag til, hvordan man kunne skaffe vand på den golde planet og spurgte Andreas Mogensen til råds.

- Astronauter genbruger omkring 90 procent af spildvandet, vi genererer, fortalte han.

- For eksempel sved og tis, som bliver renset og genbrugt som vand. Vi har desværre ikke noget sodavand, for boblerne fungerer ikke rigtigt på vægtløse steder, forklarede Andreas Mogensen.

Den første danske

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen officielt den første danske astronaut i rummet.

Efter 51 timer i et russisk rumfartøj ankom han til Den Internationale Rumstation, hvor han arbejdede i otte dage, før han kom ned igen. For at få mulighed for at komme op til Den Internationale Rumstation lå der mange års fokuseret arbejde bagud. I 2009 blev han præsenteret som en del af ESA's europæiske astronautkorps sammen med fem andre - et drømmejob, som havde haft 8.413 ansøgere.

Andreas Mogensen arbejder i dag ved University of Surrey i England som forskningsstipendiat ved Surrey Space Center.

- Vi har snakket om i klassen, at der måske ikke kommer andre danske astronauter, fordi det er så svært, og man skal være så god, siger en dreng mens hans gruppe sysler med Mars-projektet.

- Jeg tror, det kunne være en sjov oplevelse, men jeg tror ikke, at det er nemt at få lov til det, siger en anden dreng.

Der var også tid til selfies med eleverne. Foto: Johan Gadegaard

Signerede dør

På trods af et travlt skema, hvor Andreas Mogensen skulle rundt til tre Science-klasser samt holde foredrag for hele 6.-9. årgang på Limfjordsskolen, tog han sig god tid til hver gruppe og besvarede deres spørgsmål, uanset hvor store eller små de var.

Der var også tid til at besøge hans egen dør. På Limfjordsskolen er flere af dørene til klasseværelser indrettet med et billede og information om en person, der har gjort noget ekstraordinært eller betydet noget særligt, for eksempel H.C. Andersen - og Andreas Mogensen. Hans dør er meget passende indgangen til fysik- og kemi-lokalet. Den dør signerede han, og der var også tid til at få taget et billede ham foran døren. Og den danske astronaut fik også selv et hurtigt billede af den til egen brug.

Tilbage i klasserne er Andreas Mogensen nået til gruppen med de trekantede huse. Han lytter interesseret til deres idéer om brug af fotosyntese til at få ilt og de specielle huse.

- Hvordan skal lufttrykket være inde i husene? spørger han.

Det skal være som på jorden, lyder svaret. Det er ikke meningen, at man skal være vægtløs indenfor.

- Så kan der måske være en udfordring i husets form. Det er sværere at holde et bestemt lufttryk i et trekantet hus, for det kan generere en trykforskel, forklarede Andreas Mogensen.

Og så fik eleverne noget nyt at arbejde med.

Eleverne havde mange spørgsmål til Andreas Mogensen, der flittigt besvarede dem. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.

Annonce