Annonce
Kultur

En astronaut kiggede forbi

Astronauten Andreas Mogensen foran "hans" dør. Foto: Johan Gadegaard
Science-klasserne på Limfjordsskolen havde en noget anderledes time, da Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen, kiggede forbi på skolen og hjalp eleverne med deres Mars-projekter

Struer: Hvordan får man ilt på Mars? Hvad smager genbrugt drikkevand egentlig af? Hvordan går man på toilettet i rummet, og hvordan opbevarer astonauter mad på en fremmed planet?

Der var spørgsmål nok fra eleverne, da Andreas Mogensen, den første og indtil videre eneste, danske astronaut, kiggede forbi på Limfjordsskolen og snakkede med eleverne i Science-klasserne. Hele formiddagen var sat af til Limfjordsskolens elever, hvor Science-klassen på 8. årgang selv netop arbejdede med rummet.

Annonce

Vi har desværre ikke noget sodavand, for boblerne fungerer ikke rigtigt på vægtløse steder.

Andreas Mogensen, astronaut, om udfordringen med drikkevarer i rummet

Genbrugt vand

Eleverne havde fået som opgave, at de skulle forestille sig, at de skulle på mission på Mars i år 2030 og bo der. Hvad skulle der til, for at det kunne lade sig gøre? Og det havde kastet kreativitet af sig. Nogle elever arbejdede med at lave et rum fyldt med planter, hvis fotosyntese gennem et rør skulle blive til ilt for beboerne. Og her boede man i trekantede huse.

- Oprindeligt ville vi gerne lave kuppelformede huse, men det var lidt svært at vise i ispinde, forklarer eleverne, som var i gang med at klippe og klistre husene sammen til deres projekt.

Mens eleverne arbejdede på deres projekter, gik Andreas Mogensen rundt imellem grupperne, kiggede på, fik præsenteret deres idéer og kom med spørgsmål og forslag. En gruppe fortalte, at de havde planer om at tage nogle kartofler med til Mars, fordi de var nemme at dyrke og nemt kunne blive til mange, så Mars' nye beboere kunne få noget at spise.

En anden gruppe arbejdede på forslag til, hvordan man kunne skaffe vand på den golde planet og spurgte Andreas Mogensen til råds.

- Astronauter genbruger omkring 90 procent af spildvandet, vi genererer, fortalte han.

- For eksempel sved og tis, som bliver renset og genbrugt som vand. Vi har desværre ikke noget sodavand, for boblerne fungerer ikke rigtigt på vægtløse steder, forklarede Andreas Mogensen.

Den første danske

Den 2. september 2015 blev Andreas Mogensen officielt den første danske astronaut i rummet.

Efter 51 timer i et russisk rumfartøj ankom han til Den Internationale Rumstation, hvor han arbejdede i otte dage, før han kom ned igen. For at få mulighed for at komme op til Den Internationale Rumstation lå der mange års fokuseret arbejde bagud. I 2009 blev han præsenteret som en del af ESA's europæiske astronautkorps sammen med fem andre - et drømmejob, som havde haft 8.413 ansøgere.

Andreas Mogensen arbejder i dag ved University of Surrey i England som forskningsstipendiat ved Surrey Space Center.

- Vi har snakket om i klassen, at der måske ikke kommer andre danske astronauter, fordi det er så svært, og man skal være så god, siger en dreng mens hans gruppe sysler med Mars-projektet.

- Jeg tror, det kunne være en sjov oplevelse, men jeg tror ikke, at det er nemt at få lov til det, siger en anden dreng.

Der var også tid til selfies med eleverne. Foto: Johan Gadegaard

Signerede dør

På trods af et travlt skema, hvor Andreas Mogensen skulle rundt til tre Science-klasser samt holde foredrag for hele 6.-9. årgang på Limfjordsskolen, tog han sig god tid til hver gruppe og besvarede deres spørgsmål, uanset hvor store eller små de var.

Der var også tid til at besøge hans egen dør. På Limfjordsskolen er flere af dørene til klasseværelser indrettet med et billede og information om en person, der har gjort noget ekstraordinært eller betydet noget særligt, for eksempel H.C. Andersen - og Andreas Mogensen. Hans dør er meget passende indgangen til fysik- og kemi-lokalet. Den dør signerede han, og der var også tid til at få taget et billede ham foran døren. Og den danske astronaut fik også selv et hurtigt billede af den til egen brug.

Tilbage i klasserne er Andreas Mogensen nået til gruppen med de trekantede huse. Han lytter interesseret til deres idéer om brug af fotosyntese til at få ilt og de specielle huse.

- Hvordan skal lufttrykket være inde i husene? spørger han.

Det skal være som på jorden, lyder svaret. Det er ikke meningen, at man skal være vægtløs indenfor.

- Så kan der måske være en udfordring i husets form. Det er sværere at holde et bestemt lufttryk i et trekantet hus, for det kan generere en trykforskel, forklarede Andreas Mogensen.

Og så fik eleverne noget nyt at arbejde med.

Eleverne havde mange spørgsmål til Andreas Mogensen, der flittigt besvarede dem. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce