Annonce
Sport

En af de hurtigst voksende sportsgrene: Padel-tennis kan være på vej til byen

Der er planer om at få en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden til Holstebro. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
Holstebro Tennisklub har planer om at anlægge to padel-tennisbaner ved tennisanlægget på Rolf Krakes Vej. De vil selv skyde et større sekscifret beløb ind i projektet. Håbet er, at resten af de nødvendige midler kan fremskaffes ved hjælp af fonde.

Holstebro: Det er det helt store hit i øjeblikket. Padel-tennis, som også blot bliver kaldt for padel, har for alvor vundet sit indpas blandt de motionsglade danskere, og banerne skyder op rundt omkring i det danske land.

I Danmark var der i 2016 14 registrerede baner, mens der i oktober 2019 var 81 baner.

Står det til Holstebro Tennisklub, så skal Holstebro også være en del af den nye bølge.

- Padel-tennis snakker til nogle andre udøvere end tennis. Alle kan finde ud af at spille det, og det er lettere at gå til end normal tennis. Det er ikke nogen hemmelighed, at vores medlemstal er dalende, men her kan vi tiltrække en helt ny gruppe, siger Per Ole Schnetler, som er med i bestyrelsen i Holstebro Tennisklub.

Han påpeger, at etablering af padelbaner har tiltrukket 100-150 nye medlemmer andre steder. I øjeblikket skal man som beboer i det nordvestjyske køre til enten Videbæk, Ringkøbing eller Herning, hvis man vil spille padel.

Annonce

Om padel-tennis

Padel, tidligere kaldet padel tennis i Danmark, er en sport, der bedst kan beskrives som en blanding af 80 procent tennis og 20 procent squash.
Banen er lidt mindre end en tennisbane og er omgivet af vægge, der bruges aktivt i spillet. Der spilles hovedsageligt double.
Padel er en helårsaktivitet. De fleste udendørs padelbaner er åbne alle dage året rundt og har monteret lys, så der kan spilles efter mørkets frembrud.

Padelbanen er 10×20 meter med et net, der deler banen på midten.
Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge og resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.

Der gives point til et hold, hvis:

  • Bolden rammer jorden på modstandernes banehalvdel mere end én gang.
  • Hvis en af modstanderne rammer bolden med battet mere end én gang.
  • Hvis bolden berører en modspiller i alm. spil.
  • Hvis bolden rammer hegnet på egen banehalvdel

Kilde: Dansk Padel Forbund

8-9 ansøgninger

Hvis alt flasker sig for Holstebro Tennisklub, så vil det første spadestik til de nye padel-tennisbaner blive taget i marts næste år, og banerne vil stå færdig 1. maj

Der mangler dog stadig en væsentlig ting, før anlægningen af banerne kan begynde.

For selvom Holstebro Tennisklub kommer med en pose penge, som dækker over halvdelen af prisen, så mangler klubben stadig nogle midler, før de kan "trykke på knappen og gå i gang", som Per Ole Schnetler udtrykker det.

Det koster cirka 850.000 kroner at anlægge de to baner, og derudover koster det cirka 10.000 kroner årligt at vedligeholde dem.

- Vi har 8-9 ansøgninger ude ved forskellige fonde, heriblandt kommunens foreningspulje, og så håber vi på, at vi kan nå det sidste stykke af vejen. Vi er positive, og vi tror, at det er realistisk at få de sidste penge i hus, siger Per Ole Schnetler.

Padel-tennis blev opfundet i 1969 i Mexico City. I Spanien er sporten, målt på antallet af udøvere, den næststørste kun overgået af fodbold. Også i Sverige har padel-tennis for alvor vundet indpas. I 2019 er der 200 baner hos vores svenske naboer, hvor der i 2016 var 90.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce