Annonce
Navne

Emma fra Holstebro forelskede sig i en ingeniøruddannelse

- Mange af de ting vi laver, kunne jeg sagtens se flere piger i, siger Emma Rahbek Falk. Pressebillede
Danmark mangler ingeniører og en ny analyse fra DI peger på, at én af løsningerne er en bedre kønsbalance. For med kun en tredjedel kvinder på landets naturvidenskabelige og tekniske uddannelser kan antallet af kvalificerede ansøgere løftes markant, hvis flere piger vælger en "Stem-uddannelse".

Holstebro: 21-årige Emma Rahbek Falk er én af de eftertragtede kvindelige ingeniørstuderende, der skal være flere af. Hun blev sidste år optaget på den helt nye uddannelse til produktionsingeniør på VIA University College i Holstebro. Det var dog først til åbent hus på VIA, hun fandt ud af, at hun ville søge ind på en ingeniøruddannelse.

- Jeg var meget i tvivl, og oprindeligt ville jeg være sygeplejerske. Men jeg har gået på HTX, og det var samtaler med mine lærere, der fik mig sporet ind på faget. Det var dog til åbent hus jeg forelskede mig i en ingeniøruddannelse, for her fik jeg talt med folk fra uddannelsen, fortæller Emma Rahbek Falk.

Hun studsede efter eget udsagn lidt over, at der ikke er flere piger, der vælger ingeniørvejen, men det bekymrede hende faktisk ikke:

- Jeg har altid haft det godt i klasser med flest drenge, for det er sådan lidt mere lige til sagen. Så det var egentlig den erfaring, jeg kom med, inden jeg skulle læse på VIA, siger Emma.

For uddannelsesdekan ved VIAs Ingeniøruddannelser, Lotte Thøgersen er en bedre kønsfordeling på ingeniøruddannelser dog et fokus:

- Jeg er selv kvinde og uddannet ingeniør, og jeg bruger ofte mig selv som eksempel på, nogle af de veje man kan gå, hvis man som kvinde vælger at uddanne sig som ingeniør, siger Lotte Thøgersen i en pressemeddelelse om uddannelsen.

Emma Rahbek Falk er student fra den bioteknologiske linje på HTX. Linjen valgte hun, fordi hun gerne ville læse til sygeplejerske, men hun endte med at ændre mening undervejs:

- Mange af de ting vi laver, kunne jeg sagtens se flere piger i. For ud over matematik og statistik fylder ledelse og kommunikation en del. siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce