Annonce
Mærkedage

En af de bedste klubtrænere nogensinde

Den italienske succestræner Giovanni Trapattoni er gået på pension efter en 40 år lang karriere, hvor han har høstet titler og trofæer på stribe. Hans kone har truet med at skifte låsen til hjemmet ud, hvis han tager et nyt job. (Arkivfoto) Dominic Ebenbichler/Reuters
Den tidligere italienske fodboldtræner Giovanni Trapattoni har høstet triumf på triumf i international klubfodbold. Søndag den 17. marts fylder han 80 år.

80 år: Italieneren Giovanni Trapattoni er en af de allerbedste trænere i international klubfodbold, hvis man gør succes op i titler og trofæer.

Han er i en lille eksklusiv gruppe med fire andre trænere, der som de eneste har vundet mesterskaber i fire forskellige lande.

Trapattoni, der søndag den 17. marts fylder 80 år, drev først og fremmest sine spillere i den italienske storklub Juventus frem til sejre på stribe.

"Il Maestro", som han kaldes, har styret Juventus i to perioder.

Første omgang var ti succesfulde år fra 1976 til 1986, hvor han til sidst havde en ung Michael Laudrup på holdet.

I de ti år høstede Torino-klubben seks italienske mesterskaber, en Uefa Cup-triumf i 1977 og en sejr i Europa Cuppen for mesterhold i 1985.

Trapattoni har også stået i spidsen for storklubber som AC Milan, Inter, Bayern München og Benfica.

I alt har han vundet 10 titler i nationale fodboldligaer i Italien, Tyskland, Portugal og i Østrig, hvor han fra 2006-08 stod i spidsen for Red Bull Salzburg.

Som spiller i sine yngre år havde han næsten hele sin karriere i Milan, hvor han var en effektiv forsvarsspiller.

Han er som træner især blevet rost for sin håndtering og motivering af spillerne, men også for sine organisatoriske og taktiske evner.

Men mens Trapattoni har vundet hæder og pokaler for europæiske klubber, havde han mindre succes som landstræner.

Hverken hans tid i spidsen for det italienske eller senere det irske landshold blev overvældende succeser.

Til sidst blev han i 2013 fyret, da det stod klart, at Irland missede VM i Brasilien året efter.

Dermed sluttede en 40 år lang karriere. Trapattoni har dog siden fået tilbud fra både Kina og Afrika. Men det er for langt væk, synes han.

- Jeg er nødt til at være herhjemme med min familie og mine børnebørn, sagde han sidste år til italienske medier.

- Og min kone har sagt til mig: 'Hvis du tager afsted, så skifter jeg låsen ud, og så kommer du ikke ind igen'.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce